Domaine de la Madone Beaujolais-Villages Blanc Chardonnay 2017
Domaine de la Madone Beaujolais-Villages Blanc Chardonnay 2017
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
90 point James Suckling. Granite rocks! Hele forskellen ligger i jordbunden...
Familien Bererds Chardonnay er skabt efter samme fremgangsmåde som de store hvide bourgogner mod nord, og alligevel er resultatet helt unikt:
“We use the Burgundian way of working but our style is different: This difference comes from our granite soils.”
Her bør alle Chardonnay-fans unde sig at smage med. Ikke alene er den rige hvide Beaujolais dejlig frugtig og elegant krydret, den ses desværre også alt for sjældent…
Smagenote
Lys gylden i glasset. Næsen er honningrig og indbydende med fine aromaer af pære, lemon curd og abrikos, der ledsages spændende mineralske undertoner samt lidt nødder, vanilje og ristede mandler fra fadet. I munden let cremet med dybe frugtnoter af abrikos og honningmelon, som friskes dejligt op med mineralsk citrus i eftersmagen. Meget vellykket. Drik nu, eller gem 5-8 år fra høståret.
Anmeldelser af Beaujolais-Villages Blanc Chardonnay 2017
90/100 James Suckling
”A savory edge with nougat and grilled almonds and gently pithy lemons. The palate has a bright core with a slightly creamy edge and basic pear flavors.”
Nyd hvidvinen til stegte fisk og skaldyr, grillet fjerkræ, lyst kød samt cremede pastaretter og oste. Servér ved 10-13°C
Vinen er fremstillet på 100% Chardonnay fra kølige, nordvendte marker med jordbund af lys skifer og granit. Høst og sortering er 100% manuel. Klaserne presses hele for at frigive den friskest mulige og mest delikate druemost. 30% af den færdiggærede vin modner frugtbevarende på ståltank, mens de resterende 70% udvikler kompleksitet ved modning på burgundiske egetræsfade, heraf 10% helt nye. Lang gærkontakt giver Chardonnay'en sin klassisk cremede tekstur, og 18 måneder efter høst er vinen efter en let filtrering klar til aftapning.
Domaine de la Madone er beliggende i landsbyen Le Perreon, som nyder en terroirmæssig ideel beliggenhed lige syd for Cru-klassificerede Cote de Brouilly.
Her drives vingården af brødrene Bruno og Olivier Bererd, der overtog styringen fra deres far Jean Marie i 1980. Familiens historie som vinbønder i Le Perréon går helt tilbage til 1500-tallet, hvor familen byggede det nu ældste hus i landsbyen.
Domaine de la Madone har aftappet vine i eget navn siden 1960’erne, hvor familien ejede 12 hektarer. I løbet af de seneste 25 år er vingården gradvist udvidet til at omfatte 28 hektarer og en årlig produktion på ca. 160.000 flasker.
Familiens vinmarker, som ligger nær landsbyerne Le Perréon og Vaux en Beaujolais, består af 90 små jordlodder med varierende orientering og højde (spændende fra 300 til 500 meter). Gamay er plantet på sydvendte marker, mens vi på de køligere nordvendte marker finder vi en smule Chardonnay. En del af vingården (2,5 hektar) er nu økologisk certificeret.
Jordbunden er områdets klassiske lyserøde granit, og familien værner bevidst om sine gamle vinstokke. Stokkenes gennemsnitsalder er pt. ca. 40 år, men nogle er over 100 år gamle!
De lavtydende stokke yder druer i en høj kvalitet, som optimeres yderlige ved grøn høst. Samtidig fremmer Bererd-brødrene druemodningen ved at øge arealet af løvvæggen og dermed fotosyntesen.
I vinkælderen er kvaliteten forbedret gennem investeringer i bl.a. temperaturstyrede gæringstanke og en skånsom pneumatisk druepresse.
Både i vinmarken og i kælderen har familien Bererd altid benyttet sig af Bourgogne som kvalitetsmodellen, og deri ligger forklaringen på vinenes flotte anmeldelser og tårnhøje niveau.