0Kurv

  Tilbage

Spanien

Risky Grapes (Mustiguillo) Atance Chardonnay 2017

1 fl. pr. stk.
149,95 DKK
6 fl. pr. stk.
99,95 DKK
Udsolgt
Indhent tilbud på storkøb
Anmeldelser
Vores vurdering

Supervin's unikke vingaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering). Læs mere her.

Fri fragt v. køb for 1.000,00 mere

Fri fragt!

Køber du for 1000,00 kr. samlet, så sender vi gratis vinen til din hoveddør!

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Spanien

Risky Grapes (Mustiguillo) Atance Chardonnay 2017

UdsolgtVingaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).

Beskrivelse:

Guess who’s back?

Honningblød. Frugtfrisk. Som hvidvin fra det sydlige Bourgogne… Atance Chardonnay var udsolgt op til nu, men grundet efterspørgslen har vi skaffet et parti 2017’ere hjem!

Mustiguillos vin er økologisk dyrket (i 2017 under omlægning og fra årgang 2018 certificeret), mens kvaliteten er en værdig duellant til Pouilly-Fuissé og Mâcon-Villages – billigere end mange bourgogner af samme kvalitet!

Området er Valencias bakkede bagland i 850 meter over Middelhavet, hvor winemaker Toni Sarrión tæmmer det kalkholdige terrorir og frembringer stilsikre, frugtrene vine med en udtalt mineralitet.

Vineriets kendisfaktor er steget fra nærmest ingenting til international hæder på rekordtid, og mange af Tonis vine bliver nu støvsuget af gæster på michelinrestauranter i hele verden!

Skamrost fra alle sider… Populær som aldrig før. Atance Chardonnay forbliver et Valencia-kup, og verdens øjne hviler på Mustiguillo og Toni Sarríon, der allerede ved lanceringen af sin Bobal-vin i 2003 opnåede 95 Parker-point!

Smagenote

Elegant strågul farve i glasset. Næsen vejrer citrus og honning, der flettes flot sammen i den halvtropiske oplevelse. Strejf af middelhavsurter, toast og nybagt brød fra liggetiden med gærresterne, der giver et behageligt og blødt udkomme. Krystalren frugt i form af æbler, pærer og melon spiller fandango med hinanden og afsluttes med mineralske nuancer. En åben og tilgængelig vin, der skænker en overflod af velsmag, som peppes op af en lille, sart friskhed. Værsgo’, det er jo som at have Pouilly-Fuissé i glasset! Drik nu eller gem 7-8 år fra høståret.

Nyd den som aperitif eller til fisk og skaldyr, kylling, tapas, sushi, paella og let nøddeagtige oste. Server ved 8-12°C

Vinen er fremstillet på 100% Chardonnay fra enkeltmarken Conejeros, der ligger i 850 meters højde og er velsignet med en veldrænet jordbund af sand, ler og kridt. Marken dyrkes økologisk og helt uden brug af kunstvanding.

I vineriet fremmes terroirpræget yderligere ved parcelvis spontangæring med markens og kælderens naturligt forekommende gærstammer. Efter omhyggelig sortering og afstilkning koldmacererer druerne i 4-8 timer ved 6°C. Vinens rene udtryk opnås ved gæring på ståltank med frugtbevarende temperaturstyring. Herefter følger nogle måneders modning på ståltank i kontakt med de fine gærrester, der afgiver ekstra fedme og kompleksitet til den færdige hvidvin.

Om Mustiguillo

Hvis Noma lavede vin i Spanien…

René Redzepi fra Noma var pioner for michelinmad på glemte nordiske råvarer, og helt i samme ånd har Antonio Sarrión fra Bodega Mustiguillo gjort den skammeligt oversete østspanske Bobal-drue til en funklende verdensstjerne!

I 1990’erne vendte Antonio ”Toni” Sarrión ryggen til en karriere som forretningsmand for at hellige sig sin helt store passion: vin!

Hjemme på Valencia-egnen kastede Toni sig hovedkulds over studier i ønologi og vindyrkning, og snart efter huserede han i vinkældrene hos tophuse i Californien, Chile og Argentina (heriblandt verdensberømte Achaval Ferrer og 100 point-ikonet Zuccardi).

Toni var klar. Og tog særligt én observation med sig hjem til Østspanien: at mange af verdens største vine var lavet på lokale druesorter! Hans eget valg faldt på to regionale specialiteter, hvidvinsdruen Merseguera og rødvinsdruen Bobal.

Ingen af druene blev dengang regnet for noget, da de lokale Valencia-producenter med hjælp fra kunstvanding og hed dalvarme prioriterede størst mulige høstudbytter med henblik på produktion af billige og jævne konsumvine.

Toni, derimod, dyrker druerne på fem unikke monopolmarker i 800 til 900 meters højde nær det øde landsted El Terrerazo, som hans familie overtog tilbage i 1972.

Økologisk dyrkede marker? Kuperede, kalkholdige skråninger i 800-900 meters højde? Ingen kunstvanding og derfor mystisk lave høstudbytter? Spontangæring? Osv. osv… Ingen af de lokale forstod dengang et hak af, hvad Toni havde gang i, så ”Rasmus Modsat" oppe i højderne måtte begynde helt fra bunden med at fremstille simpel spansk bordvin (Vino de Mesa).  

Ikke uden uro i maven lancerede Toni i 2003 endelig sin første flaske Bobal Quincha Corral… men da indflydelsesrige Robert Parker kvitterede med 95 point, var alt som med et trylleslag forandret. Snart blev der skålet i Bobal og Merseguera på verdens bedste restaurant, El Bulli, og sidenhen på Celler de Can Roca, The Dorcester, Fat Duck og mange andre michelinrestauranter!

I 2010 var selv de lokale skeptikere overbevist, og Bodegas Mustiguillo fik tildelt sin helt egen appellation, Vino de Pago El Terrerazo. ”Food & Wine” har hyldet Mustiguillo som et af 20 bedste nye vinhuse, mens Antonio Sarrión af tyske ”Der Feinschmecker” er nomineret til titlen "Newcomer of the year". I 2012 var Mustiguillo at finde på Wine & Spirits Top 100 over “Wineries of the Year”.

I dag laver Bodegas Mustiguillo fortsat kun vine fra egne, økologisk certificerede marker, fremfor alt de to top-terroris Finca Terrerazo og Finca Calvestra. Sideløbende med prestigevinene fra Bodegas Mustiguillo, fremstiller Toni den populære, value-orienterede Atance-serie fra sit andet (og ligeledes økologisk certificerede) vinhus, Risky Grapes.

Årgang 2017
Servering 8-12°C
Gemme potentiale 7-8 år fra høståret
Alkohol 12,5 %
Indhold 75 cl
Lukketype Kork
Emballage 6 stk. papkasse
1 fl. pr. stk.
149,95 DKK
6 fl. pr. stk.
99,95 DKK
Udsolgt
Indhent tilbud på storkøb
Anmeldelser
Vores vurdering

Supervin's unikke vingaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering). Læs mere her.

Fri fragt v. køb for 1.000,00 mere

Fri fragt!

Køber du for 1000,00 kr. samlet, så sender vi gratis vinen til din hoveddør!

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Lignende produkter