Casali del Barone Barbera 150+1 Piemonte 2024
![](https://magento.supervin.dk/cdn-cgi/image/quality=85,height=600/media/catalog/product/c/a/casali_del_barone_barbera_150_1_piemonte_2024.jpg)
![](https://magento.supervin.dk/cdn-cgi/image/quality=85,height=600/media/catalog/product/c/a/casali_del_barone_barbera_150_1_piemonte_2024_kasse.jpg)
![](https://magento.supervin.dk/cdn-cgi/image/quality=85,height=500/media/catalog/product/c/a/casali_del_barone_barbera_150_1_piemonte_2024.jpg)
![](https://magento.supervin.dk/cdn-cgi/image/quality=85,height=500/media/catalog/product/c/a/casali_del_barone_barbera_150_1_piemonte_2024_kasse.jpg)
Casali del Barone Barbera 150+1 Piemonte 2024
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
97 points.” - Best Italian Wines Annuario
“92 point. En parfumeret Barbera der har fået 15% Nebbiolo tilsat.” – WineWherever (tidl. årg.)
"91 point. Det er svært at finde mere value for money end ved Casali del Barones Barbera, hvor der er blandet Nebbiolo i." - Mad & Monopolet (tidl. årg.)
Casali del Barone er for VILD… For sjette vinhøst i træk imponerer vores mest populære Barbera med 97 point i den dugfriske årgang 2024!
Vinens hemmelige våben er 15% af Barolo-druen Nebbiolo. Elegancen og kompleksiteten fra Piemontes kongedrue løfter Casali de Barone op på et niveau, du ellers aldrig oplever i prisklassen.
Læg dertil et luksuriøst krydret touch fra fadlagringen på fine franske egefade... og du har en sikker vinder med og uden mad!
Danmarks bedste Barbera-køb vil med garanti vinde masser af nye fans i den flotte årgang 2024, hvor den unge rødvins frugtlækre charme og rekordbløde tanniner gør det nærmest umuligt at holde glasset fra munden.
Det her er Barbera, som alle kan lide - og det giver vi dig Supervins unikke garanti på!
Smagenote
Casali Barbera 2024 viser sig mørk kirsebærfarvet frem i glasset… Næsen nærmest bobler af ungdommelige frugtlækkerier! De friske bærsaftige aromaer vælter frem fra alle kanter med saftige vilde hindbær, røde og sorte kirsebær, blommer og viol, mens lagringen på franske egetræsfade giver lækkert krydrede nuancer af lakrids, chokolade og vanilje … I munden silkefin og supersaftig med slubrende lækker frugt. Hele herligheden toppes med en lækker fadkrydret finish... Du finder endnu en gang helt unik kvalitet for prisklassen i denne purunge Barbera! Drik nu, eller gem 4-5 år fra høståret.
Anmeldelser af Casali del Barone Barbera 150+1 Piemonte 2024
97 point - Best Italian Wines Annuario
…
Tidligere årgange:
95 point - Barego'mad - mad & vinblog
"Træk mig nu baglæns ind i fuglekassen. De gør det sgu igen... Nu sidder jeg med årgang 2019 i glasset, og det er mundvandsdrivende lækkert. Samme tårnhøje kvalitet med en virkelig ekspressiv næse af slikkede røde bærfrugter som hindbær, kirsebær, brombær og modne blommer med krydrede indslag af vanilje, kanel og chokolade. Smagen følger op med en overdådig let sødmefuld frugtfylde med saftig syre og silkebløde tanniner, som styrer denne klasse-Barbera trygt og sikkert i mål i en bragende flot finale med krydrede indslag. Det smager bragende godt, og Barbera 150+1 leverer en nærmest uhørt afgrundsdyb aromapalette af en Barbera-vin, som er i perfekt balance og harmoni takket være den lille genistreg med at lade Barbera og Nebbiolo-druen gå hånd i hånd. Det tilfører ganske enkelt noget magisk til denne kooperativ-vin, som kaster en frugtcharmerende vinoplevelse af sig. Perfekt som meditationsvin i sofaen eller som ledsager til fredagspizzaen, tapas, simremad og en god bøf på grillen. Det er topklasse fra ende til anden." - vurderet ved en tilbudspris på kr. 75,00
92 point - WineWherever, Rasmus Christensen
"En parfumeret Barbera der har fået 15% Nebbiolo tilsat. Det har bidraget med tanniner og struktur, som vinen utvivlsomt har godt af. Men det er fortsat Barberaens mørke syrlige frugt og saftige karakter, der er i spil her, og man får fornemmelsen af at tygge sig igennem hele grøntafdelingens bærsamling. Her er der masser af umiddelbar saftig friskhed." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 79,95)
91 point – Decanter
"Aromas of sweet oak and eucalyptus open into cherry, plums, dark forest fruits, and a warming palate."
91 point - Mad & Monopolet
"Det er svært at finde mere value for money end ved Casali del Barones Barbera, hvor der er blandet Nebbiolo i. Den er let drikkelig, fyldt med smag af røde, friske bær og er vitterlig en vin, hvor alle kan være med - også på prisen. Duft af kirsebær, hindbær, vanilje, lakrids og en skøn mundfylde, hvor der er masser af frugt og friskhed. 1 fl. pr. stk. 119,95 / BEDSTE PRIS 6 fl. pr. stk. 59,95"
90 point "Double Gold Winner" - Gilbert & Gaillard
90 point – Flaskehalsen
"Pas på med Barbera-vine, der er alt for billige, for det kan blive noget sjasket sprøjt. Ikke dermed sagt, at det ikke kan lade sig gøre at finde fremragende Barbera under 100,-, og hvis det er det, du er på jagt efter, så er 150+1 et godt bud, når den er på tilbud. Her får du nemlig ukompliceret, saftspændt og frugtig Barbera, der både smager af mere, glider let ned – og har den lille kant, der gør den spændende for den nysgerrige vin-smager, og som den knap så erfarne vin-drikker næppe vil bemærke som andet end en del af den appetitlige og tilgængelige helhed." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 75,00)
"Kanonvin til spotpris – fremragende til prisen" - Vinhulen.dk
(Forhandler: Supervin | Pris: 59,95 kr v/6 fl.)
Nyd vinen til steaks, pasta og pizza med tomat, simremad samt charcuteri og cremede oste. Servér ved 15-17°C.
Barbera Piemonte 150+1 er fremstillet på 85% Barbera og 15% Nebbiolo. 150 passionerede vinbønder fra Vallebelbo leverer håndplukkede topdruer, som forædles til prisvindende piemontesisk vin under kyndig ledelse af winemaker Daniele Ress. Druemosten gærer køligt og frugtbevarende på ståltank, mens 10 dages skindkontakt med daglige overpumpninger giver Barbera’en ekstra farve, smag og tannin. Vinen modner slutteligt 3 mdr. på små franske egetræsfade.