Xavier Arcane La Papesse Chateauneuf du Pape 2016
Xavier Arcane La Papesse Chateauneuf du Pape 2016
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
”95 points. It's powerful yet shines more for its polish, elegance, and complexity... " - Jeb Dunnuck
94 points. Shows a surprising degree of elegance for such a big wine…” - Robert Parker
Xaviers svar på Château Rayas.
100-points troldmanden rækker i Sydrhônes legendariske årgang 2016 ud efter Chateauneufs mest ikoniske vin på 100 % Grenache, Château Rayas.
En svær disciplin, men Xavier tæmmer den fyrige og jordbærsaftige drue til perfektion ved at høste dem fra kølige marker i den nordlige del af Chateauneuf du Pape. Ligesom Robert Parker, er vi imponerede over den friskhed og elegance Xavier har fremelsket i den ellers mørke og volumniøse vin.
Chateuneuf-fans MÅ ikke gå glip af dette mesterværk fra en af Sydrhônes største årgange nogensinde.
Vi har skaffet 10 kasser af denne sjældne Chateauneuf du Pape, der kan gemmes i op til 15 år fra høståret.
Smagenote
Nyskænket fra den smukke flaske står Chateauneuf’en smukt med imponerende, dybrød farve. Næsen er fortryllende aromatisk og åbner først med et floralt festfyrværkeri af lavendel og violer, der kombineres med hindbær-pure, blommer, sorte kirsebær og frysetørret jordbær. Under den rene frugt gemmer sig dybe og komplekse nuancer af tobak, cedertræ og læder. I munden er vinen opulent men på samme tid frisk og spændstig med læssevis af rød og mørk frugt, der indhylles i luksuskrydderier fra fadet. Tanninerne er finpolerede efter den møgsommelige modning og glider let over i den 60-sekunder lange, saftige finish. Drik nu, eller gem 15 år fra høståret.
Anmeldelser af Arcane La Papesse Chateauneuf du Pape 2016
95/100 Jeb Dunnuck
"The 2016 Châteauneuf Du Pape La Papesse is brilliant stuff, and just about jumps out of the glass with its bouquet of both red and blue fruits, lavender, herbes de Provence, and ground pepper. A wine that just about screams "Provence" with its complex, satisfying aromatics, it hits the palate with full-bodied richness, a layered, incredibly elegant mouthfeel, fine-grained tannins, and a great finish. It's powerful yet shines more for its polish, elegance, and complexity, and is a complete, nuanced Châteauneuf du Pape that will continue drinking fabulously well over the coming 15-20 years. This is 100% Grenache that was aged in one-third each of truncated vats, concrete tanks, and stainless steel, with a small portion in 200-liter barrels."
94/100 Robert Parker
“The full-bodied, voluminous 2016 Chateauneuf du Pape Arcane La Papesse shows a surprising degree of elegance for such a big wine. Remarkably dark and youthful in appearance, it gives up hints of leather, cedar and dried spices, all set against a backdrop of black cherries and plums. The tannins are fine and silky on the mid-palate, fading gently into soft dustiness on the lingering finish. Impressive, with at least a decade of aging potential still ahead of it.”
Nyd den smukke Chateauneuf du Pape til saftigt lam med krydderurter, oksesteaks, risotto med svampe, vildt samt modne oste. Nydes ved 15-17°C
Vinen er fremstillet på 100 % Grenache, der høstes fra meget gamle vinstokke på nogle af Xaviers Vignons køligste marker i den nordlige del af Chateauneuf du Pape-appellationen. Her er jordbunden fyldt med småsten og ler, hvilket giver gode dræningsforhold og samtidig hjælper med at regulere varmen i de hede sommermåneder. I vineriet knuses druerne nænsomt, hvorefter de inddeles i en række forskellige beholdere inden gæring; cement, stål og åbne, kegleformede træfade. Efter den malolaktiske gæring bliver vinen igen lagt på et væld af forskellige modningbeholdere; amphora, egetræstønder, cementtanke, demi-muids og ståltanke. En del af vinen bliver sågar modnet på samme måde som ”Arcane Le Pape” hvor vinen bliver lagt på egetræsfade og sænket ned i en tank, der fyldes op med vin. Dette er ifølge Xavier den bedste måde at sikre Grenache mod oxidering. Vinen har tilbragt 3 år på de forskellige modningsbeholdere fra 2017-2020, hvorefter den er siden har modnet på flaske.
Om Xavier
Xavier Vignon er kendt som en af stjernewinemakerne i Rhône, men han er lige så meget kendt for at gå sine egne veje, når det kommer til at fremstille vin. I det traditionsbårne område må Xavier siges at være noget for sig selv. Den eksperimenterende ’wunderwinemaker’ kan finde på at blande forskellige cru’er eller lege med adskillige fadtyper og druesorter, hvilket gør, at hans vine ofte falder uden for de etablerede kategorier og cru’er. Og det på trods af, at Xavier bestemt leverer topkvalitet for hver en krone – måske netop af samme årsag.
Det har flere winemakere i området da også for længst fået øjnene op for, og Xavier bliver belønnet med druer og partier af vin til gengæld for at yde assistance til andre producenter og bistå dem i winemakingen. Historien startede på forunderlig vis ved, at Xavier lavede vin i sin egen garage. Den beskedne produktion var egentlig mest tiltænkt venner og familie, men uden Xaviers viden sendte vennerne nogle af hans vine ind til den berømte franske vinguide Hachette. Alle hans cuvéer blev nomineret, og så tog det for alvor fart. I 2009 blev hans Châteauneuf-du-Pape (han laver dog flere) kåret som Sveriges bedste – og siden er en lang række af topanmeldelser fulgt trop.
Som yngre rejste Xavier kloden tynd som konsulterende ønolog for flere anerkendte huse, og i Australien blev han tilbudt en stor stilling, men han endte alligevel med at slå sig ned i det mere hjemlige Rhône, da han forelskede sig i de mange muligheder og forskellige terroirs, som området havde at byde på. Xavier har brugt mange år på at udforske, hvordan mineralske salte påvirker vinen, og han udvælger gerne markplaceringer der, hvor jorden har en høj koncentration af mineralske salte. Og man må sige, at Xaviers metode virker – i al fald fremtryller han vin, der gang på gang imponerer anmelderne og begejstrer forbrugerne.