Randall-Monroe Zinfandel 16% 2013
Randall-Monroe Zinfandel 16% 2013
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
Kæmpe Zinfandel-vin fra Paso Robles i Californien. Området er kvalitetsmæssigt klart et af de bedste og mest eksklusive steder at dyrke Zinfandel - i hele verden.
Hvis du er vild med f.eks. Li Filitti, Primitivo di Manduria, Amarone eller "normal" Zinfandel, vil du blive helt skudt i denne 16% bulderbasse fra Paso Robles.
Årgangen er lækker moden - det er ovenikøbet den anmelderroste 2013'er, hvor hele Paso Robles får 94 / 100 point hos Robert Parker.
Den amerikanske frugtbombe smager alarmerende godt! Her er ingen kantede tanniner eller forstyrrende elementer - men bare fuld knald på den rene frugtprofil.
Vinen er mørk, næsten på kanten af det sorte. Duften byder på søde kirsebær, krydderier og et snert af peber.
Smagen er rig, nærmest pompøs og fyldt med intense bærnoter. Her er blomme, hindbær og igen søde kirsebær. Så lækkert!
Hele smagsoplevelsen er flot afstemt og afsluttes med en blanding af mørk chokolade og en smule vanilje fra de amerikanske fade. 16% alk.
Flot anmeldt i Magasinet Status
SMAG: 5 STJERNER
PRIS: 5 STJERNER
"...kombinerer høj alkoholprocent med en overraskende finesse. Her er masser af smag af blommer og røde bær, men noter af mørk chokolade og et snert bitterhed fra egefadet tæmmer sødmen, så den ikke stikker af. En rigtig god grillvin."
Vinguiden - 5 STJERNER
"Frugtrig og generøs rødvin fra Californien"
Finansbureauet - 5 STJERNER
"Lækker Zinfandel med overraskende elegance og kompleksitet... Godt køb"
Randall-Monroe er perfekt til det danske køkken. Den bløde Zinfandel-drue samarbejder fantastisk med vores fyldige vintermad. Især svinemørbrad eller god flæskesteg vil være gode kombinationer.