Buglioni Valpolicella Classico Superiore “L’Imperfetto” 2017
Buglioni Valpolicella Classico Superiore “L’Imperfetto” 2017
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
Fans af Valpolicellas saftigste ‘’mini-Amarone’ kan godt glæde sig til Buglionis helt nye L'Imperfetto.
Danskerne kender og elsker allerede familien Buglioni for 95 point Amarone og en af verdens bedste Ripasso-vine, Il Bugiardo.
L’Imperfetto er en Valpolicella Superiore på meget højt niveau. En vin i Amaronekvalitet: baseret på samme druesorter som Amarone og lavet på druer fra samme marker. En del af druerne tørres endda efter samme ’’Appassimento’’-metode.
Smagenote
Flot rubinrød farve. En herlig duft af modne blommer, sorte kirsebær og brombær finder vej til næsen. L’Imperfetto er kendetegnet ved sin lækre ’’smoothness’’ og en fortryllende bærsødme. Fløjlsbløde tanniner og en eftersmag, der rundes pænt af med strejf af kakao, nellike og vanilje. En palet af frisk og moden frugt udfolder sig i munden. Resultat: Ren velsmag.
Anmeldelser af Buglioni Valpolicella Cl. Sup. “L’Imperfetto" 2017
91 point- Annuario dei Miglioni Vini Italiani
Anbefales til oksekød, lam, danske retter med ”surt og sødt” samt til pizza og fyldige pastaretter. Nydes ved 16-18°C
”L’Imperfetto” er fremstillet på et klassisk blend af 60% Corvina, 25% Corvinone, 10% Rondinella og 5 % Croatina. Fuldmodne, håndhøstede druer fra Valpolicellas fornemme ”Classico”-zone. En del af druerne lufttørres efter appassimento-metoden, som kendes fra produktionen af Amarone. Vinen tilføjes elegant krydderi fra ca. 8 måneders modning på mellemstore, slavonske fade (750 liter)
Om Buglioni
Buglioni er beliggende i det centrale Valpolicella i Veneto-regionen. Grundlagt i 1993 af Alfredo Buglioni, og i dag drevet af sønnen Mariano. De startede med sølle 4 hektar, og med den unge stjerneønolog Diego Bertonis ekspertise, har ambitiøse Buglioni på få år markeret sig øverst i hierarkiet af vinhuse fra Valpolicella:
Med 96 point er Buglionis flagskib Teste Dure 2010 således bedste Amarone i Decanters seneste Valpolicella-test (janaur 2021), hvor også en kultvin fra berømte Dal Forno var repræsenteret….
I 2004 var deres første vintage Amarone klar. Mariano bankede på forskellige vinsælgeres døre, og alle svarede det samme: Det er blot en hobby for jer, hvorfor skal vi tage jer seriøst?
De besluttede sig for at tage drastiske tiltag i brug for at komme på vinkortet og købte attraktive lokaler i Veronas indre by. I januar 2005 åbnede Buglioni-teamet dørene for deres helt egen vinbar, og succesen var enorm. De lokale fik øje for vinene, og hurtigt fandt turisterne ud af det samme. I dag råder Buglioni over 54 hektar i hjertet af Valpolicella Classico.
Alle druer håndhøstes, men kun de bedste 40% ender i Buglionis egne vine! Godt 280.000 flasker bliver produceret under eget navn, og en god sjettedel heraf fordeles til familiens velansete restauranter Osteria del Bugiardo, Locanda del Bugiardo og Piscaria. Resten af vinene bliver solgt til hele verden. Repertoiret inkluderer 9 forskellige vine, heriblandt Amarone, enkeltmarks-Amarone, Ripasso, Recioto, rosé-, hvid- og mousserende vine. Deres enkeltvinmarks-Amarone (Riserva Teste Dure) bliver lagret i terrakotta-amforaer, som ikke afgiver smag til vinen og dermed respekterer og udtrykker terroiret.
Fra et ungt vinhus til en ægte stjerneskudshistorie på blot 25 år. Kvalitetsvine på tværs af alle kategorier.