Chateau Puech-Haut Languedoc Les Complices 2017
Chateau Puech-Haut Languedoc Les Complices 2017
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
Sydfranske Les Complices kommer fra Languedocs bedst anmeldte vinhus – og et udsøgt terroir, der med sine rullesten og middelhavskilma er som snydt ud af næsen på Chateauneuf-du-Pape.
Topanmeldt af "World's Best Sommelier", Andreas Larsson. Les Complices er TOP VALUE - og smadrer al konkurrence fra naboerne i den sydlige Rhonedal.
Smagenote
Dyb rubinrød i glasset. Næsen charmerer med frisk og parfumeret duft af hindbær, skovjordbær, kirsebær og solbær, samt terroirprægede hints af sort peber, garrigue og skovbund. I munden blød saftig med flot frugtkoncentration. Læskende finish med et komplekse strejf af lakrids, nellike og mineralitet. Drik nu, eller gem 4-6 år fra høståret.
Anmeldelser af Puech-Haut Les Complices Languedoc St-Drézéry 2017
92/100 Andreas Larsson, Blind Tasted
"Bright dark purple colour. Nice perfume of floral dark fruit, violet, blackberry, crushed cherry and spicy clove and pepper notes. The palate is dense but fresh with grainy tannin, a fresh backbone and digest dark fruit with a pure and long finish."
Nyd Les Complices til lam, okse, gris, hverdagsretter, julemad, pasta, charcuteri … vinen matcher det hele! Servér ved 15-18°C.
Les Complices 2017 er fremstillet på 60% Syrah og 40% Grenache fra Chateau Puech-Hauts egne marker i St-Drézéry, 20 km nordøst for Montpellier. Et terroir i verdensklasse - med samme middelhavsklima og karakteristiske rullesten som i Chateauneuf-du-Pape.
Druerne høstes i natte- og morgentimerne, så kun helt frisk frugt finder vej til den færdige vin. Gæringen foregår på klassisk betontank. Grenache med 3 ½ uges skindkontakt, mens Syrah får 5 ugers udtræk af farve, smag og tannin fra drueskallerne. Kort modning på betontank for en ren og autentisk gengivelse af druesorter og terroir.
Anmeldelser i verdensklasse kommer ikke flyvende, og slet ikke til Languedoc! Da industrimagnaten Gerard Bru i 1980 køber sine første 25 hektar land i St-Drézéry, 20 km nordøst for Montpelllier, er der ikke en eneste vinplante på stedet. Til gengæld er terroiret i verdensklasse - med samme middelhavsklima og rullesten som i Chateauneuf. Ti år senere er premium-markerne præpareret til beplantning, og i 1993 sender Gerard Bru første årgang af Chateau Puech-Haut på markedet.
Gerard er ikke en mand, der gør tingene halvt. Da Chateau Puech-Haut var uden slotsbygning, købte han simpelthen præfekturet i Montpellier - og fik det flyttet og genopført på egen grund. Til vingården lod han desuden hente verdens største vintønde (300.000 liter) og verdens mest berømte ønologiske konsulent (Michel Rolland fra Bordeaux). Sidstnævnte blev i 2008 udskiftet med Philippe Cambie, der laver vin for mere end 15 producenter i Chateauneuf-du-Pape.
I 2017 overtager Gerard Bru Chateau Lavabre i det prestigiøse nabodistrikt Pic-St-Loup. I dag laver Puech-Haut og Lavabre vin fra sammenlagt 250 hektar. En bedrift der imponerer endnu mere set i lyset af, at selv de to vingårdes billigste vine vader i 90-95 point ratings hos de store anmeldere...