Rolland & Galarreta Rioja Tempranillo 2018
Rolland & Galarreta Rioja Tempranillo 2018
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
“BEST OF SHOW RIOJA” – Mundus Vini
"GOLD AWARD WINNER (£20-£30) - Rioja Masters, The Drinks Business
"93 points." - Guía Peñin
"93 point. Masser af powerfrugt, men også blide, modne tanniner og en fin syre ... bliver kun bedre med alderen" - Mad & Monopolet
"92 points. Lovely raspberries, sweet spices, tobacco, cedar and vanilla ... Very powerful and warm." - Decanter
"92 point. Det er vinen, som har Rollands karakteristiske sødme, modne samt faddybe touch og skruet forbandet godt sammen." - Houlberg
Hold nu fast, Rioja-fans… Rolland & Galarreta Tempranillo, nabo til en berømt 100-point-vinmark, kan i den nye årgang 2018 lade sig hylde som Best of Show Rioja ved en af verdens største vinkonkurrencer.
Bag kåringen står ikke færre end 250 vineksperter fra 55 nationer, der er samlet for at bedømme tusindvis af vine fra 45 vinlande. Da dommerne har smagt og voteret, hyldes Rolland & Gallareta Tempranillo 2018 som den bedste Rioja. Selve overrækkelsen sker ved verdens førende vinmesse, ProWein, så stor er prestigen!
Og det bliver ved... Ved Rioja Masters vinder vinen Gold Award i prisklassen £20-£30 (175-265 kr.). Som officiel importør er det lykkedes at forhandle din pris ned i et ekstra-ekstra attraktivt leje!
Vores mest populære Rioja er skabt af ingen ringere end Michel Rolland, verdens mest berømte vinmager, der konsulterer over 100 producenter i verden. Han har aldrig selv sat sit navn på en vinetiket før han i 2010 indgår et samarbejde med Javier Galaretta, Spaniens dygtigste vinentreprenør og terroirspecialist.
De to herrer kan deres kram. De har nemlig udset sig nabovinstokkene til en af Riojas vildeste topvine til 2000 kr, der flere gange har scoret 100 point.
“The photo shows *** ****** vineyard in the middle, on small terraces and our vineyards above and below it.” – Rolland & Galarreta
Smagenote
Ved ophældningen højkoncentreret med mørklilla farve… Næsen lover seriøs Rioja med intens og samtidig elegant duft af røde skovbær, sorte kirsebær, blå blommer, frisk viol, lakrids, mineralsk skovbund og solbær, der er svøbt i de lækreste fadkrydrede noter af røg, vanilje, kokos, chokolade, tørret pibetobak og ristede kaffebønner... I munden lækker frugtkoncentreret med elegante fadkrydderier samt en herlig nerve af dirrende frisk mineralitet. Efter knapt 6 år på fad og flaske er harmonien på plads og tanninerne så smygende silkebløde, at Riojaen surfer nærmest gnidningsløst over dine gummer. Lang og kompleks eftersmag med lækre bærnuancer, urter, lakrids og kakao. Rekordlækker Rioja til prisen! Drik nu, eller gem 10-15 år fra høståret.
Anmeldelser af Rolland & Galarreta Rioja Tempranillo 2018
BEST OF SHOW RIOJA – Mundus Vini
93/100 Guía Peñin
93/100 Mad & Monopolet
"En vin som denne er én af årsagerne til, at jeg elsker spansk vin og klassisk Tempranillo, som er præcis, hvad denne vin er. Koncentreret duft af modne kirsebær, syltede blommer i lage, lakridskonfekt, vanilje, kokosolie og et lille hint af fløde/ymer. I munden er den fyldig, har masser af powerfrugt, men også blide, modne tanniner og en fin syre, der på trods af lidt alder er helt frisk og tydelig. Den bliver kun bedre med alderen. 1 stk 199,95 / BEDSTE PRIS v/6 fl. 79,95"
92/100 Decanter
"Complex aromas of lovely raspberries, sweet spices, tobacco, cedar and vanilla. Full bodied, with firm tannins. Very powerful and warm."
92/100 Houlberg
"Dejlig rund - Rolland rund og sødbrændt - mørk og fyldig med moden frugt og godt med fadpræg. Der er solbær, mørke kirsebær, blåbær og blommekompot, mens fadlagringen giver lidt lakridspiber, pibetobak, chokolade, vanilje, kanel, kokos og kaffelikør suppleret med en krydret syre. Hvor er smagen også bare sofablød ... vi snakker godmodig moden hygge og ristede, sødbrændte elementer sammen med mørk frugt af solbær, kirsebær og blåbær, en sort-te bitterhed og tæt og cremet, så det er er vinen, som har Rollands karakteristiske sødme, modne samt faddybe touch og skruet forbandet godt sammen. 92 point. Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 199,95 kr., mens prisen er 159,95 kr. ved køb af 6 flasker."
91/100 Vinous
“The 2018 R&G is 100% Tempranillo from Elvillar and Labastida in Rioja Alavesa. Aged for 14 months in oak barrels, this ripe, purple-hued wine displays balsamic and menthol notes, complemented by caramel and vanilla over a black fruit core. Dry, rich and creamy, the intense palate lingers with a plush texture.”
91/100 James Suckling
“A more elegant expression of Rioja with fine spices, red berries and plums. Juicy and chewy on the palate with medium body and firm tannins. Excellent length.”
91/100 Tim Atkin Master of Wine
90/100 Intrernational Wine Challenge
”Complex and gamey with notes of chocolate, cedar, black cherry and raspberry. Elegant and lively with a long finish.”
GOLD AWARD WINNER (£20-£30) - Rioja Masters, The Drinks Business
Nyd den flotte Rioja til saftigt oksekød, grillmad, gris, gryderetter, tapas og modne oste. Servér ved 16-18 grader.
Rolland & Galaretta Rioja 2018 bliver produceret på 100 % Tempranillo. Druerne høstes fra 35-40 år gamle vinstokke på forskellige parceller i byerne Labastida og Elvillar, som ligger i appellationen Rioja Alavesa. Flere af disse parceller ligger klos op ad markerne til en berømt 100 points vin. De bedste druer udvælges ved hjælp af det moderne udstyr, ”Vistalys”, der gør det muligt at måle, hvornår druerne har nået deres fulde aromatiske potentiale. I vineriet bliver samtlige druer afstilket inden knusning og koldmaceration, der trækker både smag og farve ud af skallerne. Vinen bliver både gæret og modnet på egetræsfade, hvilket giver vinen en herlig blød tekstur. Til sidst i processen modner vinen i 12-14 måneder på 100 % nye amerikanske og franske egetræsfade.
Om Rolland & Galaretta
Michel Rolland er verdens største og mest indflydelsesrige winemaker. Den levende legende har lavet vin i mere end 50 år og konsulterer i dag over 100 huse i 12 forskellige lande. Fra Screaming Eagle i Napa Valley til Chateau Pavie i Bordeaux. Selvom Michel Rolland er født og opvokset i Pomerol, og har grundlagt sin stjernestatus i Bordeaux, så har han altid haft et godt øje til Spanien. Derfor vælger han i 2010 at indgå et partnerskab med Spaniens dygtigste vinentreprenør, Javier Galareta, der kender det spanske terroir til perfektion. Kombineret med Michel Rollands winemaker skills har de til sammen skabt en imponerende serie af vine, der tager os lige fra Rueda, Rioja og Ribera del Duero til Priorat i Catalonien. I alt råder de over 80 hektar fra de bedste regioner i Spanien. Druematerialet leveres af små vinbønder som Javier og Michel har håndplukket helt særligt til deres vinserie. Det er også en af forklaringerne på, at produktionerne er meget små og nærmest kultagtige med helt ned til få tusinde kasser per årgang. Missionen er klar for de to vinpionerer - at lave moderne, elegante, terroir-drevne vine, der skal løfte de berømte spanske regioner endnu længere op i det internationale vinhierarki.
Mere terroir end træ - En ny stil fra Rolland
Ved præsentationen af ”Rolland & Galareta” nævnte Michel Rolland de vigtigste ting i fremstillingen af vinene: ”1: Beliggenhed – 2: Beliggenhed – 3: Beliggenhed. Og så kan vi tage den derfra.”
Michel Rolland blev særligt kendt tilbage i 1980’erne, hvor han fremelskede vine med en særlig Parker-appel, der høstede adskillige 100-point ratings. Stilen var defineret ved heftig ekstrahering og masser af nye egetræsfade. Men i løbet af de senere år har Rolland fundet en ny stil, der frem for alt sætter frugten og terroiret i fokus. Dette ses måske allerbedst i deres vin fra Priorat, Clos de Ferran, der senest blev kåret som den bedste Priorat ved Decanter World Wine Awards med 97 point. Her har Michel Rolland formået at lave en nærmest ”cool climate” Priorat ved at anvende druer fra nordvendte skråninger kombineret med særlige opbindingsteknikker i marken, der skærmer druerne fra den heftige sol. Hvem skulle have troet Priorat kunne opnå et nærmest burdundisk niveau af elegance og finesse? Nu skal man ikke tro, at det er slut med egetræsfade fra Michel Rollands side. Der anvendes de fineste amerikanske og franske egetræsfade i flere af vinene, men de bruges udelukkende der, hvor det kan give kompleksitet til vinene og vinger til terroiret.
Til trods for, at den eksklusive R&G-serie allerede er en kæmpe succes, og høster den ene verdensklasse-rating efter den anden, er vinene prissat uhyre favorabelt.