0Kurv

  Tilbage

Østrig

Økologisk

Huber Grüner Veltliner Eiswein 2023 - 37,5 cl.

1 fl. pr. stk.
399,95 DKK
6 fl. pr. stk.
349,95 DKK
Udsolgt
Indhent tilbud på storkøb
Anmeldelser
Vores vurdering

Supervin's unikke vingaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering). Læs mere her.

Fri fragt v. køb for 1.000,00 mere

Fri fragt!

Køber du for 1000,00 kr. samlet, så sender vi gratis vinen til din hoveddør!

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Østrig

Økologisk

Huber Grüner Veltliner Eiswein 2023 - 37,5 cl.

UdsolgtVingaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).

Beskrivelse:

12 halvflasker… Det er, hvad vi kunne få af denne sjældne økologiske Eiswein!

Alt, hvad Markus Huber rører ved i disse år, forvandler han til flydende guld…

Dels laver mesteren tørre hvidvine på Grüner Veltliner og Riesling med perfekte 100 point. Og da vinmagasinet Vinaria for nogle år siden sætter sig for at finde ”Østrigs bedste søde hvidvin”, kommer vindervinen selvfølgelig fra Markus Huber, som sætter samtlige konkurrenter på plads og vinder testsmagningen. Vel at mærke absolutte topnavne som Weingut Knoll, Gesellmann, Schloss Gobelburg, Bründlmayer og Weinlaubenhof Kracher!  

Når denne Eiswein er ekstremt sjælden og eftertragtet, skyldes det at Huber kun fremstiller verdensklassevinen i særlige årgange og kun i en meget lille volumen. Således er 7 årgange passeret siden vi sidst kunne tilbyde en Eiswein fra mesteren!

Huber måtte vente helt til 4. december 2023 med at håndplukke druerne de fra to østvendte topmarker, Ried Engelreich og Ried Berg. I henhold til den strenge østrigske vinlov skal druer til Eiswein være naturligt frosne, og de må kun høstes og presses ved temperaturer under -7°C. Med sit beskyttende tykke drueskind egner Grüner Veltliner sig dog fortrinligt til at hænge på vinstokken, og resultatet har i den grad været værd at vente på…

Hubers Eiswein adskiller sig fra søde ædelrådsvine som Beerenauslese og Trockenbeerenauslese ved en renere og mere druetypisk stil, hvor Grüner Veltliner udfolder hele sit eksotiske frugtpotentiale og sin overdådigt cremede opulens i glasset!

Smagenote

Huber Grüner Veltliner Eiswein 2023 står sart gylden i glasset med et brillant grønligt skær… Næsen er voldsomt eksotisk med uimodståelige tropisk frugtige aromaer af ananas, mango og honning, der møder karamelagtige nuancer af figen og orangeblomst, smukt akkompagneret af Gruner Veltliners karakteriske, let peberagtige spiciness… Den unge Eiswein glider perfekt cremet over tungen, hvor smagens sødme og overdådige frugtrigdom balancerer smukt med en vibrerende syre og kalkstensmineralitet, der vidner om terroirenes storhed! Lang, smukt nuanceret og klassisk krydret finish. Et absolut must-try for fans af sød Grüner Veltliner! Drik nu, eller gem +20 år fra høståret.    

Denne Grüner Veltliner Eiswein er en fantastisk meditationsvin, men den fungerer ligeså utrolig til søde frugtdesserter, foie gras, frugttærter eller blåskimmelost. Servér ved 6-10°C.

Huber Grüner Veltliner Eiswein 2023 er fremstillet på 100 % Grüner Veltliner fra de to stejle og sydøstligt orienterede enkeltmarker, Engelreich og Berg. Druerne er håndhøstet 4. december 2023 ved en lufttemperatur under -7°C, hvorefter de presses i frossen tilstand. Når vandindholdet i druerne fryser til is, kan presningen frigøre en ekstra sød og koncentreret most, den rene essens af Grüner Veltliner-druen! Mosten gærer indtil 10 % alkohol, hvorefter gæringen stoppes, og vinen modner kortvarigt på ståltank. 

Restsukkerindhold: 164,6 gram pr. liter (sød)
Syreindhold: 6,4 gram pr. liter
Alkohol: 10 %

Om Huber

“Winemaker of the Year”  – Falstaff Magazin

”Best White Wine of Austria” – International Wine Challenge

”Ny i førerfeltet fandt jeg Markus Huber fra Traisental, som bliver bedre og bedre” – Din VinGuide

“Huber is a cool-headed quality fanatic and a free-thinker who has been relentlessly pushing the envelope over the last five years” – James Suckling

Med sine udpræget kalkholdige skråninger i ly af vestenvinden minder Traisentals vinlandskab en del om Bourgognes… Og kan man godtage denne præmis, så ligger det lige til højrebenet at ligne Markus Hubers Erste Lage-vinmarker ”Berg” og ”Alte Setzen” med burgundiske Grand Crus!

Apropos højreben, så drømte den unge Markus om en karriere som fodboldspiller. I dag har han for længst nået Champions League, omend grønsværen er skiftet ud med Grüner Veltliner og Riesling.

Siden Markus overtog sine forældres 5 hektar i 1999, har han sammen med sin lillebror modernisereret vineriet og udvidet markarealet til tidobbelt størrelse. At kvaliteten ikke bare er fulgt med, men faktisk forbedret år for år, er om muligt en endnu større bedrift.

Det siger lidt om niveauet, at 70% af Markus Hubers vine eksporteres til vinspecialister og toprestauranter over hele verden, og at vinene fra den seneste frigivne årgang scorer helt op til 100 point hos James Suckling.

Oplagt er det at fremhæve Hubers enkeltmarksvine fra Berg, Alte Setzen og Obere Steigen, men glemmes må ikke vinserien ”Terrassen”, der byder på Østrigs nok allerbedste Riesling og Grüner Veltliner til prisen.

Ingen formår som ”vidunderbarnet” Huber at udtrykke Traisentals unikke terroir gennem krystalklare og sortstypiske hvidvine med elegant mineralsk syre. Finesse, finesse, finesse…

Årgang 2023
Servering 6-10°C
Gemme potentiale +20 år fra høståret
Alkohol 10 %
Indhold 37.5 cl
Lukketype Skruelåg
Emballage 6 stk. papkasse
1 fl. pr. stk.
399,95 DKK
6 fl. pr. stk.
349,95 DKK
Udsolgt
Indhent tilbud på storkøb
Anmeldelser
Vores vurdering

Supervin's unikke vingaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering). Læs mere her.

Fri fragt v. køb for 1.000,00 mere

Fri fragt!

Køber du for 1000,00 kr. samlet, så sender vi gratis vinen til din hoveddør!

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Lignende produkter