Mustiguillo Mestizaje Tinto 2018
Mustiguillo Mestizaje Tinto 2018
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
Er du vild med vinene fra Sydrhône? Og frisk på et lille spansk twist?
Så må og skal du opleve denne middelhavsperle fra Bodegas Mustiguillo, som er det førende vinhus i Valencia-regionen.
Mestizaje er den mest populære rødvin fra Mustiguillo, hvis topanmeldte vine skænkes på mange michelinrestauranter verden over. Her finder du Rhône-druerne Grenache og Syrah i særdeles stimulerende selskab med den østspanske specialitet Bobal.
Resultatet er en smooth, bærsaftig og diskret fadkrydret lækkerbisken, der vil feje benene væk under alle med hang til blød Rhône. Certificeret økologisk og veganervenlig - salud!
Smagenote
Indbydende kirsebærrød med violette nuancer... Næsen er herlig aromatisk med sitrende charmeduft af røde og sorte skovbær, mineralske nuancer, sort peber, urter samt krydrede strejf af chokolade og vanilje fra fadlagringen. I munden blød og saftig med spandevis af skovjordbær, blåbær, blommer og sorte kirsebær, der slutter let krydret og forrygende mineralsk med behageligt strammende tanniner. Lækker, lækker rødvin! Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Anmeldelser af Mustiguillo Mestizaje Tinto 2018
93/100 Sarah Jane Evans MW
90-93/100 Houlberg
"I glasset er vinen sådan medium rød ... duften er klart anderledes end foregående rene Bobal vin, for her er det en anelse lettere med en blanding af røde bær, jordbær, hindbær, kirsebær, blommer og så pænt med chokolade. nogle brændte noter, tørret appelsinskal samt en lidt støvet mineralitet samt en kæk lille og svag sødme. Smagsmæssigt er vinen let, saftig og frisk med masser af frugtsaft, mens tanninerne slet ikke er så tydelige og stramme som den rene Bobal vin. Er er hjørnerne afpudset og poleret lidt mere. Der er dog fortsat en vis tørhed i tanninerne og de suppleres med krydderier, grønne urter, lidt tørt træ, peber og salte mineraler. Jeg ligger nok sådan lige mellem 4,5 og 5 tomler ... nok mest 5."
91/100 Decanter
"A very lifted nose of raspberry; burnt orange and perfumed notes. Fresh palate with slightly grippy tannins that add to the complex texture. Savoury, green notes on the finish. Highly Recommended"
91/100 Robert Parker
“This has a creamy touch, attractive, approachable and easy to understand, with some spiciness and a round palate. The tannins are fine and the wine comes through as neatly balanced with good freshness.”
91/100 Beth Willard
91/100 Rasmus Christensen, Winewherever
"Spansk power fra den indfødte Bobal drue, der levere en fyldig vin med både frugtsødme og en frisk syre i balance med de bløde tanniner med bid i."
90/100 Falstaff
“Slightly reductive on the nose. Aromas of fresh forest berries, blackberries and sour cherries, as well as plums. In addition, spicy hints of kitchen herbs. Lean, elegant on the palate, polished tannins, concentrated berry fruit, firm acidity, medium-long finish with a hint of minerality.”
90/100 Guia Peñin
"Slight reduction. Color: bright cherry. Aroma: red fruit, fresh fruit, mountain herbs. Mouth: good acidity, spicy, fine tannins."
90/100 Christine Parkinson
90/100 Flaskehalsen
"Det spanske vin-klassificerings-system kan betyde, at man skal grave lidt i sine tykke bøger for at vide, hvor vi egentlig befinder os i det vidunderlige land. For hvis vinene ikke lever op til nogle helt bestemte krav til druesammensætning og lagring, kan det være, at man må nøjes med at brige en mindre kendt betegnelse for sit område. Sådan er det eksempelvis for denne vin, der har betegnelsen Vin de País – eller VdP – og som kommer fra El Terrerazo. Det er beliggende i Valencia-området, og her har vinhuset valgt at sammensætte Bobal-druen, der er bedst kendt fra den sydøstlige del af Spanien, med de internationalt kendte druesorter Syrah og Garnacha. Det giver en vin med en enorm blødhed og med et rigtig rart udtryk. Der er godt med krydderi og bund i sagerne, så selvom vine, der har Bobal som en af hoveddruerne, kan blive rigeligt bløde i stilen, så er der her en masse nuancer, der løfter helheden til et lidt højere niveau. Det er en mørk rødvin, der har meget på hjerte, men som formår at holde balancen, så det aldrig kommer til at fornemmes tungt."
Nyd den til steaks, tapas, lyst kød, svampe og cremede oste. Server ved 16-18°C.
Vinen er fremstillet på 73% Bobal, 15% Garnacha og 12% Syrah fra det kuperede terroir Pago El Terrerazo, der ligger i 800 meters højde og er velsignet med veldrænede kalkstensmarker. Druerne selekteres med håndkraft fra fritstående vinstokke, der for at holde kvaliteten i top dyrkes økologisk og uden kunstvanding.
Hver druesort og hver parcel vinificeres separat, så winemaker Antonio Sarrión får optimale forudsætninger for at sammenstikke det endelige blend. Før gæringen koldmacereres druerne i 3 døgn ved 8-10°C, hvilket føjer ekstra farve og frugt til den færdige vin. Vinens terroirpræg fremmes ved spontangæring med markens og kælderens naturligt forekommende gærstammer. Gæringen på ståltanke og egetræskar strækker sig over 11-13 dage med frugtbevarende temperaturstyring, mens overpumpninger og manuelle ”punch downs” sikrer skånsomt udtræk af frugt og tannin fra drueskallerne. Efter gæringen trækker vinene yderligere karakter fra drueskallerne i 5-8 dage, inden vinen omstikkes til 10 måneders lagring på et mix af ståltanke og 500 liters franske egetræsfade.
Om Mustiguillo
Hvis Noma lavede vin i Spanien…
René Redzepi fra Noma var pioner for michelinmad på glemte nordiske råvarer, og helt i samme ånd har Antonio Sarrión fra Bodega Mustiguillo gjort den skammeligt oversete østspanske Bobal-drue til en funklende verdensstjerne!
I 1990’erne vendte Antonio ”Toni” Sarrión ryggen til en karriere som forretningsmand for at hellige sig sin helt store passion: vin!
Hjemme på Valencia-egnen kastede Toni sig hovedkulds over studier i ønologi og vindyrkning, og snart efter huserede han i vinkældrene hos tophuse i Californien, Chile og Argentina (heriblandt verdensberømte Achaval Ferrer og 100 point-ikonet Zuccardi).
Toni var klar. Og tog særligt én observation med sig hjem til Østspanien: at mange af verdens største vine var lavet på lokale druesorter! Hans eget valg faldt på to regionale specialiteter, hvidvinsdruen Merseguera og rødvinsdruen Bobal.
Ingen af druene blev dengang regnet for noget, da de lokale Valencia-producenter med hjælp fra kunstvanding og hed dalvarme prioriterede størst mulige høstudbytter med henblik på produktion af billige og jævne konsumvine.
Toni, derimod, dyrker druerne på fem unikke monopolmarker i 800 til 900 meters højde nær det øde landsted El Terrerazo, som hans familie overtog tilbage i 1972.
Økologisk dyrkede marker? Kuperede, kalkholdige skråninger i 800-900 meters højde? Ingen kunstvanding og derfor mystisk lave høstudbytter? Spontangæring? Osv. osv… Ingen af de lokale forstod dengang et hak af, hvad Toni havde gang i, så ”Rasmus Modsat" oppe i højderne måtte begynde helt fra bunden med at fremstille simpel spansk bordvin (Vino de Mesa).
Ikke uden uro i maven lancerede Toni i 2003 endelig sin første flaske Bobal Quincha Corral… men da indflydelsesrige Robert Parker kvitterede med 95 point, var alt som med et trylleslag forandret. Snart blev der skålet i Bobal og Merseguera på verdens bedste restaurant, El Bulli, og sidenhen på Celler de Can Roca, The Dorcester, Fat Duck og mange andre michelinrestauranter!
I 2010 var selv de lokale skeptikere overbevist, og Bodegas Mustiguillo fik tildelt sin helt egen appellation, Vino de Pago El Terrerazo. ”Food & Wine” har hyldet Mustiguillo som et af 20 bedste nye vinhuse, mens Antonio Sarrión af tyske ”Der Feinschmecker” er nomineret til titlen "Newcomer of the year". I 2012 var Mustiguillo at finde på Wine & Spirits Top 100 over “Wineries of the Year”.
I dag laver Bodegas Mustiguillo fortsat kun vine fra egne, økologisk certificerede marker, fremfor alt de to top-terroris Finca Terrerazo og Finca Calvestra. Sideløbende med prestigevinene fra Bodegas Mustiguillo, fremstiller Toni den populære, value-orienterede Atance-serie fra sit andet (og ligeledes økologisk certificerede) vinhus, Risky Grapes.