Arnaldo Caprai Anima Umbra Grechetto IGT Premium 2021
Arnaldo Caprai Anima Umbra Grechetto IGT Premium 2021
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
”92 point. Charmerende italiener… masser af smag af tropisk frugt.” – Mad & Monopolet
”92 point. En lækker hvidvin med et umbrisk touch.” - WineWherever
Lige i det perfekte bullseye mellem aromatisk Sauvignon Blanc og cremet Chablis... Søger du Italiens bedste hvidvinskøb? Så er du landet ved den HELT rette vin!
Når eksperterne hylder Arnaldo Caprai som førende i Umbrien, så skyldes det ikke kun producentens eksklusive kultrødvine på Sagrantino-druen. Vi taler også ekstrem hvidvinsvalue i prisklassen omkring 100kr.
Smag bare denne dugfriske Anima Umbra 2021, som Arnaldo Caprai laver på områdets bedste drue, Grechetto, tilført et touch af Trebbiano Spoletino.
Essensen af Umbrien og et rent røverkøb!
Smagenote
Hvidvinen vibrerer med elegant strågul farve og et friskt grønt skær… I næsen sprød og liflig med delikat duft af grønne æbler, saltet citrus samt mere eksotiske noter af gule ferskner og ananas... I munden lækker cremet og enormt frisk med en uimodståeligt dirrende og krystalklar renhed i frugten. Virkelig læskende og velsmagende! God balance med lang frugtig eftersmag, der tilføres skønne mineralske nuancer og et strejf af mandler. Drik nu, eller gem 3-4 år fra høståret.
Anmeldelser af Arnaldo Caprai Anima Umbra Umbria Grechetto IGT 2021
92/100 Mad & Monopolet
”Charmerende italiener med både en god fylde, syre og friskhed. I næsen har den duft af Golden Delicious æbler, modne pærer, citrus, ananas og et hint af ristede hasselnødder. I munden er den frisk og fyldig, let syrlig og med masser af smag af tropisk frugt.”
92/100 WineWherever, Rasmus Christensen
”Arnaldo Caprai er nok mest kendt for deres enormt kraftige Sagrantino-vine, men næsten paradoksalt formår de også at lave sprød og semi-aromatisk hvidvin på Grechetto-druen. Den har godt med tyngde i munden, der sammen med krydrede toner og syrlige citrusfrugter sætter rammen for en lækker hvidvin med et umbrisk touch.”
Nyd den som en lækker aperitif eller som ledsager til fisk, tapas, fjerkræ, pasta og cremede oste. Servér ved 8-10°C.
Hvidvinen er fremstillet på 85% Grechetto, som suppleres med 15% af den lokale, Sauvignon Blanc-lignende Trebbiano Spoletino. Vinen er lavet i en herlig frugtren og delkat aromatisk stil med 3 måneders lagring på ståltank, hvorefter vinen afrundes i yderligere 3 måneder på flaske før frigivelse.
Om Arnaldo Caprai
“It’s an exemplary producer in terms of quality and sustainability, fundamental for the rebirth of Sagrantino.” – Gambero Rosso
“Outstanding wines from the Arnaldo Caprai winery have created much interest in the Sagrantino variety…” – Jancis Robinson
I det bakkede landskab omkring byen Montefalco, i hjertet af Umbrien, finder vi den traditionsrige familieproducent, Arnaldo Caprai.
Arnaldo Caprai var en succesfuld tekstilhandler med en stor drøm om at lave sin egen vin. Han realiserede drømmen i 1971, da han købte vingården, Val di Maggio. Det startede med blot fem hektar, men med tiden voksede ambitionerne, og han opkøbte flere omkringliggende marker.
Lige siden begyndelsen har Arnaldo Caprai haft stor kærlighed til de lokale druesorter og særligt Sagrantino-druen spiller en hovedrolle i husets bedste vine. I dag er Arnaldo Caprai anerkendt som den absolut førende producent af vine på Sagrantino-druen, der har været dyrket i Montefalco i over 400 år.
I 1988 indtog sønnen, Marco Caprai, en ledende rolle på vingården, og han løftede, med sin store passion og viden, vinene op i topklasse. I 1992 var Marco hovedpersonen bag Montefalco Sagrantinos udnævnelse til officiel DOCG-appellation på linje med Barolo, Brunello og Chianti. I forbindelse med vingårdens 25-års jubilæum producerede han topvinen ”25 anni”, der 10 år i træk har fået de magiske 3 røde glas af Gambero Rosso.
Familien investerede senere hen voldsomt i nye vingårde og teknologisk innovation. De startede blandt andet et samarbejde med universitet i Milano, der har hjulpet med at skabe endnu bedre vine.
I mere end 40 år har familiehuset Arnaldo Caprai produceret vine ud fra nøgleordene tradition, innovation og terroir. Deres utrættelige arbejde har været med til at redde Sagrentino-vinene fra at gå i glemmebogen og i stedet gjort dem verdensberømte. I dag producerer de vine på en række forskellige druesorter i mange prisklasser – lige fra skønne hverdagsvine med stor value for money til topklasse-vine med 97 point fra Robert Parker.