Risky Grapes (Mustiguillo) Atance Bobal 2019
Risky Grapes (Mustiguillo) Atance Bobal 2019
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
”90-94 points. Sweet, ripe and juicy fruit... charming wine" - Decanter
"93 points." - Christine Parkinson
"93 point. Flot balanceret" - Rasmus Christensen, Winewherever
"92 points." - Sarah Jane Evans MW
Smagenote
I glasset indbydende kirsebærrød med friskt lilla skær.. Næsen emmer af purung frugtcharme med duft af viol, nyplukkede skovhindbær, granatæble, kirsebær og chokolade. Vibrerende frisk med urtestrejf og spændende mineralitet. I munden slubrende hindbærsaftig med flot smagsdybde, mens tanninerne strammer dejligt tørt til i den læskende finish. Ekstrem frugtlækker! Drik nu, eller gem 5-8 år fra høståret.
Anmeldelser af Risky Grapes (Mustiguillo) Atance Bobal 2019
90-94/100 Decanter
"Sweet, ripe and juicy fruit. Citrus pith and coriander seed add seasoning to the ripe, opulent berry fruit. Texture is silky with a long finish. Lively acidity gives energy to this charming wine"
93/100 Christine Parkinson
93/100 Rasmus Christensen, Winewherever
"Kaptiverende urtet og krydret duft og med smag af vilde mørke bær. Den er flot balanceret med en frisk syre og fuldmodne tanniner. Her forstår man virkelig hvorfor Bobal druen er spået en lys fremtid i Spanien."
90-93/100 Houlberg
"Smagsmæssigt er vinen også småsaftig, men samtidig så er tanninerne pænt tørre, stramme og sætter sig provokerende i hele mundhulen, hvor de dog fader forholdsvis hurtigt. Frugten er klart mere lys og stringent end duftmæssigt, masser af hindbær, rabarber, ribs og vild god friskhed. Der er igen godt med grønne urter. Jeg er ret fascineret over, at du både får lethed, skarpt tanninbid, friskhed fra frugten og en vis samtidig på én gang ... totalt hjernelammende lækker vin, så klart 5 store tomler med stor pil op."
92/100 Sarah Jane Evans MW
90/100 Beth Willard
90/100 Guia Peñin
"UDVALGTE HVERDAGSVINE: særdeles god til prisen" - Din VinGuide
Nyd den solo - eller til tapas, saftige steaks, lyst kød og fjerkræ, paella, pastaretter og cremede oste. Server ved 15-17°C
Vinen er fremstillet på 100% Bobal, der håndhøstes fra gamle buskvine på den økologisk dyrkede monopolmark Casa Segura. Heroppe i 800 meters højde modner druerne langsomt med en vekselvirkning af intenst dagslys og meget kolde nætter, som i samspil med den sandede og kalkholdige jorbund giver balanceret rødvin med frugt, mineralitet og frisk finesse. Ingen kunstvanding og strengt fokus på lavytydende Bobal-kloner.
Druerne afstilkes og mosten spontangærer med frugtbevarende temperaturstyring på ståltanke, hvorefter vinen modner i ca. 8 måneder på et mix af ståltank, betontank og store egetræsfade.
Om Mustiguillo
Hvis Noma lavede vin i Spanien…
René Redzepi fra Noma var pioner for michelinmad på glemte nordiske råvarer, og helt i samme ånd har Antonio Sarrión fra Bodega Mustiguillo gjort den skammeligt oversete østspanske Bobal-drue til en funklende verdensstjerne!
I 1990’erne vendte Antonio ”Toni” Sarrión ryggen til en karriere som forretningsmand for at hellige sig sin helt store passion: vin!
Hjemme på Valencia-egnen kastede Toni sig hovedkulds over studier i ønologi og vindyrkning, og snart efter huserede han i vinkældrene hos tophuse i Californien, Chile og Argentina (heriblandt verdensberømte Achaval Ferrer og 100 point-ikonet Zuccardi).
Toni var klar. Og tog særligt én observation med sig hjem til Østspanien: at mange af verdens største vine var lavet på lokale druesorter! Hans eget valg faldt på to regionale specialiteter, hvidvinsdruen Merseguera og rødvinsdruen Bobal.
Ingen af druene blev dengang regnet for noget, da de lokale Valencia-producenter med hjælp fra kunstvanding og hed dalvarme prioriterede størst mulige høstudbytter med henblik på produktion af billige og jævne konsumvine.
Toni, derimod, dyrker druerne på fem unikke monopolmarker i 800 til 900 meters højde nær det øde landsted El Terrerazo, som hans familie overtog tilbage i 1972.
Økologisk dyrkede marker? Kuperede, kalkholdige skråninger i 800-900 meters højde? Ingen kunstvanding og derfor mystisk lave høstudbytter? Spontangæring? Osv. osv… Ingen af de lokale forstod dengang et hak af, hvad Toni havde gang i, så ”Rasmus Modsat" oppe i højderne måtte begynde helt fra bunden med at fremstille simpel spansk bordvin (Vino de Mesa).
Ikke uden uro i maven lancerede Toni i 2003 endelig sin første flaske Bobal Quincha Corral… men da indflydelsesrige Robert Parker kvitterede med 95 point, var alt som med et trylleslag forandret. Snart blev der skålet i Bobal og Merseguera på verdens bedste restaurant, El Bulli, og sidenhen på Celler de Can Roca, The Dorcester, Fat Duck og mange andre michelinrestauranter!
I 2010 var selv de lokale skeptikere overbevist, og Bodegas Mustiguillo fik tildelt sin helt egen appellation, Vino de Pago El Terrerazo. ”Food & Wine” har hyldet Mustiguillo som et af 20 bedste nye vinhuse, mens Antonio Sarrión af tyske ”Der Feinschmecker” er nomineret til titlen "Newcomer of the year". I 2012 var Mustiguillo at finde på Wine & Spirits Top 100 over “Wineries of the Year”.
I dag laver Bodegas Mustiguillo fortsat kun vine fra egne, økologisk certificerede marker, fremfor alt de to top-terroris Finca Terrerazo og Finca Calvestra. Sideløbende med prestigevinene fra Bodegas Mustiguillo, fremstiller Toni den populære, value-orienterede Atance-serie fra sit andet (og ligeledes økologisk certificerede) vinhus, Risky Grapes.