Mustiguillo Quincha Corral Vino de Pago Bobal 2016 i trækasse
Mustiguillo Quincha Corral Vino de Pago Bobal 2016 i trækasse
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
“Like a hypothetic blend of a great classified growth Bordeaux and a top northern Rhone from Hermitage”
- Robert Parker
“Top, powerful and energetic Bobal! Super-refined… I'm amazed”
- Jancis Robinson
Selv kongen og dronningen blandt vinanmeldere falder på halen over denne revolutionerende kultvin, der med topratings op til 97 point (som en serie irettesættende rap med spanskrøret!) har lært vinverdenen at tage den østspanske Bobal-drue seriøst.
Quincha Corral er toppen af poppen fra Mustiguillo-magikeren Toni Carrión, der lærte at lave verdensklassevin hos Achaval Ferrer og 100 point-ikonet Zuccardi i Argentina.
Skulle du overveje at oddse på 100 point til en Bobal-vin, så sæt pengene på Quincha Corral, som Mustiguilo kun laver i perfekte årgange...(derfor finder du hverken 2015, 2017 eller 2018 på markedet).
Da vinen laves på druer fra hundrede år gamle vinstokke, den ældste parcel af monopolmarken El Terrerazo, er der kun produceret 6.400 nummererede flasker.
Smagenote
Quincha Corral 2016 sejler mørk lilla og tykflydende rundt, når glasset svinges... Forventningspresset stiger, men næsen skuffer bestemt ikke! Ud af glasset danser uimodståelig engelsk lakrids, brombær, granatæbleessens, vilde hindbær, viol, mynte, eukalyptus, svesker, tobak, rosmarin, merian og lækre kakaonoter. I munden først fed og sveskeblød, så udfoldende sine superfriske nuancer af røde og sorte bær, mineralsk kalkstøv, grønne grennoter... igen med engelsk lakrids og elegant kakao fra fadlagringen. Eftersmagen er nærmest latterlig vedvarende og nuanceret med seriøse Cru Classé-tanniner og en ledsagende gastronomisk syre, der lover mere end godt for kælderpotentialet... Gigantvin! Drik nu med iltning, eller gem +15 år fra høståret.
Anmeldelser af Mustiguillo Quincha Corral Vino de Pago 2016
94/100 Robert Parker
"The red Bobal 2016 Quincha Corral is the expression of a plot planted in 1945, the oldest vineyard in their El Terrerazo property, where the soils have a limestone crust that allows the roots to dig deep into the soil and provide the wine with a differentiated personality. 2016 was a year with little rain, a cold summer and mild temperatures in the spring and summer that resulted in lower yields of healthy grapes with great acidity. The hand-harvested grapes were destemmed and lightly crushed to be fermented with indigenous yeasts in open-top 225-liter oak barrels and a 3,500-liter oak vat. The wine matured in a combination of used 225- and 500-liter French oak barrels and that 3,500-liter oak vat for 18 months. This still goes in the direction of 2016 Finca Terrerazo, better work in the vineyard but still the traditional vinification and aging that delivered a tight and powerful wine with grainy tannins and notable acidity. No 2015 of this wine was produced. And seeing how good the 2017 Finca Terrerazo is, I'm really looking forward to the next vintage of this wine, which will be the 2019! This plot has had very bad luck with the weather and tends to be hit by whatever issue they have, hail in 2015, frost in 2017 and lots of rain that resulted in botrytis in 2018. 6,400 bottles were filled in July 2018."
94/100 Guia Peñin
Nyd den til lam, saftige steaks, barbeque, simremad, svamperetter, kraftige tapas og modne oste. Server ved 16-18°C
Vinen er fremstillet på 100% Bobal fra den 4,5 hektar store parcel ”B04”, som vi finder på monopolmarken El Terrerazo. Denne økologisk dyrkede vinmark er grundet sine ekstraordinære resultater med netop Bobal-druen blevet tildelt sin helt egen Vino de Pago-appellation. Druerne høstes fra op til 100 år gamle, aldrig kunstvandede vinstokke med rødderne dybt begravet i dolomitisk kalksten. Det varme middelhavsklima modereres perfekt af de 850 højdemeter med kolde nætter, der forlænger druemodningen og giver frugten ekstra friskhed og aromatisk finese.
Ved sorteringsbordet selekteres druerne enkeltvis under streng ledelse af Toni Sarrión. Inden gæringen koldmacereres frugten ved 6°C for at udtrække ekstra farve og smag fra drueskindet. Gæringen sker over 10 dage i 3500 liter franske egetræskar med manuelle punch downs. Herefter omstikkes Quincha Corral til 225 og 500 liter franske fade, hvor den malolaktiske gæring foregår over 5 til 8 uger med burgundisk omrøring af gærresterne (batonnage). Vinen modner afslutningsvist i 18 måneder på et nøje afstemt mix af 225, 500 og 3500 liter franske egetræsfade. Aftappet uden filtrering.
Om Mustiguillo
Hvis Noma lavede vin i Spanien…
René Redzepi fra Noma var pioner for michelinmad på glemte nordiske råvarer, og helt i samme ånd har Antonio Sarrión fra Bodega Mustiguillo gjort den skammeligt oversete østspanske Bobal-drue til en funklende verdensstjerne!
I 1990’erne vendte Antonio ”Toni” Sarrión ryggen til en karriere som forretningsmand for at hellige sig sin helt store passion: vin!
Hjemme på Valencia-egnen kastede Toni sig hovedkulds over studier i ønologi og vindyrkning, og snart efter huserede han i vinkældrene hos tophuse i Californien, Chile og Argentina (heriblandt verdensberømte Achaval Ferrer og 100 point-ikonet Zuccardi).
Toni var klar. Og tog særligt én observation med sig hjem til Østspanien: at mange af verdens største vine var lavet på lokale druesorter! Hans eget valg faldt på to regionale specialiteter, hvidvinsdruen Merseguera og rødvinsdruen Bobal.
Ingen af druene blev dengang regnet for noget, da de lokale Valencia-producenter med hjælp fra kunstvanding og hed dalvarme prioriterede størst mulige høstudbytter med henblik på produktion af billige og jævne konsumvine.
Toni, derimod, dyrker druerne på fem unikke monopolmarker i 800 til 900 meters højde nær det øde landsted El Terrerazo, som hans familie overtog tilbage i 1972.
Økologisk dyrkede marker? Kuperede, kalkholdige skråninger i 800-900 meters højde? Ingen kunstvanding og derfor mystisk lave høstudbytter? Spontangæring? Osv. osv… Ingen af de lokale forstod dengang et hak af, hvad Toni havde gang i, så ”Rasmus Modsat" oppe i højderne måtte begynde helt fra bunden med at fremstille simpel spansk bordvin (Vino de Mesa).
Ikke uden uro i maven lancerede Toni i 2003 endelig sin første flaske Bobal Quincha Corral… men da indflydelsesrige Robert Parker kvitterede med 95 point, var alt som med et trylleslag forandret. Snart blev der skålet i Bobal og Merseguera på verdens bedste restaurant, El Bulli, og sidenhen på Celler de Can Roca, The Dorcester, Fat Duck og mange andre michelinrestauranter!
I 2010 var selv de lokale skeptikere overbevist, og Bodegas Mustiguillo fik tildelt sin helt egen appellation, Vino de Pago El Terrerazo. ”Food & Wine” har hyldet Mustiguillo som et af 20 bedste nye vinhuse, mens Antonio Sarrión af tyske ”Der Feinschmecker” er nomineret til titlen "Newcomer of the year". I 2012 var Mustiguillo at finde på Wine & Spirits Top 100 over “Wineries of the Year”.
I dag laver Bodegas Mustiguillo fortsat kun vine fra egne, økologisk certificerede marker, fremfor alt de to top-terroris Finca Terrerazo og Finca Calvestra. Sideløbende med prestigevinene fra Bodegas Mustiguillo, fremstiller Toni den populære, value-orienterede Atance-serie fra sit andet (og ligeledes økologisk certificerede) vinhus, Risky Grapes.