G.H. Martel Champagne 150 Ans Vintage 2009
G.H. Martel Champagne 150 Ans Vintage 2009
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
Hvordan fejrer man 150 års jubilæum som Champagnehus i topklasse? G.H. Martel gør det med en unik power-Champagne fra topåret 2009.
En specialselektion på bare 8.000 flasker Vintage Champagne, som efter næsten 10 års flaskemodning på de fine gærrester (!) præsenterer sig med en storslået smagsdybde, finesse og kompleksitet.
Undskyld, men det er altså knapt 3 år længere flaskemodning end eksempelvis Dom Perignon, der koster det dobbelte.
Køb nu, mens du har chancen. Vi er tildelt sølle 60 flasker!
Smagenote
Elegant gylden i glasset, meget fine bobler. Næsen lover stor og vidunderlig kompleks Champagne med friskheden i behold… friske og bagte æbler, saltet grapefrugt, abrikos, kvæde, ristet brød, kagedej, havbrise og nødder. I munden saftig, frisk og struktureret med cremet mousse og flot frugtpower. Eftersmagen er vedvarende og balanceret med ekstraordinært mange nuancer. En uforglemmelig Champagne-oplevelse af høj, høj klasse! Drik nu, eller gem +20 år fra høståret.
Nyd den som en aperitif i luksusklassen – eller til stegte fisk og skaldyr, fjerkræ, svampe, sushi og nøddeagtige oste. Servér ved 10-13°C.
Vinen er fremstillet på et nøje afstemt blend af 53% Pinot Noir (1er Cru-druer fra Montagne de Reims) og 47% Chardonnay (1er Cru-druer fra Côte des Blancs). Basisvinen gærer frugtbevarende på ståltank, inkl. den blødgørende malolaktiske gæring. Vinen får sine ultrafine bobler fra andengæringen på flaske, hvor næsten 10 års kontakt med de fine gærrester giver en færdig Champagne med komplekse brødnoter og eminent elegance. Aftappet i marts 2010 og degorgeret i februar 2020. Dosage: 10 gram sukker pr. liter.
Bag vinen står GH Martel-gruppen, som ejes af den traditionsrige familie Rapeneau. Med en årlig produktion omkring 8 mio flasker er GH Martel-gruppen den syvende største producent i hele Champagne. Rapeneaufamilien råder over 200 hektar vinmarker, som suppleres med druer indkøbt på kontrakt fra yderligere 700 hektar.