Chateau Maurac Haut-Medoc Cru Bourgeois 2011
Chateau Maurac Haut-Medoc Cru Bourgeois 2011
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
Lakrids, mynte, solbær, ceder og læder for fuld power… Wauw! Er der moden Cru Classé i glasset?
Superkompleks kælderskat fra den populære St-Estèphe-nabo, Château Maurac, hvis adskillige flotte 92 point-ratings er alt andet end tilfældige:
Slottet håndhøster sine druer fra grusmarker nær St-Estèphe, og efter 10 års kældermodning i delvist nye barriques og på flaske er 2011 i sit livs form lige nu!
Smagen og koncentrationen smyger sig som nævnt tæt op ad Cru Classé, så til vores særpris under 100 kr. er skatkammervinen Maurac 2011 et regulært topkøb!
Smagenote
Imponerende mørk kirsebærrød for 10 år gammel Haut-Médoc… Allerede næsen viser megaklasse med koncentreret duft af tørret viol, mynte, lakrids, tjære, hindbær, blomme og solbær, der hurtigt åbner op for animalsk lædertaske fyldt med brugte blyanter samt strejf af cigarkasse og ristede kaffebønner fra fadet. I munden smooth og flot kødfuld i frugten, der ermørk, vedholdende og eminent fadkrydret i eftersmagen. Flot taninbid med mineralske undertoner og modne strøg af læder og trøfler. Voldsomt lækker Haut-Médoc! Drik nu, eller gem +15 år fra høståret.
Anmeldelser af Chateau Maurac Haut-Medoc Cru Bourgeois 2011
91/100 Rasmus Christensen, Winewherever
"Urtede og krydret vin der er topmoden og i topform."
Nyd den til gerne til grillet oksekød, lam med urter, fuglevildt, svampe eller modne oste. Servér ved 16-18°C
Vinen er fremstillet på 65% Merlot og 35% Cabernet Sauvignon, som håndhøstes fra 30 år gamle vinstokke på 14 hektar med prima grusjord i kommunen Saint-Seurin de Cadourne, umiddelbart nord for berømte St-Éstephe. Druerne afstilkes inden gæringen på ståltank med frugtbevarende temperaturstyring ved 26°C. Under og længe efter gæringen holdes vinen i kontakt med drueskallerne, hvilket giver en færdig vin med sriøs farve, smag og struktur. 70% af vinen modner efterfølgende 12-15 mdr. på franske barriquefade, heraf 20% helt nye.
Om Château Maurac
Château Maurac, der har været klassificeret Cru Bourgeois siden 1932, er beliggende i den anerkendte Haut-Médoc-kommune Saint-Seurin de Cadourne, blot et stenkast fra grænsen til de forjættede Cru Classé-slotte i St-Estèphe. Slottet råder i alt over 18 hektar på prima grusjord. Vinslottets historie strækker sig helt tilbage til slutningen af 1800-tallet, og frem til 1969 forblev Maurac i hænderne på én og samme familie. Siden 1998 har Château Maurac tilhørt Claude Gaudin og Mr. Leroy fra Château Barateau. Hele vejen fra mark til flaske handler alt om at optimere kvaliteten, som eksempelvis højnes gennem praksisser som grøn høst, manuel drueselektering, temperaturstyret gæring samt indkøb af helt nye barriquefade til modningen.