Sélection Laurence Feraud Cairanne 2020
Sélection Laurence Feraud Cairanne 2020
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"94 points. Verdensklassevin til supermarkedspriser - det er næsten for godt til at være sandt." - Mad&Monopolet
"94 point. Stor Cairanne vin som andre producenter kan og vil skele til." - WineWherever
Kanonlækker Cairanne fra verdensberømte Laurence Féraud… Jep, Rhône-dronningen bag 100 point-vinene fra Domaine du Pegau i Châteauneuf-du-Pape!
I årtier var Cairanne kendt som klart bedste landsby i Côtes du Rhône-Villages - og siden 2015, hvor Cairanne omsider fik sin helt egen Cru-appellation, er selvtilliden og kvaliteten kun eksploderet yderligere.
Hvis nogen nogensinde var i tvivl, så er de det ikke længere... Cairanne fortjener i den grad sin officielle ”Cru-status” – der sidestiller vinenes kvalitet med Gigondas og Chateauneuf-du-Pape.
At du kan få denne Châteauneuf-killer, med 15% alkohol og tonsvis af power fra det ikoniske Pegau-team, til en pris der snobber nedad mod normal Côtes du Rhône – ja, det må altså tangere Rhônedalens vildeste vaule!
Smagenote
Nyskænket præsenterer den unge vin sig dramatisk mørk og intens… I næsen nærmest hypnotisk med sin rige, inviterende duft af røde og mørke bær, friske violer, engelsk lakrids, kirsebærsten og provencalske garrigue-krydderier, der langsomt åbner op for væltet peberbøsse, læder og trøffelduftende skovbund…. Cairanne 2020 lægger sig fed, kødfuld og koncentreret på tungen, hvor frugten tårner sig op med lag-på-lag af fine nuancer. Frugtpower, røget kød og læder i bedste Pegau-stil… Lang og kompleks finish med madvenlige tanniner. Châteauneuf, kom bare an! Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Anmeldelser af Sélection Laurence Feraud Cairanne 2020
94/100 Mad&Monopolet
"Verdensklassevin til supermarkedspriser - det er næsten for godt til at være sandt. Normalt koster vin i denne klasse en del mere, men det skal man bestemt ikke klage over. Laurence Feraud laver utrolig flot vin, og hun går virkelig op i det med liv og sjæl - det kan mærkes. I næsen virker vinen i første omgang lidt anonym, men efter kort tid, så sker der noget - dybe noter af mørke kirsebær, timian, mørk chokolade, lakrids, “stald” og vanilje vælter frem. I munden er den i rigtig flot balance mellem syre, mineralitet og frugtsødme - den er god nu, men om 5 år er den enestående." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 159,95)
94/100 WineWherever, Rasmus Christensen
"Cairanne er en relativt ung cru i Côte-du-Rhône, så den er måske lidt mindre kendt end så mange andre, men samtidig er det også her, man kan finde nogle rigtig gode køb. Og specielt hvis det kommer fra Laurence Féraud. Vinen her er kødfuld, med frisk og livlig syre, garrigue, solbær, brændenælder, god fylde og med en lang krydret eftersmag. Stor Cairanne vin som andre producenter kan og vil skele til." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 159,95)
90-93/100 - Houlberg
"Duft er arketypisk Rhône, men typisk for Laurence Feraud har vinen samme fine og luftige lethed, som alle hendes andre vine. Der er lidt brombær, kirsebær, tørrede blomster, tørhed, tør engelsk lakrids, en omgang garrique, peber, urter samt lidt garvet læder. Smagen er vild tør, vild frisk med masser af frugtintensitet, mørke friske bær samt masser af peber. Vinen er samtidig røget, har tørret kød, boysenbær, brombær, sorte kirsebær, enebær, tørre, strenge og mørke tanniner og nogle bitre elementer, som minder om sort te, der har trukket i al for lang tid. Der er vildt med power i vinen og smagen har bestemt ikke samme lethed som duften, selvom vinen heller aldrig bliver tung og fed." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 159,95)
Nyd den til saftige peberbøffer, lam med urter, charcuteri, vildt, svampe og modne oste. Servér ved 16-18°C
Vinen er fremstillet på et Rhône-blend af 70% Grenache, 25%Syrah og 5% Carignan, som Laurance Féraud selekterer fra 60 år gamle vinstokke i Cairanne. Hovedparten af druene høstes fra garriquemarker dækket med samme type kalkholdige runde sten som i Châteauneuf-du-Pape, mens de resterende 40% af frugten kommer fra veldrænede skråninger med ler.
Vinen gærer med 3 uger lang macerationstid ved 25°C, mens daglige overpumpninger og ”punch downs” trækker ekstra farve, smagdybde og tanniner fra drueskindet. Efter endt gæring modner Cairanne 2020 på betontank for en ren og autentisk gengivelse af Cairannes unikke terroir.
Om Laurence Féraud og Domaine du Pegau
“Laurence Féraud accesses some amazing fruit, and then fashions blends that represent top-notch value.” - Robert Parker
Domaine du Pegau fra Chateauneuf du Pape blev etableret i 1987 af den kvindelige winemaker Laurence Féraud, som efterfølgende har gjort vingården verdensberømt på rekordtid.
Feraud-familien har dog lavet vin på ejendommen i flere generationer, og efter navneforandringen til Domaine du Pegau har Laurence videreført sin far Paul Ferauds komplekse og karakterfulde vinstil.
Succesen er godt hjulpet af flagskibet Da Capo, som kun laves i særlige årgange, og som hele 5 gange i træk er tildelt perfekte 100 point fra verdens største vinkritiker, Robert Parker.
Navnet Pegau er et gammelt provencalsk udtryk for en særlig vinkande, som blev fundet ved udgravninger af 1300-tallets pavepalads i Avignon.