Gabriel Chevalier Cote De Nuits Village 2014
Gabriel Chevalier Cote De Nuits Village 2014
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
”94-97 points. Det er én af de bedste Bourgogne vine, som jeg har smagt i lang tid ... og prisen er det næsten en fornærmelse ... kan man vitterlig få denne vin til sådan en lav pris.” - Houlberg
”96 point. Bør ikke anbefales til varm mad. For så bliver maden kold, inden man kan fokusere på andet end vinen…” – Flaskehalsen
Et af vores bedste Bourgogne-køb gør comeback!
Vi har netop modtaget en lille kælderrest Gabriel Chevalier Côte de Nuits Villages 2014, der fik anmelderne til at falde ned af stolen. SE LIGE DE CITATER!
Jep, de danske anmeldere var helt deroppe at ringe over årgang 2014… Nu har vi fået samme top-value-bourgogne hjem.. men i den endnu større årgang 2018.
Pssst… Dette mikroparti kommer fra en ung, opstigende stjerne i Bourgogne, hvis vine allerede kan købes i Danmark. Men til helt andre priser end her…
En google-søgning afslører næppe noget om navnet Gabriel Chevalier. For vi har indkøbt vinen under et ”hemmeligt” label - og kun derfor kan vi sælge til helt unik pris!
Vi må dog hverken afsløre producentens navn, hjemby eller Grand Cru-marker... Hvad vi kan fortælle er, at hans marker til denne vin er MEGET tætte naboer til landsbyerne Nuits-Saint Georges og Aloxe-Corton...
10 års fad- og kældermodning er vinen på et perfekt stadie lige nu og der vil blive rift om hver eneste flaske. Slå til med det samme, hvis den grønne lampe stadig lyser.
Smagenote
Den fornemme Côte de Nuits-Villages præsenterer sig med en fin kirsebærrød farve, der har begyndende teglstensnuancer i kanten efter 10 års modning i kælderen. Stor og dyb næse med burgundisk skovbund, jordbær, kirsebær, svampe og trøfler, som følges på vej af vaniljekrydderi, peber, lakrids, kaffe og læder… I munden fremstår vinen nærmest vægtløs og svæver let og elegant hen over tungen mens den frugten, fadet og den let røgede mineralitet indgår i perfekt samspil. Lang og himmelsk finish med finpolerede og bøfvenlige tanniner! Côte de Nuits af denne kaliber til denne pris er nærmest umuligt at opdrage. Drik nu eller gem 10-15 år fra høståret.
Anmeldelser af Gabriel Chevalier Côte de Nuits-Villages
94-97/100 Houlberg
"6 Thumbs Up: I glasset er vinen lys og transparent ... meget lys og transparent, måske lidt smågrumset, mens duften bare er to die for, virkelig animalsk, landlig og æterisk med en nærmest lys, syrlig og moden frugt, jordbær, lyse kirsebær, lidt lakrids, tobak, morkler, blomster og måske er vinen endda lidt parfumeret. Det dufter langt bedre, end jeg havde forventet ... sådan lys, modent, fin, sart og feminint med lidt sødme i slutfasen. Rund, lys og lækker. Det smager også voldsomt godt ... det er en lys, imødekommende, moden og elegant smag, vildt fint balanceret med de modne og lyse bær, en afrundet og håndfast syre, sødme, et vildt let tråd, elegance samt luftighed. Det er én af de bedste Bourgogne vine, som jeg har smagt i lang tid ... og prisen er det næsten en fornærmelse ... kan man vitterlig få denne vin til sådan en lav pris. Stjæl den før din nabo og din drikfældige svigermor ... men husk at den er en hemmelighed. Det bliver 6 tynde fingre med svag pil ned ... men fuck det smager godt. Elsker letheden i denne vin."
96/100 Flaskehalsen
"Virkelig lækker – der er så meget plads til alle de små finurligheder, den rummer – bør ikke anbefales til varm mad. For så bliver maden kold, inden man kan fokusere på andet end vinen…”
Nyd den til grillet fisk, fjerkræ, fuglevildt, tatar, svamperetter, charcuteri og milde oste. Servér ved 14-17 °C.
Vinen er fremstillet på 100% Pinot Noir, der selekteres fra 50 år gamle vinstokke på udvalgte climats i Côte de Nuits-Villages. Jordbunden er præget af ler, grus og hård kalksten. Vinen lagres i 12 måneder på fad. En vin med en virkelig flot koncentration og finesse, der er en fin introduktion til stilen hos Gabriel Chevalier Der produceres ca. 5000 flasker årligt.
Om Gabriel Chevalier
Vinhuset bag Gabriel Chevalier blev etableret i slutningen af 1800-tallet, hvor stifteren opkøbte marker i Nuits Saint Georges og senere fortsatte udvidelserne af markerne til andre dele af Bourgogne. Foretagendet drives i dag af 5. generation, der har været med til at løfte huset op i en helt ny kvalitetsliga. Med respekt for det gamle håndværk og det særlige terroir laves der vin i særklasse med et helt unikt udtryk. Der lægges vægt på økologiske praksisser og begrænset høstudbytte for at sikre kvaliteten. Stilen er elegant og finesserig med masser af fin frugt og en flot koncentration. Omkring 10 hektar tilhører domænet med parceller beliggende i Côte de Nuits Villages, mens de også laver vin i Aloxe-Corton. Indehaveren anses for at være en opstigende stjerne i Bourgogne, og hans alder taget i betragtning, er det imponerende, hvad han har opnået. Der spås en lys fremtid for Bourgognes nye talent, der med sin ungdommelige energi udgør et friskt pust i vinverdenen, og husets vine står allerede på menuen hos flere toprestauranter i verden.