Buglioni L'Amarone 2012 - 3 LITER
Buglioni L'Amarone 2012 - 3 LITER
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
3 liter Amarone 2012 fra Buglioni - leveres i trækasse
Buglioni er en af de små producenter, der leverer topkvaliteter - uden at de store, internationale anmeldere endnu har fået øje på dem. Det har som regel den fordel, at prisen er mere end rimelig, når man sammenligner med mere berømte huse.
I 2013/2014 ledte vi længe efter en top-Amarone til en menneskelig pris, smagte utallige, frasorterede de fleste - indtil Lambrusco-producenten Medicis eksportdirektør, Ermens Scardova, anbefalede Buglioni.
Ejeren Mariano Buglioni er en opkomling, der er blandt de bedste på trods af, at han først begyndte omkring år 2000. Hans Amaroner - de bliver bare bedre og bedre årgang for årgang.
Vi er vilde med dem, kunderne er vilde med dem, og italienerne er vilde med dem. Buglionis Amarone Riserva 2007 er kåret til Italiens bedste vin over 5 år i en blindsmagning af 2269 vine - smagt af 105 eksperter.
Dyyyyyb, sort kulør, fyldig boquet af feeeed frugt, rosin og noter af chokolade og fad. Smagen er mere end koncentreret med en sjælden set intens fuldfed frugt, der kommer som et godstog. Men så elegant, afstemt og lækker, at det vil give enhver anmelder gåsehud. En vinøs stil, hvor balancen mellem frugt, sødme og tanniner er så konsekvent gennemført, at vi på Supervin bukker i respekt.
Skal der stor Amarone på bordet, er Buglioni det bedste valg af dem alle.
Pas på, den er så lækker, at du ikke mærker, at alkoholprocenten er helt oppe på 17,00%, hvilket understreger, at her er tale om en kraftkarl i særklasse.
Supervin unikke garanti:
Vi tilbyder at tage vinen retur på vores regning og returnere hele betalingen - også for den først-åbnede flaske, hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten (maks. 1 md. efter levering).
Om Buglioni
Buglioni er beliggende i det centrale Valpolicella i Veneto-regionen. Grundlagt i 1993 af Alfredo Buglioni, og i dag drevet af sønnen Mariano. De startede med sølle 4 hektar, og med den unge stjerneønolog Diego Bertonis ekspertise, har ambitiøse Buglioni på få år markeret sig øverst i hierarkiet af vinhuse fra Valpolicella:
Med 96 point er Buglionis flagskib Teste Dure 2010 således bedste Amarone i Decanters seneste Valpolicella-test (janaur 2021), hvor også en kultvin fra berømte Dal Forno var repræsenteret….
I 2004 var deres første vintage Amarone klar. Mariano bankede på forskellige vinsælgeres døre, og alle svarede det samme: Det er blot en hobby for jer, hvorfor skal vi tage jer seriøst?
De besluttede sig for at tage drastiske tiltag i brug for at komme på vinkortet og købte attraktive lokaler i Veronas indre by. I januar 2005 åbnede Buglioni-teamet dørene for deres helt egen vinbar, og succesen var enorm. De lokale fik øje for vinene, og hurtigt fandt turisterne ud af det samme. I dag råder Buglioni over 54 hektar i hjertet af Valpolicella Classico.
Alle druer håndhøstes, men kun de bedste 40% ender i Buglionis egne vine! Godt 280.000 flasker bliver produceret under eget navn, og en god sjettedel heraf fordeles til familiens velansete restauranter Osteria del Bugiardo, Locanda del Bugiardo og Piscaria. Resten af vinene bliver solgt til hele verden. Repertoiret inkluderer 9 forskellige vine, heriblandt Amarone, enkeltmarks-Amarone, Ripasso, Recioto, rosé-, hvid- og mousserende vine. Deres enkeltvinmarks-Amarone (Riserva Teste Dure) bliver lagret i terrakotta-amforaer, som ikke afgiver smag til vinen og dermed respekterer og udtrykker terroiret.
Fra et ungt vinhus til en ægte stjerneskudshistorie på blot 25 år. Kvalitetsvine på tværs af alle kategorier.