Chateau Puech-Haut Pic Saint Loup "Clos du Pic" 2016
Chateau Puech-Haut Pic Saint Loup "Clos du Pic" 2016
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
“97 Points. I was blown away by the 2016 Le Clos Du Pic. Hats off to the team at Puech Haut for another incredible wine.” – Jeb Dunnuck
En af Languedocs største vine i den uforglemmelig årgang 2016.
Ifølge Wine Enthusiast, er årgang 2016 årtusindets bedste årgang i Languedoc, så du får fuld smæk for skillingerne i denne topvin fra Château Puech-Haut.
Med konstante topanmeldelser fra Robert Parker er Château Puech-Haut blevet referencepunktet i Languedoc, ligesom Petrus er det i Pomerol og Romanée-Conti er det i Bourgogne. Det fås simpelthen ikke større på disse kanter!
Enkeltmarksvinen Clos du Pic er fremstillet af Syrah og Mourvèdre fra ældgamle vinstokke i Pic St Loup-distriktet, som er Languedocs svar på Châteauneuf-du-Pape. Vinen tilbringer 18 måneder på de bedste franske egetræsfade, hvilket giver en vidunderlig fadkrydret kompleksitet til den overdådige frugtsmag.
Skyhøje 97 point fra Rhône-guruen, Jeb Dunnuck, vidner om, at det her en vinoplevelse i indiskutabel verdensklasse!
Smagenote
”Clos du Pic” imponerer allerede ved opskænkningen med en violet natsort kulør i glasset. Næsen buldrer derudaf med violer, sorte kirsebær, brombær og solbær, der indsvøbes i luksuriøse strejf af valrhona-chokolade, lakrids, peber, vanilje og nelliker fra de franske egetræsfade. I munden lander vinen med 2016-årgangens rekordhøje koncentration og frugtfylde. Under den rige og fedmefulde frugt gemmer sig en herlig kølig elegance, der sørger for total smagsharmoni. Lang finish med perfekt integrerede tanniner og komplekse fadkrydrede strejf af espressobønner, tobakskasse og toast. En af Languedocs bedste vine fra en af historiens største årgange. SKAL opleves. Drik nu, eller gem 10-15 år fra høståret.
Anmeldelser af Chateau Puech-Haut Pic Saint Loup "Clos du Pic" 2016
97/100 Jeb Dunnuck
”I was blown away by the 2016 Le Clos Du Pic, which is a 60/40 split of Syrah and Mourvèdre that spent 18 months in barrel. Its deep purple color is followed by an opulent, sexy, full-bodied Pic Saint Loup that knocks it out of the park with its ample dark fruits, kirsch liqueur, ground herbs, cracked black pepper, and graphite. A big, rich, powerful wine, it stays graceful and balanced, and just glides over the palate. Hats offer to the team at Puech Haut for another incredible wine.”
---
Ratings fra andre årgange:
96/100 Robert Parker (årg. 2017)
"The 2017 Pic Saint Loup Clos du Pic is crazy intense. Inky in hue, it slams forth with tidal waves of penetrating licorice, blueberry and pepper. Full-bodied, rich and concentrated, it's a testament to low yields and ample extraction, adding hints of dark chocolate and espresso on the long, chewy finish."
Nyd den som en stor Châteauneuf... til lam med krydderurter, saftige steaks, vildtkød, simreretter og lagrede oste. Server ved 16-18°C
Chateau Puech-Haut Pic Saint Loup "Clos du Pic" 2016 er fremstillet på et klassisk Pic-St-Loup-blend af 60% Syrah, 40% Mourvedre, som håndhøstes fra en sydvendt enkeltmark med 7 meter dyb kalksten. Druerne høstes om natten og i de tidlige morgentimer, så kun helt frisk frugt finder vej til den færdige vin.
De tre druesorter gærer og macererer separat på frugtbevarende betontank, for Syrahs vedkommende med imponerende 150 dages samlet skindkontakt! Vinen modner i 18 måneder på 228 liters egetræsfade fra hhv. Troncais og burgundiske skovområder. Medium til medium+ toast. Vinen aftappes uden klaring og filtrering. Minimal tilsætning af svovldioxid.
Om Château Puech-Haut
“Easily one of the top estates in the Languedoc (if not southern France)” – Robert Parker
Verdensklasse kommer ikke flyvende, og slet ikke til Languedoc! Da industrimagnaten Gerard Bru i 1980 købte sine første 25 hektar land i St-Drézéry, 10 km nordøst for Montpelllier, var der ingen vinplanter på stedet. Til gengæld havde terroiret potentiale til at producere vin i verdensklasse. I 1990 var arealet klar til beplantning, og tre år senere var første årgang af Chateau Puech-Haut på markedet.
Gerard Bru er ikke en mand, der gør tingene halvt. Da Chateau Puech-Haut var uden slotsbygning, købte han simpelthen en berømt embedsbolig i Montpellier, som han siden lod flytte og genopføre på egen grund. Til vingården lod han desuden hente verdens største vintønde på 300.000 liter - og verdens mest berømte ønologiske konsulent, Michel Rolland fra Bordeaux. Sidstnævnte blev i 2008 erstattet af Philippe Cambie, der tryller i kældrene hos mere end 15 producenter i Châteauneuf-du-Pape. I 2017 overtog Gerard Bru Château Lavabre i det prestigiøse nabodistrikt Pic-St-Loup.
Med Château Puech-Haut og Château Lavabre laver Gerard Bru & Co. vin fra hele 250 hektar. En dybt imponerende bedrift, når man tager i betragtning, at selv vingårdenes ”basisvine” vader i 90-95 point ratings fra de store anmeldere!