0Kurv

  Tilbage

Tyskland

Rudi Rüttger Neuleininger Sonnenberg Bacchus trocken Pfalz 2021

1 fl. pr. stk.
109,95 DKK
6 fl. pr. stk.
89,95 DKK
Udsolgt
Indhent tilbud på storkøb
Anmeldelser
91 Point Mad og Monopolet
91 Point Winewherever, Rasmus Christensen

Bestil inden

0 timer 34 min

og vi sender i dag!

Supervin's unikke vingaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering). Læs mere her.

Fri fragt v. køb for 1.000,00 mere

Fri fragt!

Køber du for 1000,00 kr. samlet, så sender vi gratis vinen til din hoveddør!

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Tyskland

Rudi Rüttger Neuleininger Sonnenberg Bacchus trocken Pfalz 2021

UdsolgtVingaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).

Beskrivelse:

"91 point. Helt sin egen... virkelig lækkert" - Mad & Monopolet
"91 point. Letdrikkelig, forfriskende og umiddelbar... har noget sommerligt over sig" - WineWherever
"This one is going to surprise you. Our „Lieblingswein". Easy-Peasy!" – Rudi Rüttger

Rudis friske favorit er tilbage... Anmelderne roste forgængeren til skyerne, og fans kan roligt glæde sig til en ny, gudeskøn, 91 points Bacchus fra valuekongen af Pfalz!

Hvis du hører til dem, der både elsker Riesling og Sauvignon Blanc, så må du endelig ikke snyde dig for Rudi Rüttgers sprøde og aromatiske enkeltmarksvin på Bacchus-druen... Faktisk er druesorten i nær familie med netop Riesling, mens der i blindsmagninger ofte gættes på Sauvignon Blanc.

Det kalkholdige terroir Sonnenberg i Nordpfalz bidrager med en kølig mineralsk friskhed, så du på bundlinjen står med den perfekte aperitif og terrassevin... Glæd dig!

Smagenote

I glasset krystalkar med et friskt citrusgrønt skær... Næsen serverer den lifligste sommercocktail af nyskårne grønne æbler, saltet grape, sprøde stikkelsbær, hyldeblomst, våde sten, græs, hvid peber og lidt frisk honingmelon... I munden frisk, sprød og farlig let at drikke! Frugten er virkelig vibrerende og aromatisk – nærmest som en rislende blanding af Sauvignon Blanc, Grüner Veltliner og Riesling.... En vin der, præcis som sin forgænger, bare vil nydes i SLURKE... så frem med de store hvidvinsglas! Drik nu, eller gem 3-4 år fra høståret.

Anmeldelser af Rudi Rüttger Neuleininger Sonnenberg Bacchus trocken Pfalz 2021

91/100 Mad & Monopolet
"
Rudi gør det igen - han laver i hvert fald vin i øjenhøjde og til en virkelig fornuftig pris. Denne er lavet på Bacchus, som er en lokal drue fra Tyskland. Nogle vil måske sige, at den minder om Riesling eller Pinot Blanc, men den er helt sin egen, og det er virkelig lækkert. I næsen har den duft af friske æbler, pærer, melon og blodappelsin. I munden er den frisk, elegant, let sødmefuld og er utrolig letdrikkelig. 1 stk 109,95 – TILBUD v/ 6 fl. 69,95"

91/100 WineWherever, Rasmus Christensen
"Bacchusdruen er en snart 100 år gammel krydsning mellem Silvaner, Riesling og Müller-Thurgau. Og her fornemmer man tydeligt aromatikken fra Riesling, mineraliteten fra Silvaner og de blomsterede noter fra Müller-Thurgau. Alt sammen holdt nede med en alkoholprocent på kun 11,5%, hvilket skaber en letdrikkelig, forfriskende og umiddelbar vin, der har noget sommerligt over sig."

Nyd den som aperitif eller til sushi, lette tapas, sprøde salater, fisk og skaldyr samt friske, cremede oste. Server ved 6-10°C

Vinen er fremstillet på 100% Bacchus fra enkeltmarken Neuleininger Sonnenberg i det nordlige Pfalz, hvor den kalkholdige undergrund giver en frisk mineralsk karakter til den færdige vin. Fremstillet i en ren og frugtig stil med kølig, temperaturstyret gæring og kort modning på ståltank. 

Restsukkerindhold: 6,5 gram pr. liter
Syreindhold: 6,7 gram pr. liter
Alkohol: 11,5 %

Om Rudi Rüttger

Vi finder det populære vinhus i byen Neuleiningen, i det allernordligste Pfalz, hvor familien Rüttger har lavet vin siden 1643. I dag drives huset af den unge og ambitiøse Rudolph Rüttger, der er winemaker-uddannet fra Klosterneuburg i Østrig, og som desuden har lavet vin i Marlborough, New Zealand.

Det lille familiehus råder i dag over 15 hektar vinmarker, som fordeler sig på de tre enkeltmarker Sonnenberg, Schlossberg og Feuermännchen. Disse fremtrædende terroris skærmes mod regn og vestenvind af de skovklædte Haardt-bjerge, som ligger i direkte nordlig forlængelse af Vogerserne i Alsace.

Hovedfokus ligger klart på Riesling-hvidvinene, som med uhørt attraktive priser og ratings helt op til 97 point begejstrer både forbrugere og anmeldere.  Stilen er til den tørre side, dog uden at være knastør.

Dertil kommer et par dejligt alsidige hvidvine på Pinot Blanc (Weissburgunder) og Pinot Gris (Grauburgunder), som til prisen klart overgår al konkurrence fra Alsace.

Glemmes må absolut ikke Rudolphs forrygende og flot anmeldte vine på Sauvignon Blanc og Pinot Noir (Spätburgunder), som trods skarpe priser sagtens måler sig med seriøse eksempler fra inspirationskilden New Zealand.

Og har du en sød tand, må du hverken snyde dig for den halvtørre Riesling ”Le Tendre”, eller den lidt sødere og mere aromatiske Scheurebe, der ofte beskrives som Tysklands svar på Sauvignon Blanc.

Drue Bacchus
Årgang 2021
Servering 6-10°C
Gemme potentiale 3-4 år fra høståret
Alkohol 11,5 %
Indhold 75 cl
Lukketype Skruelåg
Emballage 6 stk. papkasse
1 fl. pr. stk.
109,95 DKK
6 fl. pr. stk.
89,95 DKK
Udsolgt
Indhent tilbud på storkøb
Anmeldelser
91 Point Mad og Monopolet
91 Point Winewherever, Rasmus Christensen

Bestil inden

0 timer 34 min

og vi sender i dag!

Supervin's unikke vingaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering). Læs mere her.

Fri fragt v. køb for 1.000,00 mere

Fri fragt!

Køber du for 1000,00 kr. samlet, så sender vi gratis vinen til din hoveddør!

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Lignende produkter