Contrada Santo Spirito di Passopisciaro Etna Rosso Animardente 2015
Contrada Santo Spirito di Passopisciaro Etna Rosso Animardente 2015
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
Etna Animardente er en gigantisk succes-vin, der produceres af 99 point-huset Tenuta Sette Ponti, der har velsignet vinverdenen med udødelige topvine som Orma, Oreno, Crognolo, Mahâris og Saia.
Animardente laves på vingården Contrada Santo Spirito di Passopisciaro, som råder over 14 ha med mere end 60 år gamle vinstokke 700 meter oppe på vulkanen Etna.
Modedruen Nerello Mascalese er kendt som Siciliens Pinot Noir, og Animardente 2015 er dit perfekte alternativ til Barolo og rød bourgogne!
Smagenote
Vinen sejler brilliant kirsebærrød rundt i glasset.. Næsen hypnotiserer med delikate dufte af røde blomster, skovbund, tobak, urter, læder og mineralsk aske, der knyttes til en smukt buket af vinens saftige, kølige kirsebærfrugt.. I munden elegant silkeblød med de lækreste lækre røde bær og en sitrende mineralsk elegance! Smuk kirsebærfinish med friske grønne urter og fine tanniner.. Helt igennem fremragende - og det perfekte alternativ til Barolo og stor rød bourgogne. Drik nu, eller gem +15 år fra høståret.
Anmeldelser af Etna Rosso Animardente 2015
93/100 International Wine Report
“A wine with a well-defined sensorial profile shows hints of strawberries, orange peel and Chinotto. Important hints of malolactic in the background with notes of yogurt and melted butter. Medium-full body, soft and elegant tannins and a soft and very pleasant finish.”
92/100 James Suckling
”This shows wild strawberries and cherries on the nose. Full body, plenty of rich fruit, medium acidity and a fruit-forward finish.”
Nyd den til saftige steaks, fuglevildt, lyst kød, andebryst, svampe, pastaretter og modne oste. Server ved 14-17°C
Vinen er fremstillet på 100% Nerello Mascalese fra Contrada Santo Spirito di Passopisciaros 14 hektar vinmarker, som vi finder 700 meter oppe på vulkanen Etna i det nordøstlige Sicilien. Fra dette vindblæste og vulkanske terroir håndplukkes druerne fra minimum 60 år gamle buskvine, hvoraf mange er præ-phylloxera (altså fra før vinlusens indtog!) Udbyttet er ekstremt lavt og kvalitetspotentialet i ren verdensklasse!
Vinen gærer med frugtbevarende temperaturstyring på ståltank, mens 15 dages hyppige overpumpninger af mosten trækker ekstra saft, kraft og struktur fra drueskindet. Vinen omstikkes herefter til minimum 18 måneders modning på store egetræsfade, inden 6-8 måneders afrunding på flaske før frigivelse.
Om Feudo Maccari
Antonio Moretti, som er er ejer af Tenuta Sette Ponti (det toskanske vinhus bag kultvinene Orma, Oreno og Crognolo), var ikke helt tilfredsstillet i Toscana og gik på jagt efter flere spændende vineventyr. Han besøgte Val di Noto på Sicilien i de sene 90’ere og besluttede sig for, at det ville være et perfekt sted at udfordre sig selv til at lave nye vine. I år 2000 begyndte han at opkøbe mark efter mark, og før han havde set sig om, havde han akkumuleret mere end 50 marker. Det var begyndelsen på Feudo Maccari, som i dag fremtryller den ene pragtvin efter den anden.
Feudo Maccari er beliggende på den sicilianske østkyst, og vingården har 50 hektar beplantet med druestokke, hvoraf nogle er over 30 år gamle. Markerne er plantet på forskellige jordarter samt elevationer, og den vulkanske jord er fuld af vitalitet og næringsstoffer til de planter, som er til stede i økosystemet.
Med ønologisk bistand fra ægteparret Giola Cresti og Carlo Ferrini – ”Italiens bedste Winemaker” - fremtryller Feudo Maccari den ene topanmeldte vin efter den anden.
Fra Grillo-hvidvine (”Olli”, ”Family and Friends”) til Siciliens måske bedste Syrah (”Maharis”) samt 2x solmoden Nero d’Avola (”Neré”, ”Saia”). Suveræn kvalitet over hele linjen! Nero d’Avola er hovedruen i regionen. Druen, der på eminent vis formår at udtrykke en vinmarks specifikke terroir, er i dag en af Siciliens mest interessante druer.
Hvis man besøger vingården, findes der både gæstehuse, vinerier, smagelokaler og vinkældre, man kan tilgå som gæst. Vinmarkerne og naturen går nærmest i et med hinanden i den idylliske dal, hvor den frugtbare vulkanske jord også fremavler appelsin, citron, cherrytomater, oliven og andre grøntsager.
Seneste skud på stammen er vinen Animardente Etna Rosso Doc, som kommer fra Contrada Santo Spirito di Passopisciaros 14 hektar 700 meter oppe på vulkanen Etnas berømte skråninger.