Casa Marin Cartagena Sauvignon Blanc 2021
Casa Marin Cartagena Sauvignon Blanc 2021
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
”93 point. Aromatik i potens og en vin der simpelthen gør mig glad." - WineWherever
"90-93 point. Nærmest rent tyveri..." - Houlberg
"92 points” – Descorchados
”92 point. Næsten uhørt, at den ikke er højere vurderet eller dyrere" - Mad & Monopolet
"90 point. Testvinder” – Din Vinguide
Testvindende Sauvignon Blanc... Cartagena 2021 er en perfekt nyhed til alle fans af Sauvignon Blanc!
Mens newzealandske leverandører advarer om vinmangel og store prisstigninger, så imponerer Casa Marin fortsat med verdensklasse-Sauvignon Blanc i rigelige mængder og til en helt unik pris.
Det kystnære vinhus er hele to gange løbet med hæderen ”Best Sauvignon Blanc in the World" – og den testvindende Cartagena repræsenterer uden tvivl klodens bedste Sauvignon Blanc-køb.
Hvidvinen er skabt på Sauvignon Blanc-druer fra Sancerre-klonen ”242”, der stammer er kendt for at give druer med et særligt højt kvalitetspotentiale. Og du smager det straks...
Smagenote
I glasset præsenterer Cartagena Sauvignon Blanc 2021 sig ren og klar med citrusgrønne nuancer... Allerede næsen lover stor og ekspressiv Sauvignon Blanc med powerduftende aromaer af hyldeblomst, salt mineralitet, grønne æbler, stikkelbær, solbærbusk, tomatstilk, græs, fersken, asparges og lidt passionsfrugt.... Hvidvinen lægger sig smooth og lækker på tungen, hvor en den sprøde og livlige mineralitet giver fantastisk liv til den rige tropefrugt! Herligt læskende finish – perfekt Sauvignon Blanc-value! Drik nu, eller gem 4-6 år fra høståret.
Anmeldelser af Casa Marin Sauvignon Blanc Cartagena 2021
93/100 WineWherever, Rasmus Christensen
"Her får man Sauvignon Blanc, der næppe bliver mere aromatisk intens. Den dufter som hvis man rusker en kæmpe hyldebærbusk i fuld flor. Og det kan overføres til smagen, der smager lidt som hjemmelavet lemonade lavet af hyldebærblomster tilsat friskpresset citron. Aromatik i potens og en vin der simpelthen gør mig glad." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 99,95)
90-93/100 - Houlberg
"5 Thumbs Up. Duftmæssigt er det absolut oprejst og rank vin med både grøn peber, græs, nyhøstet hø, solbærblade og tomatstilke, stikkelsbær, hyld, ny bælgede ærter, lime, kiwifrugt, stearinlys ... meget klar og mineralsk. I munden er det lidt samme historie ... virkelig ren, rank med tonsvis af lime og grønne elementer. Det giver vinen en frisk bitterhed, hvor man næsten tygger på grønne grene, lidt grape og salte mineraler, virkelig rent og kantslibende skarpt, Houlberg ligger lige i underkanten af 5 fine tomler. Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 145,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker pr er på tilbud til kun 69,95 kr., hvilket nærmest er rent tyveri ved høj dag."
92/100 Descorchados
92/100 Mad & Monopolet
"Jeg har smagt næsten alt fra Casa Marin, og jeg vil godt garantere, at den her vil overraske positivt. I næsen har den noter af citronskal, lime, grapefrugt, nyslået græs, hø, grønne sprøde æbler og et hint af asparges. Det er noget af det bedste hvidvin fra Chile, som jeg har smagt til prisen, og det er næsten uhørt, at den ikke er højere vurderet eller dyrere for den sags skyld. I munden har den masser af syre, mineralitet og en godt frugtfylde - det kommer bedst til udtryk, hvis den serveres på ca. 8-9 grader, så pop den i eftermiddagssolen iskold og lad den åbne sig, mens du nyder det først glas." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 99,95)
90/100 Testvinder – Din VinGuide
"Rig og afrundet duft af stikkelsbær og solbærblade med citrusnoter. Frugtig og balanceret fylde og længde i eftersmagen. Pæn kompleksitet"
4,1 stjerner (47 bedømmelser, bedst bedømte årgang! 05/05/22)
Nyd den til sprøde salater, fisk og skaldyr, sushi, asparges, frisk tomat og pikante oste. Servér ved 8-12°C.
Cartagena Sauvignon Blanc er fremstillet på 85% Sauvignon Blanc, som i 2021 årgangen får ekstra fylde og aromapower med 15% Sauvignon Gri i drueblendet. Frugten håndhøstes fra kølige og kystnære Lo Abarca i San Antonio Valley. Ekstra aromaudtræk fra 8 timers skindkontakt før presning og kølig gæring på ståltank. En ren og autentisk gengivelse af druesort og terroir med ekstra lækker tekstur fra to måneders bærmekontakt. Ingen syrejustring.
Om Casa Marin
Casa Marin startede med en ivrig kvinde der ville lave fine, eksklusive vine i det kølige og vindblæste område Lo Abarca, som af mange blev regnet for uegnet til vindyrkning.
María Luz Marín – stifter, ejer og vinmager - startede i år 2000 mod alles råd og vejledning med at dyrke vinstokke i et goldt område, der ikke var tilpasset vindyrkning. I området Lo Abarca i San Antonio Valley (Chile), som ligger ca. 100 km fra hovedbyen Santiago, har vineriet en beliggenhed bare 4 km fra Stillehavet og den for de omkringliggende økosystemer altafgørende Humboldtstrøm. Strømmen leverer ikke blot perfekte vækstbetingelser for det kæmpe økosystem i Stillehavet, men også køligt klima på land. De kolde vækstbetingelser på land i kombination med næringsfattig jord med højt mineralindhold giver lavt drueudbytte, men druer med høj koncentration og elegante vine.
Fra 38 mikroterroirs på 40 beplantede hektar fremstiller Casa Marin hvidvine i verdensklasse på Sauvignon Blanc, Sauvignon Gris, Riesling og Gewürztraminer samt lige så flotte rødvine på Pinot Noir, Syrah og Grenache.
Sønnen Felipe er fulgt i sin moders fodspor. Felipe er blevet ønolog og har studeret i Sonoma, Californien og Marlborough samt New Zealand. Han er i dag vinmager for huset og står for at passe marker og kreere nye vine. Sammen laver de vin som et ”Mor&Søn”-team, der fuldt ud dedikerer deres tid til vineriet og til at lave verdensklasse vine i deres ånd. Det er ikke kun Felipe der med i foretagendet: Hele Marín-familien er involveret i virksomheden lige fra husbond til sønner og søskende til María.
María er den første kvindelige vinmager og første kvindelige ejer af en vingård i Chile. Hun har formået at sætte sit navn og sine vine på verdenskortet. Trods advarsler om dårlig beliggenhed, koldt klima og en generel mistro til hendes drømme, modbeviste hun alle modstandere og non-believers og har siden grundlæggelsen af Casa Marin i år 2000 været kendt som pioneren María Luz Marín som gjorde enhver skepsis til skamme.
Casa Marin lever fuldt ud op til sit navn, ”huset ved havet”, og i dag nyder Lo Abarca højstatus som hotspot for ”cool climate”-vine i international topklasse, mens Casa Marin af mange regnes for Chiles førende vinproducent.