Long Valley Ranch Estate Grown Chardonnay Monterey 2020
Long Valley Ranch Estate Grown Chardonnay Monterey 2020
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
”93 points. Gold Winner” – Monterey Wine Competition
"92 point. Kæmpe value for money... Masser af duft af tropisk frugt, vanilje, peber og toast" - Mad & Monopolet
"92 point. Fuldfed og bredskuldret Chardonnay med masser af frugt" - WineWherever
Efter mere end et halvt års lang venten… Californiske Long Valley Ranch Chardonnay er endelig tilbage - i topanmeldt topform. Lækker fadkrydret og tropisk i frugten som aldrig før.
Med sin imponerende placering som en delt 3. bedste Chardonnay ved Montereys store internationale vinkonkurrence trodser smagen og kvaliteten her simpelthen enhver prislogik…
Long Valley Ranch er pakket med overdådig citrus, pære, tropisk ananas, smør og vanilje. En klassisk rig, cremet og lækker fadkrydret californisk Chardonnay!
Kvaliteten er ikke tilfældig. Alle druer høstes på Scheid-familiens egne, certificeret bæredygtige topmarker nær kølige Monterey Bay. Vi taler om terroirs i topklasse selv for californisk Chardonnay.
Niveauet i glasset er normalt en umulighed til under 150 kr flasken, men familien Scheid fra Monterey har specialiceret sig i topanmeldte premiumvine til den helt rigtige pris. Køb nu – før den igen er udsolgt!
Smagenote
Ved ophældningen fed og elegant gylden i glasset… Næsen lover klassisk fadkrydret Chardonnay fra øverste californiske hylde! Grillede saltede citroner, pære, ananas, smør, karamel og vanilje nærmest vælter op fra glasset... I munden smooth og smørblød med lækker fyldig tropefrugt og krydrede egetræsstrejf af crème brûlée. Eftersmagen glider elegant i mål med vibrerende friskhed og perfekt læskende mineralitet. En californisk Chardonnay uden mage til prisen! Drik nu, eller gem 5-6 år fra høståret.
Anmeldelser af Long Valley Ranch Estate Grown Chardonnay Monterey 2020
93/100 ”Gold Winner” - Monterey Wine Competition
92/100 Mad & Monopolet
"Præcis som sin forgænger så er det her kæmpe value for money. I næsen har den masser af duft af tropisk frugt, vanilje, peber og toast. I munden er den cremet, smørfed, fyldig og med masser af frugtsødme og et afsluttende lille syrebid. Det er en vin, som er helt perfekt til jomfruhummer eller skaldyr. " (vurderet ved en tilbudspris på kr. 129,95)
92/100 WineWherever, Rasmus Christensen
"Fuldfed og bredskuldret Chardonnay med masser af frugt. Som modstykke har den godt med syre og en smule tanniner. Den har tydelige malolaktiske toner af smør og nødder, der sammen med en cremet mundfølelse giver den hele armen." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 129,95)
Perfekt til grillede fisk og skaldyr, smørstegt kylling, cremet pasta og nøddeagtige oste. Servér ved 10-12°C
Vinen er fremstillet på 100% Chardonnay fra Scheid Family Vineyards egne marker i Salinas Valley, der grundet sin lange dalstrækning blev døbt ”Long Valley” af forfatteren John Steinbeck. De kølige topmarker nær Monterey Bay forlænger frugtmodningen og giver den færdige vin ekstra finesse og elegance.
Høsten sker i de tidligere morgentimer, så alle druer når friske frem til vineriet. De hele klaser presses skånsomt, så kun den mest delikate druemost finder vej til den færdige vin. Vinen gærer køligt og frugtbevarende på ståltank, inden 12 måneders modning på 80% ståltank samt 20% helt nye burgundiske egetræsfade.
Scheid Family Wines: monstrøs value-for-money i Monterey!
Mellem San Francisco og Los Angeles finder vi Monterey County, der er Californiens absolutte cool climate hotspot - og eneste amerikanske vindistrikt på Wine Enthusiasts TOP 10 over verdens bedste vindestinationer.
Blandt Montereys pionerer finder vi den Harvard-uddannede entreprenør Al Scheid, der tilbage i 1972 blev tiltrukket af områdets uudnyttede potentiale. Næsten 50 år senere er Scheid Family Wines blandt Monetreys største og bedste vinproducenter.
Al Scheid har med årene afgivet meget af ledelsen til sønnen Scott og datteren Heidi, mens markarbejdet ledes af højt anerkendte Kurt Gollnick, der tidligere var ansvarlig for druekvaliteten hos legendariske Bien Nacido Vineyards.
I dag plejer Kurt Gollnicks team hele 39 forskellige druesorter, som høstes fra 12 vinmarker på en 115 km strækning af Salinas Valley. Den lange dal, som ligger i smørhullet mellem Gabilan-bjergene mod øst og Santa Lucia Mountains mod vest, er inddelt i 4 klimazoner fra nord mod syd.
I den nordligste del, nær den meget dybe og kolde Monterey Bay, har Chardonnay og Pinot perfekte dyrkningsbetingelser. Med morgentåge og eftermiddagsvind fra bugten nyder dette område Californiens længste modningssæson, og druernes ekstra lange ”hang time” givere vin med unikke aromatiske kvaliteter.
Lidt længere mod syd, med et klima som i Napa Valley, excellerer Scheid i topvine på Merlot, Syrah og Cabernet, mens Hames Valley i det sydligste af Salinas Valley kendes på powervine som hos naboen Paso Robles.
Hos Scheid Family Wines går topanmeldt premiumkvalitet hånd i hånd med en stærk grøn profil. Alle marker er certificeret bæredygtige, og en 80 m. høj vindmølle leverer strøm til 100% af produktionen samt 125 boliger i lokalområdet.
Vinene, der hyldes med op til 97 point ratings af amerikanske og internationale kritikere, fremstilles på Scheids topmoderne state-of-the-art vineri samt på familiens mindre ”Reserve-winery”, der er helliget en nicheproduktion af eksklusive specialvine.
Med kvalitet, bæredygtighed og value-for-money som kerneværdier er Scheid Family Wines i 2020 blandt Californiens stærkeste og mest forbrugervenlige vinproducenter.