Taylor’s Historical Limited Edition Reserve Tawny, 1 liter
Taylor’s Historical Limited Edition Reserve Tawny, 1 liter
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
Firmaet Taylor's - eller Taylor, Fladgate & Yeatman, som det helt korrekt hedder - er over 300 år gammelt. Taylor's er stadig et personligt ejet familiefirma, som er fuldstændig uafhængigt. Taylor's hovedsæde er beliggende i Vila Nova de Gaia. Her afskibes portvinene, som eksporteres til mindst 54 lande verden over - derudover sælges portvinene selvfølgelig også i Portugal. Druerne til portvinene fra Taylor's dyrkes i Dourodalen på Taylor's egne tre vingårde; Quinta de Vargellas, Quinta de Terra Feita og Quinta do Junco. Portvinene fra Taylor's var, er og vil fortsat være nogle af de største portvine!
Taylor’s har valgt at fejre og hylde sin pionerånd og store passion for portvin ved at producere denne Historical Limited Edition, som er en Reserve Tawny Port, der er produceret af et blend af rødvinsdruer, dyrket i Dourodalen i Portugal.
Portvinen har været lagret ca. 7 år på små egetræsfade.
Den er tappet på en unik historisk flaske, som stammer helt tilbage fra den første halvdel af det 18. århundrede (ca. 1720-1750). Den specielle flaske leveres i en flot trækasse.
Dette blend er omhyggeligt sammensat fra specielt udvalgte portvine fra Taylor’s omfattende lager af egetræslagret Tawny. Portvinens karakter er unik med den karakteristiske fylde og eftersmag, som Taylor’s er kendt for.
Portvinen har en flot dyb teglstensrød farve med et rødbrunt skær, moden og kompleks duft med bløde nuancer af blommer, figner, marcipan og flødekaramel samt et elegant strejf af cigaræske, cedertræ og læder, som giver duften et lidt eksotisk præg.
Den har masser af intensitet og finesse samt en forførende, fyldig, rund og blød frugtsmag med noter af frugtkage og friske blommer efterfulgt af diskrete og velintegrerede tanniner samt en lang og behagelig eftersmag.