Der er rigtig mange gode grunde til at drikke alkoholfri øl i dag. Kvaliteten og smagen er i løbet af de seneste 5-8 år forbedret betragteligt i takt den stigende efterspørgsel på alkoholfri produkter.
Faktisk var det de små uafhængige ølbryggere, som hævede standarden for alkoholfri øl, hvilket tvang de store etablerede producenter til at følge trop – indtil da havde mange forgæves forsøgt at fremstille interessante alkoholfri øl.
Når du køber en alkoholfri øl, kan du være sikker på at alkoholprocenten ligger på 0,5 % eller derunder. Måden hvorpå man fjerner alkoholen i øllen har stor betydning for smagen. Mange af de mindre interessante og uaromatiske alkoholfri øl på markedet gennemgår en kort, kølig bryggeperiode, hvor gæringen stoppes ved bortfiltrering af gæren. Det er billigt og nemt, men kommer til at smage ret sødligt, fordi gæren ikke spiser sukkeret.
De nye, mere progressive producenter fremstiller først en helt almindelig øl med alkohol, som de herefter skånsomt varmebehandles, så smagen i højere grad bibevares i takt med at alkoholen fordamper.
En af de nyeste og mest innovative produktionsformer tager udgangspunkt i gærstammen. Det er lykkes for nogle producenter at udvikle særlige gærtyper, der effektivt spiser sukkeret og derfor næsten ikke udvikler alkohol. Dermed skal øllen ikke gennemgå varmebehandling, hvilket i sagens natur er gunstigt for smagen.
Når man fjerner eller udelader alkoholen fra øl, fjernes også fornemmelsen af fylde og krop. Det kompenserer bryggerne for ved at tilsætte ekstra humle, der sammen med malten er de vigtigste smagsgivere. Du vil også opleve, at mange eksperimenterer med at tilsætte ekstra ingredienser såsom hyldeblomst, citrus/limeskal, hindbær, solbær mm.
Der var engang, hvor du kun kunne opdrive den samme ensartede type alkoholfri pilsner, men det er heldigvis fortid. Nu kan du gå opdagelse i et væld af forskellige øltyper lige fra Pale ales, overgæret stout til mørke ales. Du finder et stort udvalg af spændende alkoholfri øl hos Supervin.