0Kurv

  Tilbage

Spanien

Risky Grapes (Mustiguillo) Atance Chardonnay 2020

1 fl. pr. stk.
149,95 DKK
6 fl. pr. stk.
99,95 DKK
Udsolgt
Indhent tilbud på storkøb
Anmeldelser
93 Point Mad og Monopolet
92 Point Winewherever, Rasmus Christensen
Vores vurdering

Supervin's unikke vingaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering). Læs mere her.

Fri fragt v. køb for 1.000,00 mere

Fri fragt!

Køber du for 1000,00 kr. samlet, så sender vi gratis vinen til din hoveddør!

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Spanien

Risky Grapes (Mustiguillo) Atance Chardonnay 2020

UdsolgtVingaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).

Beskrivelse:

“93 point. Super lækker Chardonnay." - Mad & Monopolet

"92 point. Væsentlig mere kølig i stilen end man kunne forestille sig fra det varme Spanien” – WineWherever

"Chablis" fra Spanien?

Chardonnay er verdens mest populære druesort og lidt af en kamæleon, fordi den byder på så forskellige og spændende smagsprofiler, afhængigt af hvor druerne har vokset, og hvordan vinen er lavet.

Økologiske Atance Chardonnay 2020 tager os med til den kølige enkeltmark Conejeros, som ligger 850 meter over Middelhavet i Valencias bakkede bagland.

Heroppe fremmes frugtens friskhed og terroirets mineralske aftryk, som winemaker Toni Sarrión bevarer i sin pureste, rene form ved at spontangære med markens egne gærstammer og modne vinen på ståltank.

Resultatet er en toplækker Chardonnay - der rammer lige i smørhullet mellem mineralsk Chablis og den mere honningbløde frugt, som kendetegner sydlige ”burgundere” som Mâcon-Villages og Pouilly-Fuissé.

Smagenote

Allerede i glasset indbydende frisk og citrusgrøn… Næsen lover vidunderligt frisk Chardonnay af den let honningduftende og mest mineralsk citrus-sitrende slags! Delikate strejf middelhavsurter, toast og nybagt brød fra modningen på de fine gærrester. I munden smygende blød og cremet. Klar og ren i frugten, der spænder hele vejen fra æble og pære til citrus, fersken og lidt tropisk honningmelon. Delikat og harmonisk afslutning med mundrensende friskhed og salte mineralske nuancer... En meget vellykket Chardonnay! Drik nu, eller gem 4-5 år fra høståret.    

Anmeldelser af Risky Grapes (Mustiguillo) Atance Chardonnay 2020

93/100 Mad & Monopolet
"Reelt er der ikke så meget risky over denne vin - for den kører faktisk på skinner. Den er fra Spanien og på 100 % Chardonnay. Den er lagret på stål, hvilket har skabt en perfekt balance mellem sødme, mineralitet og syre. I næsen har den klare noter af tropisk frugt, friskbagt brød, smør samt citrus. I munden er den læskende, frisk og har en delikat frugtsødme og et lækkert afsluttende syrebid - super lækker Chardonnay."

92/100 WineWherever, Rasmus Christensen
”Med en dirrende friskhed skærer den igennem munden på en. Som at tygge i store syrlige stikkelsbær, der lige er hevet af busken. Også friskpresset citronsaft og syrenblomster er flot repræsenteret i vinen her. Væsentlig mere kølig i stilen, end man kunne forestille sig fra det varme Spanien.

Nyd den som aperitif eller til fisk og skaldyr, kylling, tapas, sushi, paella og let nøddeagtige oste. Server ved 8-12°C

Vinen er fremstillet på 100% Chardonnay fra enkeltmarken Conejeros, der ligger i 850 meters højde og er velsignet med en veldrænet jordbund af sand, ler og kridt. Marken dyrkes økologisk og helt uden brug af kunstvanding.

I vineriet fremmes terroirpræget yderligere ved parcelvis spontangæring med markens og kælderens naturligt forekommende gærstammer. Efter omhyggelig sortering og afstilkning koldmacererer druerne i 4-8 timer ved 6°C. Vinens rene udtryk opnås ved gæring på ståltank med frugtbevarende temperaturstyring. Herefter følger nogle måneders modning på ståltank i kontakt med de fine gærrester, der afgiver ekstra fedme og kompleksitet til den færdige hvidvin.

Restsukker: under 1,5 gram pr. liter
Syreindhold: 6,24 gram pr. liter
Alkohol: 12,5 %

Om Mustiguillo

Hvis Noma lavede vin i Spanien…

René Redzepi fra Noma var pioner for michelinmad på glemte nordiske råvarer, og helt i samme ånd har Antonio Sarrión fra Bodega Mustiguillo gjort den skammeligt oversete østspanske Bobal-drue til en funklende verdensstjerne!

I 1990’erne vendte Antonio ”Toni” Sarrión ryggen til en karriere som forretningsmand for at hellige sig sin helt store passion: vin!

Hjemme på Valencia-egnen kastede Toni sig hovedkulds over studier i ønologi og vindyrkning, og snart efter huserede han i vinkældrene hos tophuse i Californien, Chile og Argentina (heriblandt verdensberømte Achaval Ferrer og 100 point-ikonet Zuccardi).

Toni var klar. Og tog særligt én observation med sig hjem til Østspanien: at mange af verdens største vine var lavet på lokale druesorter! Hans eget valg faldt på to regionale specialiteter, hvidvinsdruen Merseguera og rødvinsdruen Bobal.

Ingen af druene blev dengang regnet for noget, da de lokale Valencia-producenter med hjælp fra kunstvanding og hed dalvarme prioriterede størst mulige høstudbytter med henblik på produktion af billige og jævne konsumvine.

Toni, derimod, dyrker druerne på fem unikke monopolmarker i 800 til 900 meters højde nær det øde landsted El Terrerazo, som hans familie overtog tilbage i 1972.

Økologisk dyrkede marker? Kuperede, kalkholdige skråninger i 800-900 meters højde? Ingen kunstvanding og derfor mystisk lave høstudbytter? Spontangæring? Osv. osv… Ingen af de lokale forstod dengang et hak af, hvad Toni havde gang i, så ”Rasmus Modsat" oppe i højderne måtte begynde helt fra bunden med at fremstille simpel spansk bordvin (Vino de Mesa). 

Ikke uden uro i maven lancerede Toni i 2003 endelig sin første flaske Bobal Quincha Corral… men da indflydelsesrige Robert Parker kvitterede med 95 point, var alt som med et trylleslag forandret. Snart blev der skålet i Bobal og Merseguera på verdens bedste restaurant, El Bulli, og sidenhen på Celler de Can Roca, The Dorcester, Fat Duck og mange andre michelinrestauranter!

I 2010 var selv de lokale skeptikere overbevist, og Bodegas Mustiguillo fik tildelt sin helt egen appellation, Vino de Pago El Terrerazo. ”Food & Wine” har hyldet Mustiguillo som et af 20 bedste nye vinhuse, mens Antonio Sarrión af tyske ”Der Feinschmecker” er nomineret til titlen "Newcomer of the year". I 2012 var Mustiguillo at finde på Wine & Spirits Top 100 over “Wineries of the Year”.

I dag laver Bodegas Mustiguillo fortsat kun vine fra egne, økologisk certificerede marker, fremfor alt de to top-terroris Finca Terrerazo og Finca Calvestra. Sideløbende med prestigevinene fra Bodegas Mustiguillo, fremstiller Toni den populære, value-orienterede Atance-serie fra sit andet (og ligeledes økologisk certificerede) vinhus, Risky Grapes.

Årgang 2020
Servering 10-12°C
Gemme potentiale 4-5 år fra høståret
Alkohol 12,5 %
Indhold 75 cl
Lukketype Kork
Emballage 6 stk. papkasse
1 fl. pr. stk.
149,95 DKK
6 fl. pr. stk.
99,95 DKK
Udsolgt
Indhent tilbud på storkøb
Anmeldelser
93 Point Mad og Monopolet
92 Point Winewherever, Rasmus Christensen
Vores vurdering

Supervin's unikke vingaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering). Læs mere her.

Fri fragt v. køb for 1.000,00 mere

Fri fragt!

Køber du for 1000,00 kr. samlet, så sender vi gratis vinen til din hoveddør!

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Lignende produkter