Axel Pauly Riesling Generations Mosel 2020
Axel Pauly Riesling Generations Mosel 2020
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"90-93 point. Det smager sgu af Mosel... Stort bællepotentiale" - Houlberg
"92 point. Det bliver ikke mere Mosel end det her!" - Vinexpressen
"92 point. Sommer-charmerende" - Flaskehalsen
"92 point. Klassisk Moselstil som den er elsket for." - Winewherever
Generations 2020 er ny Riesling-triumf fra Mosel-kometen Axel Pauly, der med Robert Parkers ord løfter sit niveau årgang for årgang...
Supervinen Generations, der er ekstremt populær nede i Tyskland, fik i forrige årgang James Suckling til at hive det helt store 93 point-skilt op fra anmeldertasken!
En krystalren og rislende frisk tysk Riesling fra den unge komet Axel Pauly. Pakket med saftig citrusfrugt, sitrende mineralitet og uimodståelig tropisk frugtrigdom…
Et nyt brag af en halvtør Riesling fra den op til 60% stejle og sydvendte topmark Bernkastel-Kueser Kardinalsberg…
Smagenote
Krystalren i glasset med det smukkeste limegrønne farvespil.. Næsen stemmer elegant i med sitrende frisk duft af jasmin, roser, friskskårne grønne æbler, grapefrugt, tørret hø, hvid fersken, våd skifer og et tropisk strejf af mango… Generations lægger sig let cremet og vidunderlig fnugblød på tungen, hvor de delikate Riesling-noter for alvor træder i karakter… Liflig halvtør frugtsødme, pirrende friskhed og unik Mosel-mineralitet i perfekt, læskende samspil. Stor tysk hvidvin! Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Anmeldelser af Axel Pauly Riesling Generations Mosel 2020
90-93/100 Houlberg
"5 Thumbs Up. Næsen er ikke sådan totalt klassisk Mosel Riesling, for den er lettere, mere blomstret og med en frugt, der har melon, fersken og mere svagt både æbler, grape og citron. Det stikker ikke så dybt, men det er jo også blot en basisvin aka Gutsriesling. Men smagen er ikke bare, for den er sgu rigtig lækker med en lys og let frugt, for der er klart pænt med Mosel sødme, men også en fin, sart syre, der er venlig og pæn. Det smager sgu af Mosel og vinen er smagsmæssigt mere klassisk end duften. Det er en Riesling med stort bællepotentiale og en vin, som de fleste vil knuselske ... og det gør jeg også." (vurderet ved en tilbudpris på 129,95)
92/100 Rolf Madsen, Vinexpressen
"Vidunderlig duft af hvide tulipaner, lidt æble, blød nektarin og et skvis af citrus, kridt og dugvåde flintesten. Klassisk Mosel-vin med en lille legesyg frugtsødme. Ren og frugtig i munden med god længde og en feminin blødhed, der strammes op af en livlig syre, der får den til at sprælle dejligt i munden. Trutmund og hvid satin – det bliver ikke mere Mosel end det her!"
92/100 Flaskehalsen
"Her har vi en relativt sødmefuld og fyldig Riesling, der ikke har de store komplekse fiksfakserier at byde på. Men det smager godt på en let forståelig og sommer-charmerende Riesling-måde." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 129,95)
92/100 Rasmus Christensen, Winewherever
"Klassisk Moselstil som den er elsket for. Fuldmodne stenfrugter, stenet mineralitet, stor mundfylde og restsødme der er godt balanceret med en spændstig syre. En vin der drikkes utrolig nemt."
Nyd den som en liflig og forfriskende aperitif - eller til delikate fiske- og skaldyrsretter, sushi samt let krydrede asiatiske serveringer. Server ved 6-10°C
Vinen er fremstillet på 100% Riesling, som Axel Pauly håndhøster fra den op til 60% stejle topmark Bernkastel-Kueser Kardinalsberg, der har en unik jordbund med blå og rød skifer. Mosel var i 2020 velsignet med en rigelig høst af kernesunde druer, som hos topproducenten Axel Pauly har resultetret i en serie imponerende frugtintense hvidvine.
Vinen koldmacererer først op til 10 timer, inden spontangæring på ståltank med vinmarkens naturligt forekommende gærstammer. Efter endt gæring modner vinen 4-5 måneder på gærresterne, som føjer cremet tekstur og mineralsk finesse til den færdige vin. Generations 2020 er skabt i klassisk halvtør Feinherb-stil med 19,5 gram restsukker pr. liter. (Syre: 7,1 gram pr. liter).
Om Weingut Axel Pauly
“With each vintage, Axel Pauly continues to sharpen his profile”
– Robert Parker
“Achieving all this within a few years is a remarkable achievement, but certainly only the beginning."
– Stuart Piggot
Kometen over dem alle i Mosel... Axel Pauly fra berømte Lieser i Mittelmosel fejres i dag som en af tysk vins mest spændende og dynamiske unge vinmagere. Men vejen op mod tinderne har været stejl, strid og besværlig som Mosels vinbjerge…
Som topuddannet ønolog fra Geisenheim, og efter dannelsesrejser til Frankrig, New Zealand og Californien, overtog en forventningsfuld Axel Pauly i 2009 ansvaret for familiens vingård, som hans bedstefar havde grundlagt tilbage i 1968.
Bare to år senere, i juli 2011, , brændte vingården ned til grunden.. Og 7 uger efter totalkatastrofen drev en haglstorm ind over familiens vinmarker – som blev jævnet totalt med jorden. Axel Pauly var grædefærdig og tæt på at give op, men fremfor at resignere har han på få år genrejst Weingut Axel Pauly til et helt formidabelt niveau.
Allerede i 2014 kunne Axel lade sig kåre som en af Tysklands bedste unge vinmagere, mens Eichelmann udpegede ham som en af Moseldalens opstigende stjerner. Weingut Axel Paulys nye vinotek er kåret til et af Tysklands 50 smukkeste af det nationale vininstitut.
Den foreløbige kulmination er kommet med 2019-årgangen, hvor en serie helt forrygende Riesling-ratings udfordrer den verdensberømte nabo Thomas Haag fra Weingut Schloss Lieser!
Hemmeligheden bag succesen er en unik kombination af terroir, tradition og innovation...
Terroiret og traditionen illustreres på kreativ vis med vinenes etiketter, der ved første øjekast afbilder Mosels stejle vinmarker. Når flasken holdes vandret, forvandles vinmarkerne dog til 3 næser, der repræsenterer tre generationer: Axels bedstefar, Axels far og Axel selv.
Trefjerdedele af familiens 9,5 hektar er helliget Riesling... Axel Paulys fineste terroir finder vi på den 60 til 75 % stejle, sydvendte og skiferholdige Grosses Gewächs-topmark, Lieserer Niederberg-Helden. Et terroir i den tyske Grand Cru-klasse... Dertil kommer beplantninger på det tilstødende Bernkastel-Kueser Kardinalsberg.
Stilen er ren og mineralsk med tørre, halvtørre og halvsøde Riesling-vine, der ganske enkelt emmer af lethed, elegance og saftig drikkeglæde. Og som samtidig formår at gengive druesorten og terroirret med imponerende transparens og autenticitet.
Kvalitetsoptimeringen starter allerede i vinmarken, hvor overflødige druer med bortklippes med hård hånd. Denne ”grønne høst” giver de resterende druer optimale modningsbetingelser, som yderligere perfektioneres ved fjernelse af skyggende blade omkring klaserne.
I kælderen lader Axel den kølige druemost trække aromaer fra drueskallerne inden gæringen, der foregår på ståltank med terroirets og vinkælderens naturligt forekommende gærstammer. Senere tilsætter Axel kulturgær for at afslutte gæringsprocessen på kontrolleret vis. Vinen modner i 8-10 måneder på gærresterne, som føjer en cremet tekstur og mineralsk kompleksitet til de færdige vine...
“I want to make puristic, mineral wines, that encourage you to drink them.”
– Axel Pauly