Stéphane Brocard Closerie des Alisiers Aligoté 2022
Stéphane Brocard Closerie des Alisiers Aligoté 2022
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"92 point. Stéphane Brocard forstår virkelig at lave fremragende vin, hvor der er fokus på kvalitet, men bestemt også på pris. Denne Aligoté 2022 er et glimrende eksempel" - Mad & Monopolet
"91 point. Her får man meget bourgognevin for pengene" - WineWherever
"90 point. This is very good example.... The length is very good to excellent. A fine chardonnay substitute without wood presence." - David Lawrason
Findes der stadig god value for money i Bourgogne? Ja, for poker! Hos stjernproducenten Stephane Brocard, der laver vine med op til 96 point, finder verdensklassens også vej til husets Aligoté.
Knivskarp, frugtbetonet og terroir-tro Aligote, der leverer alt det elegante og mineralske fra Bourgogne – bortset fra de høje priser, der ikke har ramt Aligote nær så hårdt som Chardonnay-vinene.
Nyd den som en ung Chablis og servér den enten som læskende aperitif eller til fisk, skaldyr, sushi og lette tapas-anretninger.
Smagenote
Vinen står smuk citrusgul i glasset med ungdommelige grønne reflekser. Elegant Bourgogne-næse med stor aromatik, mineralitet og delikate frugtnuancer. Florale noter af jasmin suppleres af friske æbler, pærer, saltet citrus, grapefrugt, nektariner, et delikat touch af honning og mineralske strejf af rygende flintesten. I munden er vinen sprød og citrusfrisk med dejlig moden frugtfylde. Det er svært ikke at tænke Chablis… Lang finish med delikate noter af ristede nødder og kalket mineralitet. Lækker Bourgogne laves ikke kun på Chardonnay. Drik nu, eller gem 4-5 år fra høståret.
Anmeldelser af Stéphane Brocard Closerie des Alisiers Aligoté 2022
92/100 Mad & Monopolet
"Stéphane Brocard forstår virkelig at lave fremragende vin, hvor der er fokus på kvalitet, men bestemt også på pris. Denne Aligoté 2022 er et glimrende eksempel, som understreger min pointe. Næsen er fyldt med citrus, modne æbler, fersken, melon og et hint af honning og hasselnødder. 1 FL. 169,95 / BEDSTE PRIS V/ 6 FL. 79,95"
91/100 WineWherever, Rasmus Chrsitensen
"Aligoté. Bourgognes glemte drue. Dog får den på ny mere opmærksomhed, hvilket den også fortjener. I dette tilfælde er der tale om en vin, der har noget at byde på. Cremet og fyldig i munden. Modne frugter i retning af melon. Saltet mineralitet og en syre, der sammen med fine tanniner, giver liv og energi. Her får man meget bourgognevin for pengene. 91P"
90/100 David Lawrason
"Aligote is an allowed variety in Burgundy, although production is small. This is very good example with quite ripe yellow apple/pear fruit, lemon blossom and some subtle bready character. It is medium weight, crisp yet there is some textural elan as well. The length is very good to excellent. A fine chardonnay substitute without wood presence."
Vinen er perfekt som en læskende aperitif og går desuden godt til grønne salater, fisk og skaldyr, østers, sushi, lette tapas, salater og friske oste. Server ved 10-12°C
Vinen er fremstillet på 100 % Aligoté, som teamet hos Stephane Brocard høster fra 35 år gamle vinstokke, der har perfekte betingelser i den ler- og kalkstensholdige jordbund. Ved ankomst til vineriet presses druerne forsigtigt, så kun den fineste most finder vej til den endelige vin. Gæringen foregår frugtbevaret på ståltanke, hvorefter den modner i 8 måneder inden frigivelse.
Om Closerie des Alisiers (Stéphane Brocard)
Med yderst sympatiske priser og ratings helt op til 96 point byder Closerie des Alisiers på noget så sjældent som fremragende bourgognekøb!
Som søn af verdensberømte Jean-Marc Brocard i Chablis kan det undre, at talentfulde Stéphane Brocard er gået solo med sit eget projekt, Closerie des Alisiers.
For den ambitiøse Stéphane var det imidlertid ikke optimalt at dele styringen af faderens vingård med sine to søskende, sin svoger og sin svigerinde. Og som stor bourgognekender rakte Stephanes interesse samtidig ud over Chablis.
I 2007 grundlagde han derfor Closerie des Alisiers og slog sig strategisk ned i Marsannay – i smørhullet mellem Chablis (mod nord) og Bourgones berømte Cote d’Or (mod syd).
Closerie des Alisiers er navnet på Stéphanes mikronegociant, hvis vine er baseret på druer fra udvalgte vinhuse i hele bourgogne – fra Chablis i nord til Pouilly-Fuissé i syd. Dertil kommer druer fra Stépahnes egne marker i Chablis og Pommard.
Stéphanes ”hemmelige våben” er et nært og mangeårigt forhold til sine samarbejdspartnere, der lader ham producere og aftappe vinene i deres egne vinkældre. I den forstand er der i realiteten tale om domænevine, som bliver skabt og markedsført af en ekstern winemaker.
Som winemaker er Stéphane Brocard garant for friske og frugtige vine med stor respekt for terroiret, hvorfor andelen af nye egetræsfade aldrig får lov at overstige 20%.