Fontalpino Boulé Metodo Classico Brut
Fontalpino Boulé Metodo Classico Brut
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"92 points. This is simply the most easy, lovely and elegant sparkling wine in this territory... Every occasion would benefit from a glass of Boulée. Single vineyard made in small quantity (5,000 bottles)." - WineAlign
"4,1 stjerner. Højeste kvalitet for pengene af Italian Sparkling Wine" - Vivino
Champagne Blancs de Blancs møder en køligt beliggende enkeltmark i Chianti Classo høje bakkedrag!
Selvom Fontalpinos rødvine vælter sig i succes og verdensklassebedømmelser, så har winemaker Gioia Crestis store forkælighed for Champagne banet vejen for disse unikke enkeltmarksbobler på 100 % Chardonnay.
Topbedømt med 92 point og i samme ombæring fejret som Toscanas lækreste og mest elegante mousserende vin. Sådan!
Boulé er en eksklusiv mikroproduktion på sølle 5.000 flasker fra berømte Fontalpino i Chianti Classico. Umådelig svær at få fingre i men resultatet er i den grad anstrengelserne værd... Friskhed, elegance og smagsdybde på første klasse!
Boulé er skabt som en eksklusiv Champagne, hvor vinen får sine ekstra fine bobler fra andengæring på flaske og udvikler en vidunderlig smagskompleksitet efter 24 lange måneders flaskemodning på de fine gærrester. Det dobbelte af kravet til Champagne!
Smagenote
Boulé præsenterer sig sart citrusgul med den fineste "perlage" i glasset... Næsen begejstrer med udsøgte aromaer af jasmin, grønne æbler, våde sten og mineralsk citrusfrugt, der toppes med dybe nuancer af honning, salt, nødder, hvid fersken samt ristet toast fra flaskelagringen... Blød og cremet på tungen med en frisk og livlig citrusmineralitet. Under den krystalrene, læskende frugt fornemmer man en for toscanske bobler sjælden smagsdybde, kompleksitet og klasse... Et meget spændende alternativ til Champagne! Drik nu, eller gem 5-10 år.
Anmeldelser af Fontalpino Boulé Metodo Classico Brut
92/100 WineAlign
”This is simply the most easy, lovely and elegant sparkling wine in this territory, first made in 2019 and it’s just composed of the finest, lightest touch. Every occasion would benefit from a glass of Boulée. Single vineyard made in small quantity (5,000 bottles).”
4,1 stjerner Vivino (109 bedømmelser, "Højeste kvalitet for pengene af Italian Sparkling Wine", 18-09-2024)
Nyd disse fremragende bobler som en luksuriøs aperitif, eller til lette hapsere, pocherede fisk og skaldyr, rogn samt sushi. Servér ved 6-10°C
Boulé er fremstillet på 100 % Chardonnay fra en kølig enkeltmark i Chianti Classicos høje bakkelandskab. En ”Champagne Blanc de Blancs” i unik toscansk fortolkning leveret af et absolut tophus i Chianti. Efter andengæringen på flaske modner Boulé hele 24 mdr. på gærresterne, det dobbelte af mindstkravet for Champagne, hvilket føjer ekstra fine bobler og luksuriøse brødnoter i eftersmagen.
Om Carpineta Fontalpino
I hjertet af Toscana, nær den historiske by Castelnuovo Berardenga, finder vi Carpineta Fontalpino. Vingården drives af søskendeparret Gioia og Filippo Cresti og har navn efter de lokale Carpini-træer samt en kilde lige i nærheden. Kærligheden til naturen og terroiret præger også familiens vine, der alle laves på økologisk dyrkede druer. Samtidig lader vinmager Gioia Cresti druemosten spontangære (med naturligt forekommende gærstammer), da hun derved fremmer Castelnuova Berardenga-områdets særlige karaktertræk i sine vine. Alle Chianti-vine modner på mellemstore franske egetræsfade, og populært sagt placerer vinstilen sig mellem det traditionelle og det moderne. Det hører med til historien, at Gioia er gift med Italiens mest berømte vinmager, Carlo Ferrini, der som noget helt naturligt hjælper til med vinfremstillingen.
Udover de flot anmeldte Chianti’er fremstiller Fontalpino bl.a. den barriquemodnede ”supertoscaner” Do Ut Des, der i 2013 årgangen er lavet på lige dele Cabernet Sauvignon, Merlot og Sangiovese. Seneste skud på stammen er den spændende boblevin, Boulé: 90% Sangiovese og 10% Merlot, forkælet som en kostbar Champagne med hele 2 års flaskemodning på gærresterne!