0Kurv

  Tilbage

Portugal

Rui Roboredo Beyra Grande Reserva 2019 i trækasse af 3 stk.

1 fl. pr. stk.
379,95 DKK
3 fl. pr. stk.
279,95 DKK
Udsolgt
Indhent tilbud på storkøb

Supervin's unikke vingaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering). Læs mere her.

Fri fragt v. køb for 1.000,00 mere

Fri fragt!

Køber du for 1000,00 kr. samlet, så sender vi gratis vinen til din hoveddør!

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Portugal

Rui Roboredo Beyra Grande Reserva 2019 i trækasse af 3 stk.

UdsolgtVingaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).

Beskrivelse:

"94-97 point. Klar til et BIG BANG...- Houlberg
"95 point.
Meget dyb og powerfuld rødvin" - Flaskehalsen
"94 point. S
tor vin med imponerende meget power" - Winewherever
"93 point. Utrolig meget vin for pengene..." - Mad & Monopolet
"92 point. 
Utrolig meget vin for pengene. Anbefalet." - Vinexpressen
"92 point. 
Spændende flot vin!" - Ekstra-Bladet 

WAUW! ”Årets Bedste Rødvin” fra den 16.000 ha store portugisiske region Beira Interior bliver bare ved at forbløffe... årgang efter årgang! 

Nu er den ultimative Beyra er tilbage i superform med 2019, hvor Rui Roboredo Madeiras flagskib står historisk stærkt overfor sine spanske Tempranillo-konkurrenter fra Ribera del Duero (ingen nævnt, ingen glemt!) Leveres i original trækasse ved køb af 6 fl.

Smagenote

Beyra Grande Reserva 2019 gynger mørk og intens i glasset.. Næsen er højspændt og ”superladet” med vidunderligt intens duft af skovbær, sorte kirsebær og brombær, som går smukt i spænd med lakrids, vanilje, kokos og ristede kaffebønner fra fadet. Vinen lægger sig fed og voluminøs på tungen, hvor smagen detonerer i et brag af koncentreret, vaniljekrydret bærfrugt. Lang finish med fornemt tannibid og en sitrende mineralitet, der føjer frisk balance til en stor og velkrydret Tempranillo-frugt. Verdensklasse! Drik nu, eller gem +15 år fra høstået. 

Anmeldelser af Beyra Grande Reserva 2019 

94-97/100 Houlberg
"6 Thumbs Up. Duftsmæssigt er 2019'eren her fuldt på højde med de tidligere årgange og atter har Rui Roboredo Madeira formet en kugle med komprimerede dufte, der ligger klar til et BIG BANG, når kuglens overflade slås i stykker. Ud i rummet svæver så tykke bordeauxfile velfærdsaromaer med kompakt, massiv og tætpakket mørk frugt, brombær, solbær, sorte kirsebær, dadler suppleret med fadnoter med både vanilje, mælkechokolade, tør engelsk lakrids, sød finsk lakrids og tørre krydderier. Hvor smager den dog godt ... blød, fed, cremet med en fyldig, mørk frugt, fløjlsblød velour og så alligevel med en kølig, slank, stenet og tør side. Frugten er så fortættet, tør og intens og selv tanninerne er mundudtørrende, stramme og tørre suppleret med knust sten, jern, rust og balsamicoeddike. Det er vin med nerve, atomar intensitet, bitterhed og frisk, mørk frugt." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 279,95)

95/100 Flaskehalsen 
"Beira Interior-området er det højest beliggende vinområde i Portugal, og de dygtigste producenter formår at skabe verdensklasse-vine her. Dennne Grande Reserva har i nogle årgange haft en tendens til at blive for tung, men i 19’eren er her tale om en meget dyb og powerfuld rødvin, der synes at være drevet flot frem af den friske Jaen-drue, som vi kender som Mencia i Spanien. Det giver en spændstig og lækker oplevelse, hvor de 12 måneders fad har gjort underværker, og hvor den intense smag af chokolade, kaffe og mørke frugter, får præcis det modspil, de skal have." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 279,95)

94/100 Rasmus Christensen, Winewherever
"Mørk som nattehimlen i vintermånederne står den i glasset. Og med sin kraftige duft af brombær, nåletræsskov og finskåret fennikel spreder den både varme og håb. Trods en stor mængde mørk frugt, sørger syren alligevel for, at holde den forholdsvis rank og stram på den helt rigtige måde. Taninnerne er ungdommelige, den har en fyldig krop og en lang eftersmag. Vil udvikle sig positivt over de følgende år. En stor vin med imponerende meget power i."

93/100 "Cellar Selection" Wine Enthusiast

93/100 Mad & Monopolet
"Vin fra Portugal er temmelig overset, hvis du spørger mig. Denne Grande Reserva 2019 fra Beyra er et glimrende eksempel på, at der er utrolig meget vin for pengene at hente, når det kommer til Portugal. Denne er lavet på Jaen, Mencia, Tempranillo og Touriga Nacional så en blanding af portugisiske og spanske druer, som skaber en flot vin. I næsen har den en blanding af sødmefulde noter af kirsebær, vanilje og blomme samt bitre noter af mørk chokolade, espresso og cedertræ. Efter noget tid i glasset kommer der videre noter af skovbund og læder frem. I munden er den tør og let sødmefuld, blød og indbydende. Mit bud er, at den indenfor 3-4 år vil være helt fantastisk, men kan bestemt også nydes nu. "

92/100 Rolf Madsen, Vinexpressen
"Dyb, dyb næse, hvor man finder indslag af brombær, tobak, sandeltræ, lidt vanilje, sød lakrids og chokolade. Enormt intens og ekstraktrig vin med en god portion frugtsødme, der giver fylde. Samtidig masser af strukturerende garvesyre, der rammer frugten godt ind. Utrolig meget vin for pengene. Anbefalet. 92"

92/100 Ekstra-Bladet
"Vin på primært tinta roriz (tempranillo). Masser af sorte bær i næsen. Flot koncentration men pakket ind af en flot syre som gør vinen friskhed og meget elegant. Derudover flot dybde og længde. Spændende flot vin!" (vurderet ved en tilbudspris på kr. 280 kr.)

------

Forrige årgang:

94-97/100 Houlberg (årg. 2018)
"6 Thumbs up. Duftmæssigt bliver det nærmest et deja-vu til 2017'eren, for igen har Rui Roboredo Madeira mast eller fået komprimeret en overflod af indtryk ind i vinen ... nærmest som dykkergas i trykflaske med lidt over 300 bar og klar til at eksplodere med snert af lidt bordeauxfile sprængstykker. Det er atter kompakt, massiv og tætpakket mørk frugt, brombær, solbær, sorte kirsebær, dadler, fadpræg med vanilje, toast, mælkechokolade ... men også sød  finsk lakrids, tør engelsk lakrids, saltvand og grønne urter. I munden fremstår vinen langt yngre end 2017'eren ... hvad den selvfølgelig også er, men altså ikke kun med et år, for der er klart mere syre, bid, tørhed og friskhed, så vinen fremstår meget rank og faktisk knap så cremet som 2017'eren. I stedet er det vildt intenst, stramt om end med mørk og fyldig frugt. Den friske mørke frugt får følgeskab af peber, svag bitterhed, ristede elementer, svag alkohol og så mundudtørrende, stramme og tørre tanniner samt knust sten, jern, rust og balsamicoeddike. Det er fortsat en knøs, snothvalp, drengerøv, grønskolling og et flødeskæg, som skal låses inde, gemmes og glemmes nogle år for at blive helt stueren, men allerede nu laver den ballade ... og jeg elsker det."

96/100 Flaskehalsen (årg. 2018)
"Det er ret vildt, som Rui Roboredo Madeira imponerer mig med næsten alt, hvad der kommer derfra. Den portugisiske vingård i det højtbeliggende Beira-område skaber stort set guld ud af alt, hvad de rører ved. Og det er ikke helt ulogisk, for dels er der enorme kompetencer på spil på markerne, og samtidig er markerne blandt de højest beliggende i Portugal overhovedet. Det giver optimale forudsætninger for at skabe tætte, komplekse og nuancerede vine, og selv i en Grande Reserva som denne, der har ligget 12 måneder på fad, er der plads til så meget uspoleret druesmag, at det niver, hvor det skal og bløder op, når det er tid til den slags. Druesammensætningen hedder på portugisisk Tinta Roriz, Touriga Nacional og Jaén. Touriga Nacional er nationaldruen i Portugal, Tinta Roriz er det portugisiske navn for Tempranillo, og Jaén er samme sort, som vi i det nordlige Spanien kender som Mencía. Et par år i en mørk, kølig og tør kælder vil helt sikkert sende den endnu højere på karakterskalaen. Men det her er en sublim opvisning i portugisisk power og elegance."

95/100 Rasmus Christensen, Winewherever (årg. 2018)
"Her viser Beyra hvordan en topvin skal smage. Den er pakket med saftige rødfrugtet bærnoter og kryderet aromaer, der er sammenholdt af en rank og spændstig syre der fint bliver komplementeret af fadnoter. En vin med et stort potentiale.  Er du til Beyra vil du elske deres Grande Reserve."

93/100 Verema (årg. 2018)
"Cherry-colored wine with a garnet rim, clean, bright and with a medium-high layer. The nose is of good intensity, elegant due to the balance and combination of aromas, red and black fruits, floral notes, spices from various sources, toasted, smoked and balsamic sensations. 
In the mouth it has a good attack, silky touch, very good acidity that structures the passage of the wine, wide, juicy, with a good body and marked complexity. Again elegant and very balanced. Good persistence."

"GRAND GOLD WINNER"  - Concurso Vinhos de Portugal (årg. 2018)

Nyd den til krydrede, saftige bøffer, lam, vildt, BBQ, gourmet burgers, moden skinke og lagrede oste. Servér ved 16-18°C

Vinen er fremstillet på 80% Tempranillo, 10% Touriga Nacional og 10% Mencia (Jaen). Rui selekterer druerne manuelt fra 40 år gamle vinstokke, der er plantet på et skiferplateau i 750 meters højde. Terroiret er blandt de højeste i Portugal, og kombinationen af højfjeldssol og kølige bjergnætter giver druer med en unik kombination af frugtpower og mineralsk friskhed.

Gæringen sker ved 22-26°C på betontank med 3-4 ugers udblødning af drueskallerne. Vinen modner 14 måneder på ekstra finkornede amerikanske egetræsfade.

Om Beyra

Producenten bag vinene fra Beyra er den anerkendte Rui Roboredo Madeira, som i 2011 overtog den vingård i landsbyen Vermiosa, som tilbage i 1987 gav ham sin debut som vinmager. Rui er opvokset i Douro-dalen, men har rejst hele verden rundt for at besøge vindyrkende regioner og lære om vinproduktion. Derfor var det ligesom at vende hjem for ham, da det endelig kunne lade sig gøre.

Vinmarkerne fra Beyra er blandt de højeste i hele Portugal og ligger omringet af bjerge. Et fantastisk sted med beliggenhed i hele 750 meters højde. Varme og solrige dage veksler med kølige nætter og morgener, hvilket giver druerne optimal balance mellem frugt og friskhed.

Rui er siden 1987 blevet en portugisisk superstjerne indenfor vinproduktion, og kombinationen af hans evner i kælderen og markernes placering er helt fænomenal. Han forsøger konstant at bringe innovation og nyskabelse til de ældgamle vinmarker, som ligger i og omkring Dourodalen.

Rui nyder velfortjent stjernestatus. Hans rødvine beviser igen og igen, at Portugals nordøstlige hjørne sagtens kan matche Toro og Ribera del Duero på den spanske side af grænsen. Hans vine er blevet Beira Interior-regionens flagskib. Rui råder over små 10 hektarer med vinmarker i Beira Interior D.O., hvorfra han producerer vine til serien Beyra Vinhos de Altitude.

Foruden vinene fra Beyra producerer Rui vine fra Douro D.O. som er verdens ældste officielle vinregion. Douro-floden glider igennem hele regionen og giver liv til alle de vinstokke, hvis druer anvendes i portvin såvel som i bordvin. I samme region ligger underregionen Douro Superior, hvor Rui har 17 hektarer på Quinta da Pedra Escrita. Vinhuset er i Ruis hænder blevet til et 8. generations familiejet vinhus. Samtidigt ejer han 12 hektar på Quinta de Fafide i samme region, hvor der også bliver lavet enkeltmarksvine. Det stopper ikke der. Rui Madeiras topanmeldte vine fra hans serie Castello d’Alba, som var hans første serie, han frigav som uafhængig vinmager, kommer nemlig også fra Douro D.O.

En mand som er født af landet og lever og ånder af naturen, som har en finger med i næsten alt der foregår i både Douro såvel som Beira.

Årgang 2019
Alkohol 14 %
Indhold 75 cl
Lukketype Kork
Emballage 3 stk. trækasse
1 fl. pr. stk.
379,95 DKK
3 fl. pr. stk.
279,95 DKK
Udsolgt
Indhent tilbud på storkøb

Supervin's unikke vingaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering). Læs mere her.

Fri fragt v. køb for 1.000,00 mere

Fri fragt!

Køber du for 1000,00 kr. samlet, så sender vi gratis vinen til din hoveddør!

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Lignende produkter