Zeni Lugana Vigne Alte 2020
Zeni Lugana Vigne Alte 2020
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
Zenis prestigeserie ”Vigne Alte” gør det igen. Hvidvinen Lugana 2020 er en dugfrisk perle, som klart matcher sin topanmeldte forgænger - og til samme populære pris!
Lugana DOC er et spændende hvidvinsområde, som strækker sig over 1000 hektar syd og sydvest for Gardasøen. Druesorten Turbiana, en lokal variant af topdruen Verdicchio, har i Zenis sikre hænder frembragt et brag af en hvidvin:
Smagenote
Smuk strågul i glasset med ungdommeligt grønt skær. Vinen er intens og rig i duften med noter af hvide blomster, citrus, fersken og honningmelon, suppleret med elegante strejf af mandler og frisk mynte. Smagen har lækker cremet tekstur, delikat frugt og frisk mineralitet i appetitvækkende samspil. Drik nu, eller gem 3-4 år fra høståret.
Anmeldelser af Zeni Lugana Vigne Alte 2020
91/100 James Suckling (årg. 2018)
"..very interesting with jack fruit, persimmon, green mangoes and dried apple rind. Medium-bodied, ripe and oily on the finish with some freshness to boot."
90/100 "BEST BUY" Wine Enthusiast (årg. 2018)
"Enticingly delicate scents of peach blossom, white stone fruit and wild herb mingle with whiffs of almond on this vibrant white. The bright savory palate shows Granny Smith apple, grapefruit, pineapple and a saline mineral note alongside crisp acidity."
★★★★★★ (6 ud af 6 mulige) René Langdahl Jørgensen, Gastro (årg. 2018)
"Hvis ikke man vidste bedre skulle man tro det her var svag vin, kedelig, uden fad, uden syre, men lad dig ikke narre – lyt efter, mærk, føl, fornem! Det her er noget af vinverdenens mest underkendte vin, Luganas trebbiano eller rettere turbiano, med smag af mortermast pinjekerne, pærepuré og Sydalpernes solbagte spontane forvitring gjort til vin. Helt uden fad, bærmepræget med weissbierbundfald og valle. Turbiana er en distinkt variant af verdicchio og ikke som mange troede den samme trebbiano, som man anvender i Soave. De lerede jordforhold ved Garda-søens sydbred giver udtalt mineralitet og appellationen strækker sig faktisk ind i Lombardiet."
Dejlig som aperitif – og et fremragende valg til f.eks. fisk og skaldyr, antipasti, sushi, fjerkræ, salater, lette pasta- og grøntsagsretter samt osteanretninger. Nyd vinen ved 10-12°C
Lugana Vigne Alte 2020 er fremstillet på 100% Turbiana (en lokal variant af Verdicchio), som Zeni håndhøster ved optimal modenhed fra vinmarker nær Gardasøens sydlige bred. Drueskallerne udblødes nogle timer i mosten, hvilket giver den færdige vin ekstra kompleksitet og smagsdybde. Temperaturstyret gæring og kortvarig modning på ståltank for en frisk og frugtig gengivelse af druesort og terroir.
Om Cantina Zeni
I de eleverede bakker over Bardolino ligger Cantina Zeni med den mest vidunderlige og pittoreske udsigt over Gardasøen. Familieejet gennem generationer siden grundlæggelsen ved Bartalomeo Zeni i 1870. Den ydmyge Bartalomeo var maler af passion og fragtmand af profession. Han fragtede vin og andet gods langs kysten af Gardasøen. En virksomhed hans søn overtog, mens den efterfølgende generation forelskede sig i landbruget og vinproduktionen.
Spol frem til 1950’erne hvor Gaetano Zeni, bedre kendt som Nino, overtager vingården og ser et potentiale i det stærkt udviklende internationale marked. Han vælger at bygge et nyt vineri i bakkerne, som stadig står den dag i dag. Nino var pioner indenfor sit felt og havde den filosofi, at vin skal laves i marken, ikke i kælderen. En filosofi som stadig gælder i dag. Han begyndte at specificere vinstokkenes alder i markerne, fermentere druevarianterne separat for at højne fornemmelsen af terroir, og han forsøgte konstant at udvikle og forbedre kvaliteten af husets vine.
I dag drives vineriet af Gaetanos tre børn Fausto, Elena og Federica Zeni. Fausto, som lever efter sin fars filosofier, er ønologen som konstant er i vinmarkenerne og som skal sørge for at vinen holder sit tårnhøje niveau år efter år. Elena og Federica står for den mere kommercielle del af virksomheden, hvor de sørger for at vinen bliver fordelt til alle de glade vinelskere verden rundt. Og når de vinelskende entusiaster vælger at rejse til Bardolino, står familien altid på spring til at tage imod og give rundture, smagninger eller et guidet besøg på deres helt eget vinmuseum.
Cantina Zeni er yderst velanset verden rundt for deres vine, som produceres i Bardolino, Custoza, Lugana, Valpolicella og Soave, og deres mange priser taler for sig selv.