Quinta da Valeira Rosé Port
Quinta da Valeira Rosé Port
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
Glem alt om gamle støvede portvine... Quinta da Valeira Rosé er en topmoderne og ungdommelig portvinstype, der vil charmere dine smagsløg med ultrafriske og læskende frugtnoter.
Det her er portvin, som alle kan lide, og som kan serveres året rundt...
Smagenote
Smuk lys kirsebærfarve med indsmigrende frugtig duft af jordbær, hindbær og granatæble. I munden blød og lækker med spandevis af liflige røde bær og tropisk frugt. Sødmen og friskheden balancerer perfekt i den elegante finish.
Nyd den som aperitif – eller til frugtdesserter, tapas, asiatiske retter og friske osteanretninger. Servér afkølet ved 6-10°C
Prøv den også i lækre cocktails som Pink Portonic:
1 del Rosé Port,
1 del tonic.
Server over isterninger og garnér med frisk citron… Forrygende!
Quinta da Valeira er et spændende lille, familieejet kvalitetshus, der råder over knap 10 hektar vinmarker i smørhullet mellem Cima Corgo og Douro Superior. Her håndhøstes druer i absolut topklasse fra stejle, skiferklædte bjergsider i 430-500 meters højde.
Resultatet er en serie af portvine i imponerende høj kvalitet til prisen. Topkøb!