Prosper Maufoux Macon Rouge 2018
Prosper Maufoux Macon Rouge 2018
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
Mmmm, Mâcon! Du smager straks, at bourgognen i glasset er nabovin til berømte Beaujolais – og lavet på samme hindbærsaftige Gamay-drue.
Sagt på godt nordjysk… Det er ikke specielt svært at nyde denne friske og vibrerende rødvin. Heller ikke uden mad. Men når du drikker den, vil dine tanker uvægerligt kredse om skinke, paté, pølse, ost og brød…
For det her ER den ultimative vin til charcuteri. Punktum.
Parker-favoritten Prosper Maufoux har i skamroste 2018 begået en drøm af en rød Mâcon, som i sjælden grad leverer bourgognesmæk for skillingen. Begrænset lager.
Smagenote
I glasset indbydende kirsebærrød med Gamay-klassiske lilla nuancer. Næsen er herlig parfumeret med livlig duft af frisk viol, hindbær, sort peber og kirsebær. Nedenunder anes fine hints af skovbund, løvstikke og tørret kød. I munden dejlig blød og læskende, lige som en stor beaujolais, øhmm Mâcon, skal være… Forfriskende finish med overraskende frugtpower og pikante strejf af krydderi. Mums! Drik nu, eller gem 4-5 år fra høståret.
Anmeldelser
”Good producer” (Robert Parker)
Perfekt til charcuteri, ostebord, frokostretter, fyldige salater, fjerkræ, lyst kød og grillet laks. Servér ved 14-17°C
Vinen er fremstillet på 100% Gamay fra kalk- og granitholdige skråninger, der giver rødvine med unik struktur, finesse og elegance. Vinen gærer frugtbevarende på temperaturstyrede ståltanke, inden tanninen afrundes ved hele 18 måneders modning på brugte franske egetræsfade.
Prosper Maufoux’ portefølje repræsenterer stort set hele bourgogne, fra Beaujolais i syd til Chablis i nord. Fællesnævneren er en altid ren og herlig frugtbetonet stil, opnået ved relativ sen høst og langsom, frugtbevarende gæring. Vinene modnes i 228 liters burgundiske fade, som opbevares under perfekte klimatiske betingelser i hovedkvarterets hvælvede kældre fra 1400-tallet.
Palæet over de gamle kældre opførtes i 1835, som residens for M. Duvault-Blochet, den daværende ejer af selveste Romanée-Conti. Trods en bredt favnende portefølje er Prosper Maufoux’ produkter på ingen måde standardiserede: fadenes alder, herkomst og ristningsgrad tilpasses således nøje druernes herkomst samt årgangens karakteristika.
Siden 2009 har Prosper Maufoux været ejet af den velhavende Piffault-familie, som i forvejen står bag bourgognes største Crémant de Bourgogne-mærke, Veuve Ambal. Årlig produktion: ca. 200.000 flasker. Egne marker: 14 hektar.