Henri de Villamont Grands Echezeaux Grand Cru 2016
Henri de Villamont Grands Echezeaux Grand Cru 2016
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
Vinen er fremstillet på 100% Pinot Noir fra Vosne-Romanées berømte Grands-Echezeaux. Af Grand Cru’ens 9,14 hektar ejer Henri de Villamont sin egen juvel af en jordlod på bare 0,43 hektar. De håndhøstede druer afstilkes 100% inden gæring og modning på egetræsfade. 14 til 28 dages skindkontakt, afhængigt af årgangen, samt 16 måneders lagring på 228 liters egetræsfade (65% nye) giver vinen ekstra dybde, struktur og Grand Cru-kompleksitet.
Nyd den store Bourgogne til fuglevildt, rødt kød, sarte vildtretter, svampe, indmad og cremede oste. Servér ved 15-17°C
Henri de Villamont hører i dag til blandt de allerbedste producenter i landsbyen Savigny-les-Beaune, og vingården vækker selv på afstand opmærksomhed med sit historiske tårn, ”Guettes”. Den 2.400 kvadratmeter store og spektakulære vinkælder blev opført i 1880 af den tidligere Clos de Vougoet-ejer, Léonce Bocquet.
I 1964 blev Henri de Villamont overtaget af det schweiziske vinfirma Schenk. Da naboproducenten Dr. Arthur Barolet døde i 1969, overtog Schenk hele vinkælderen med ca. 70.000 flasker, der siden har været stærkt eftertragtede samlerobjekter.
I nyere tid har Schenk-gruppen investeret betydelige summer i at føre Henri de Villamont helt op i den burgundiske elite. Etableringen af et nyt vineri i 2006, beslutningen om at skære drastisk i høstudbyttet samt en flot afstemt brug af nyt egetræ er blandt årsagerne til Henri de Villamonts svimlende høje kvalitetsniveau.
Winemaker Pierre Jheans vine viser fylde, delikat frugt og mineralsk elegance. Henri de Villamont rates tårnhøjt hos bl.a. Wine Enthusiast og vinene er altid blandt Bourgognes bedste til prisen