Domaine Anita Morgon Château-Gaillard 2022
Domaine Anita Morgon Château-Gaillard 2022
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
“96 points. ”Welcome to the dark heart of Morgon … All the power expected from this appellation is in the compact and beautifully crafted finish.” – James Suckling
"94 point. Det dufter jættegodt. I munden er det egentlig både mørkt, saftigt, frugtrigt og virker samtidig cremet, blød og lækker ... hmmmm mums." - Houlberg
"94 points. DE BEDSTE FRA BEAUJOLAIS ... Dyb farve og god dybde i smagen for en Beaujolais." - Flaskehalsen
"92+ point. Masser af tørstofindhold og koncentration" - Vinexpressen
"92 point. Flot duft af tørrede blomster, kirsebær, peber, mynte, lakrids og røg." - Mad & Monopolet
"91+ points. Powerful but with no lack of focus, the 2022 Morgon Cuvée Château-Gaillard is an expression that intricately mirrors the profound terroir." - Robert Parker
“TOP 100 WINES OF FRANCE” - James Suckling (tidl. årg.)
”BEAUJOLAIS 2022 | Vintage quality: Excellent” – Wine Searcher
96 point for andet år i træk… Og historiens bedst bedømte Cru Morgon fra terroiret Château-Gaillard!
Med sin majestætiske single vineyard-Morgon bekræfter den dobbelte 100-point-producent Domaine Anita det topniveau, der katapulterede forrige årgang højt op på James Sucklings TOP100 WINES OF FRANCE.
Legendariske Cru Morgon er med rette beundret for rødvine med unik power og gemmepotentiale, og Anita Kuhnels Château-Gaillard leverer i topåret 2022 essensen af, hvad du tør drømme om at få i glasset.
Druerne fra de 70 år gamle buskvine er så små og intense, at vi taler Morgon med Morgon på. Et bimlende mesterværk fra den ex-professionelle cykelrytter Anita Kuhnel, der har stillet racercyklen i garagen for at lave Beaujolais på den helt store klinge.
I kælderen er Anita godt hjulpet af legenden Guy Marion, der som hæderkronet chefønolog hos Georges Duboeuf har lavet vin i mere end 50 beaujolaisårgange.
Morgon af denne kaliber snildt kan kældermodnes i adskillige år. Topkøb, topkøb!
Smagenote
Anitas mesterlige Morgon flyder mørk og tæt kirsebærrød rundt i glasset… I næsen mørkfrugtet, mineralsk og tilmed sensuelt parfumeret med jubelduft af lavendel, salvie, hindbær, kirsebær, svesker og røget mineralitet, der toppes med knust sort peber, chokolade, løvstikke og Läkerol Salvi (salmiak & viol)... På tungen fed og næsten lakridskoncentreret med spandevis af mørk bærfrugt der glider let og ubesværet over din tunge! Det her er kæmpestor blockbuster-Morgon, som makkerparret Anita og Guy på genial vis holder læskende saftig og umådeligt rig på fine nuancer. Madvenlige tanniner bekræfter verdensklassen… Så fine og så silkebløde at de nærmest er en attraktion i sig selv! Største Morgon-køb… EVER! Drik nu, eller gem +10 år fra høståret.
Anmeldelser af Domaine Anita Morgon Château-Gaillard 2022
96/100 James Suckling
”Welcome to the dark heart of Morgon. Enormous structure, but the tannins are very fine and there's easily enough concentration to balance them in a very sensual manner. Stacks of black cherry and forest berry fruit, also some dry forest-floor character. All the power expected from this appellation is in the compact and beautifully crafted finish.”
94/100 Houlberg
"Næsen er herlig klassisk Beaujolais bondsk ... virker egentlig meget kraftfuld, flæsket og præget af mørke bær som sorte kirsebær, noget banan, brombær, blåbær og blomme ... mørk chokolade og så ellers en hel blomsterbutik, tulipanstilke og lidt saltlakrids. Det dufter jættegodt. I munden er det egentlig både mørkt, saftigt, frugtrigt og virker samtidig cremet, blød og lækker. Frugten er kirsebær, sure jordbær, blommer og ribs ... virker tæt og samtidig frisk. Syren har fin balance og har også ganske svagt lidt lemonagtig bitterhed og tørhed, har en række fine og småsarte tanniner, lidt peber, jod og jernagtig mineralitet ... hmmmm mums. 94 point. Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 249,95 kr., mens prisen er 169,95 kr. ved køb af 6 flasker."
94/100 Flaskehalsen
"DYB OG NUANCERET MORGON ... Her er vi i Morgon-området i Beaujolais, hvor vinene ofte har en lidt mere rødfrugtet stil end i den gennemsnitlige Beaujolais. Domain Anita præsenterer med Chateau Gaillard en Beaujolais, der lever højt på de mange frugtflader og spræl-levende nuancer, der er grundlagt på druer fra gamle busk-stokke. Den er dyb i farven, har en god dybde i smagen og viser det moderne og komplekse Beaujolais fra sine bedste sider. Dyb farve og god dybde i smagen for en Beaujolais. Masser af frugt og sprællevende nuancer. Normalpris kr. 249,95, Set til kr. 169,95 Supervin | 5 Stj., 94 Pts."
92+/100 Rolf Madsen, Vinexpressen
"Kirsebærsten, lidt lakrids og en kant af æbleskræl. Slank og frugtig beaujolais, hvor man finder masser af tørstofindhold og koncentration. Afsluttes af en lille stenfrugtsbitterhed i finalen. En vin, der kræver lidt tid på flaske. 92+ | Spottet hos Supervin til ca. 200 kr."
92/100 Mad & Monopolet
"Gamay er efter min mening lidt undervurderet - det er som om, den står i skyggen af Pinot Noir, hvilket er synd og skam - den er nemlig fremragende. Denne kommer fra Domaine Anita Morgon, som virkelig har tæmmet druen til fulde. Flot duft af tørrede blomster, kirsebær, peber, mynte, lakrids og røg. I munden er den let, elegant og har masser af syre og en fin frugtsødme. Den er perfekt til retter med fjerkræ eller grillede grøntsager. 1 fl. pr. stk. 249,95 / BEDSTE PRIS v. 6 fl. 169,95"
91+/100 Robert Parker
"Powerful but with no lack of focus, the 2022 Morgon Cuvée Château-Gaillard is an expression that intricately mirrors the profound terroir. Driven by its structural elements, the wine boasts tightly woven, powdery tannins that impart a resonating sense of tension that invigorates the palate with palpable energy. Notes of tangy berries, cherries and dried herbs form a thin veil around the core of the wine, playing a supporting role. Medium to full-bodied, the wine holds a serious demeanor requiring patience to resolve."
….
Tidligere årgange:
TOP 100 WINES OF FRANCE - James Suckling (tidl. årg.)
96/100 James Suckling (tidl. årg.)
“So ripe and so graceful, this is a staggering wine for 2021 that shows what was possible if you had old vines, you did everything right in the vineyard during the growing season, and then you hit the ideal harvest date. The balance of concentration and the super-fine tannins must be tasted to be believed. And the stony minerality at the finish is off the scale. Great aging potential! Drinkable now, but best from 2024.”
93/100 Wine Enthusiast (tidl. årg.)
“Seventy-year-old vines in a nearly four-acre parcel have produced a dense wine. It is concentrated from the small berries produced by this vineyard, giving the wine richness and a potential for longevity.”
Nyd den til steaks, fransk charcuteri, fjerkræ, lyst kød, frokostretter, grøntsager, fyldige salater og oste. Servér ved 14-17°C
Vinen er fremstillet på 100% Gamay, der håndhøstes fra 70 år gamle buskvine på enkeltmarken Château-Gaillard. Et vindblæst plateau med forvitret granit, der er beliggende mellem Cru-landsbyerne Fleurie og Morgon. Marken skråner mod syd og sydøst fra 285 meters højde. Vinen er lavet med 80% hele klaser og 20% afstilkede druer. Under den 12 dage lange gæring foretages pigeage som i Bourgogne. Skånsom presning. Vinen moder 6 mdr. på betontank og 4 mdr. på flaske før frigivelse.
Om Domaine Anita
Franske Anita Kuhnel er født og opvokset i Bresse, ikke langt fra Beaujolais. Det lå dog ikke i kortene, at Anita skulle dyrke vin. Hendes første store passion var cykling, som hun dyrkede professionelt. I 1996 bliver hun gift med André Kuhnel, hvis familie har været vinbønder i Morgon siden 1943. Og siden har Anita trampet druer fremfor pedaler.
Anita har kastet sig over vindyrkningen med samme passion og ambition, som bragte hende på det franske VM-hold i cykling. I 2015 gik hun solo og etablerede sit eget vinhus, Domaine Anita, der er beliggende mellem Chénas og Moulin à Vent.
Her forfølger Anita med nærmest uudtømmelig energi sin vision om at skabe terroir-drevne rødvine af allerfineste kvalitet. Domaine Anita høster druer fra 18 hektar, der består af egne og forpagtede marker i prestigiøse Cru’er som Moulin à Vent, Morgon, Chénas og Fleurie.
Anita råder over jordparceller på nogle af de mest prestigiøse lieux-dits i Beaujolais: ”Les Caves” og ”Rochelle” i Moulin à Vent, ”Moriers” og ” ”Poncié” i Fleurie samt ”Chateau-Gaillard” i Morgon og ”Les Brureaux” i Chénas. Markerne er velsignet med 40 til over 100 år gamle buskvine, hvis dybe rødder og høje beplantningstæthed giver få og små druer med et enormt kvalitetspotentiale, der fremmes yderligere ved grøn høst. Af de selekterede topdruer skaber Anita sin serie af dybt autentiske og flot anmeldte enkeltmarksvine.
I vinkælderen har Anita prominent hjælp fra Guy Marion, der som pensioneret chefønolog og højrehånd for Georges Duboeuf har vinificeret mere end 50 vinhøste i Beaujolais. Anitas sparringspartner og mentor bidrager således med et enestående kendskab til Beaujolais’ mange terroirs.
Alle vine gærer frugtbevarende ved 20-25C° for en ren og autentisk gengivelse af druesort og terroir.