Chateau Puech-Haut Languedoc Les Complices 2020
Chateau Puech-Haut Languedoc Les Complices 2020
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"92 point. skøn duft af modne jordbær, blomme, kirsebærsten, peber, laurbær og neliker. Munden er fyldt med frugt, og balancen er skabt ved mineralitet og syre, som fuldender vinen" - Mad & Monopolet
"90 point. Smagen er blød, rund og har godt med mørk frugt, solbær, brombær, sveske, en smule sort peber, nelliker samt sød lakrids med et svagt skvis lemon og kraftig comfortagtig fedme ... uden at blive opulent på nogle måder." - Houlberg
50 % parfumeret og jordbærsaftig Grenache. 50 % mørk og peberkrydret Syrah. Resultatet er 100 % uimodståeligt!
Sydfranske Les Complices kommer fra Languedocs bedst anmeldte vinhus – og et udsøgt terroir, der med sine rullesten og middelhavskilma er som snydt ud af næsen på Chateauneuf-du-Pape. ”Les Complices” værner om lige præcis det formidable terroir og bliver således fremstillet i en frugtren stil uden brug af egetræsfade.
Tidligere topanmeldt af "Worlds Best Sommelier", Andreas Larsson. Les Complices er TOP VALUE - og smadrer al konkurrence fra naboerne i den sydlige Rhonedal.
Smagenote
Dyb rubinrød i glasset. Næsen charmerer med frisk og parfumeret duft af hindbær, skovjordbær, kirsebær og solbær, samt terroir-prægede hints af sort peber, garrigue og skovbund. I munden blød saftig med flot frugtkoncentration. Læskende finish med et komplekse strejf af lakrids, nellike og mineralitet. Drik nu, eller gem 4-6 år fra høståret.
Anmeldelser af Puech-Haut Les Complices Languedoc St-Drézéry 2020
92/100 Mad & Monopolet
"Jeg forstår godt, at denne Château Puech-Haut Les Complices 2020 har høstet gode anmeldelser, det er nemlig en skøn vin. Den er lavet på Syrah, Carignan og Grenache, som giver en skøn duft af modne jordbær, blomme, kirsebærsten, peber, laurbær og neliker. Munden er fyldt med frugt, og balancen er skabt ved mineralitet og syre, som fuldender vinen. Den er perfekt til de tungere klassiske franske retter."
90/100 Houlberg
"I næsen en tør vin med mynte, urter og krydderier, garrique, lidt lavendel, violer samt frugt af kirsebær, jordbær og blommer ... har også en lille frugtsødme med en god, rund og venlig fyldighed. Smagen er blød, rund og har godt med mørk frugt, solbær, brombær, sveske, en smule sort peber, nelliker samt sød lakrids med et svagt skvis lemon og kraftig comfortagtig fedme ... uden at blive opulent på nogle måder. 90 point. Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 139,95 kr., mens prisen er 99,95 kr. ved køb af 6 flasker."
.....
Tidligere årgang:
92/100 Andreas Larsson, Blind Tasted (årg. 2017)
"Bright dark purple colour. Nice perfume of floral dark fruit, violet, blackberry, crushed cherry and spicy clove and pepper notes. The palate is dense but fresh with grainy tannin, a fresh backbone and digest dark fruit with a pure and long finish."
Nyd Les Complices til lam, okse, gris, hverdagsretter, julemad, pasta, charcuteri … vinen matcher det hele! Servér ved 15-18°C.
Les Complices 2020 er fremstillet på 50% Syrah og 50% Grenache fra Chateau Puech-Hauts egne marker i St-Drézéry, 20 km nordøst for Montpellier. Et terroir i verdensklasse - med samme middelhavsklima og karakteristiske rullesten som i Chateauneuf-du-Pape.
Druerne høstes i natte- og morgentimerne, så kun helt frisk frugt finder vej til den færdige vin. Gæringen foregår på klassisk betontank. Grenache med 3 ½ uges skindkontakt, mens Syrah får 5 ugers udtræk af farve, smag og tannin fra drueskallerne. Kort modning på betontank for en ren og autentisk gengivelse af druesorter og terroir.
Anmeldelser i verdensklasse kommer ikke flyvende, og slet ikke til Languedoc! Da industrimagnaten Gerard Bru i 1980 køber sine første 25 hektar land i St-Drézéry, 20 km nordøst for Montpelllier, er der ikke en eneste vinplante på stedet. Til gengæld er terroiret i verdensklasse - med samme middelhavsklima og rullesten som i Chateauneuf. Ti år senere er premium-markerne præpareret til beplantning, og i 1993 sender Gerard Bru første årgang af Chateau Puech-Haut på markedet.
Gerard er ikke en mand, der gør tingene halvt. Da Chateau Puech-Haut var uden slotsbygning, købte han simpelthen præfekturet i Montpellier - og fik det flyttet og genopført på egen grund. Til vingården lod han desuden hente verdens største vintønde (300.000 liter) og verdens mest berømte ønologiske konsulent (Michel Rolland fra Bordeaux). Sidstnævnte blev i 2008 udskiftet med Philippe Cambie, der laver vin for mere end 15 producenter i Chateauneuf-du-Pape.
I 2017 overtager Gerard Bru Chateau Lavabre i det prestigiøse nabodistrikt Pic-St-Loup. I dag laver Puech-Haut og Lavabre vin fra sammenlagt 250 hektar. En bedrift der imponerer endnu mere set i lyset af, at selv de to vingårdes billigste vine vader i 90-95 point ratings hos de store anmeldere...