Bibi Graetz Casamatta Rosso ”Poderi di Fiesole” 2022
Bibi Graetz Casamatta Rosso ”Poderi di Fiesole” 2022
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
”93 points. A new, second wine of Testamatta” – James Suckling
“92 points. A baby Testamatta ... This is an annual production of 20,000 to 30,000 bottles. Casamatta has come a long way since the last vintage I tasted (the 2015), with 400,000 bottles made back then.” - Robert Parker
“Same vineyards, same winemaking approach, higher quality… This is a real Renaissance of our Casamatta as a “little Testamatta”” - Bibi Graetz
Rekordratings fra både Robert Parker og James Suckling, der begger sammenligninger Casamatta 2022 med samme kultproducents verdensberømte 100-point-vin Testamatta. Og det er der en helt speciel årsag til...
I 2022 gør den toscanske kultvinsproducent Bibi Graetz noget drastisk. Topvinen Testamatta skæres helt ned til 1/3 af den normale produktion, idet der nu kun anvendes druer fra nordvendte parceller.
Op mod 2/3 af de topdruer, der normalt helliges eksklusive Testamatta, putter han i sin Sangiovese Casamatta, der for at markere opgraderingen nu hedder "Poderi di Fiesole". Beslutningen frigør topdruer i fantastisk kvalitet fra Testamatta-markernes sydvendte parceller. Superfrugten ligger nu i denne redefinerede, ekstraordinære og stærkt opgraderede Casamatta, der tilmed laves i laaangt mindre målestok end før!
Som vinnavet garanterer, er den nye Casamatta Rosso helt eksklusivt skabt med Sangiovese-druer fra Fiesole – nærmere bestemt fra de to Bibi Graetz-terroirs, Vincigliata og Olmo.
Resultatet er en Casamatta-kvalitet og en Sangiovese-supervalue til historiebøgerne…
“The image of the perfect elegance and freshness of Sangiovese in which the grapes of our vineyards in Fiesole come together and create a pleasant wine with fine and elegant tannins, and an explosion of red berries on the palate.” – Bibi Graetz
Smagenote
Casamatta Rosso «Poderi di Fiesole» 2022 står smuk kirsebærrød i glasset… Næsen lover enestående elegant Sangiovese af højeste klasse og med ung frugtcharme i metermål. Fra glasset stiger de skønneste aromaer af viol, rose, vilde urter, hindbær, tranebær, kirsebær og sorte blommer, der gemmer på magiske nuancer af knuste sten, skovbund, orangeskal og røget mineralitet… I munden silkeblød og saftlækker med den pureste rene Sangiovese-smag, der i 2022 imponerer på et så højt et niveau, og med så udsøgt en detaljegrad, at oplevelsen bringer mindelser om 100-point-vinen Testamatta i tidligere udgaver. Eftersmagen klinger supersaftigt af og fuldendes med et elegant, madvenligt ”bid” fra tanninerne. Kald den "Baby Testamatta" eller "kæmpe Casamatta"... Du finder ikke saftigere Sangiovese til prisen! Drik nu, eller gem 6-8 år fra høståret.
Anmeldelser af Bibi Graetz Casamatta Rosso ”Poderi di Fiesole” 2022
93/100 James Suckling
”Fresh and crunchy with sliced berries, citrus, watermelon and some dusty terra cotta character. Medium-bodied with firm and juicy fruit and open-grained tannins. Pure sangiovese. A new, second wine of Testamatta from different vineyards, some of which are declassified.”
92/100 Robert Parker
“The Bibi Graetz 2022 Casamatta Poderi di Fiesole is a baby Testamatta with new label artwork with each new vintage. Made with 100% Sangiovese, the wine offers pretty earthy notes, pressed flower, dried mint and iris. There are soft cherry and blueberry notes that cede to slate-like mineral notes. In fact, some of the fruit used here is declassified from the Testamatta program. This is an annual production of 20,000 to 30,000 bottles. Casamatta has come a long way since the last vintage I tasted (the 2015), with 400,000 bottles made back then.”
Nyd den som hyggeglas eller som en herlig allrounder til saftige steaks, pasta & pizza, tapas, fjerkræ, grillede grøntsager og modne oste. Servér ved 16-18°C
Casamatta Rosso «Poderi di Fiesole» Toscana IGT er fremstillet på 100% Sangiovese, som Bibi Graetz i 2022 udelukkende selekterer topmarkerne Vincigliata og Olmo i Fiesole. Gæringen sker på ståltank med omkring en uges maceration af drueskindet en ren, saftig og autentisk gengivelse af toscansk Sangiovese. Efter endt gæring afrundes rødvinen 6 måneder på ståltank.
Om Bibi Graetz
“I continue to be impressed with the beautiful wines of Bibi Graetz" - Antonio Galloni
”Carefully crafted boutique wines… A high level garagiste” - Robert Parker
“Top 100 Wines of Italy” – James Suckling [#11 Colore 2019 | #60 Testamatta 2019]
“Trylledrik for voksne.” – René Langdahl
“Making wine is a form of art…” – Bibi Graetz
Glem bare Brunello. Og klart Chianti. Med perfekte 100 point i Decanter - og hele to Sangiovese-vine på James Sucklings seneste TOP 100 Wines of Italy - har Bibi Graetz trådt sine egne toscanske stier frem mod vinverdenens absolutte kultklasse.
Som winemaker er Bibi befriende autonom. Han blæser højt og flot på de ensrettende regelsæt for DOC og DOCG - og stortrives med Toscana IGT’s langt mere flagrende rammer for kreativ udfoldelse. Anført af ikoniske Testamatta og Colore, der begge fejrer 20 års jubilæum i årgang 2019, er resultatet en serie helt unikke og ekstremt spændende vine. Alle iklædt kunstnerens egne, farvestrålende etiketter.
Med en norsk mor og en israelsk far lå det ikke ligefrem i kortene, at blonde Bibi Graetz skulle blive en af Italiens største vinmagere. Han vokser op i Firenzes bagland på sin bedstefars borg, Castello di Vincigliata, hvor de tilhørende vinmarker længe leases ud til lokale avlere.
Ved leasing-kontrakternes udløb i slutningen af 1990’erne studerer Bibi Graetz på Firenzes kunstakademi, indtil han pludselig står med ansvaret for familiens vinmarker. Mødet mellem den unge kunstnerspire og de ældgamle vinstokke bliver et skelsættende - og karriereændrende - kærlighed ved første blik!
”I fell completely in love with it; from that day in 2000, I could not pull myself away from creating wines.” – Bibi Graetz
Sidenhen har Bibi udvidet sit projekt til at omfatte druer fra 200 nøje udvalgte toscanske vinparceller, der som farver på paletten leverer råmateriale til i alt fire vinserier. Selvom priserne varierer stort, holder alle vine på imponerende vis fast i Bibi Graetz’ grundlæggende filosofi og kvalitetskriterier:
Ekstremt høj kvalitet fra mark til kælder. Økologisk dyrkede druer. En forkærlighed for toscanske druesorter som Sangiovese, Canaiolo og Colorino. Fokus på aldrende, op til 125 år gamle, vinstokke. Toscanske topmarker i kølige 250-600 meters højde – fra Fiesole i nord til Siena i syd. Spontangæring med terroirets egen gær. Ikonvine som Testamatta og Colore kun i absolutte topår - derfor hverken i 2014 eller 2017. Alle labels designet af Bibi selv.
I tillæg til sine berømte rødvine har Bibi siden 2016 fremstillet hvide enkeltmarksudgaver af såvel Testamatta som Colore. Begge Bianco'er laves på Ansonica-druen og begge kommer de fra meget gamle vinstokke på den toscanske ø Giglio, hvor havets særlige indflydelse i samvirke med en stærkt granitholdig jordbund frembringer hvidvine med stor og unik mineralitet. En oplevelse!
I 2019 køber Bibi Graetz Villa Aurora i Fiesole. Dette historiske bygningsværk, oprindeligt et britisk teater, husede som hotel i slutningen af 1800-tallet kendisser fra Dronning Victoria til den italienske dronning Margherita af Savoyen. Samme eksklusive location, med inspirerende udsigt over Firenze, er nu hjem og arbejdsplads for vinkunsteren Bibi Gratez. Her bor han. Og her fremstiller han sine ikoniske topvine.
Fra Toscanas bedste 100 point-value, Testamatta, til kultvinen Colore, sexede Soffocone og Casamatta-seriens læskende luksushverdagsvine… Bibi Graetz er ikke bare Toscanas tossehovede nr. 1 – han er også Italiens måske mest originale og spændende vinmager. Salute!