Rossignol-Cornu et Fils Pernand-Vergelesses 2014
Rossignol-Cornu et Fils Pernand-Vergelesses 2014
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
Enkeltmarks ”Mini-Corton” til regulær jubelpris!
Denne helt unikke Bourgogne er lavet på druer fra 0,5 hektar mikro-mark – det er altså mindre end en fodboldbane!
Pinot Noir-stokkene på marken Sous Frétille er faktisk omgivet af 1.Cru Chardonnay, men Rossignol-Cornu har helt exceptionelt de eneste, 50 år gamle, Pinot Noir stokke her.
Omkring 1 km derfra ligger Cortons Grand Cru marker, hvor priserne på flaskerne starter ved mere end 1000 kroner.
Det lille familiehus, Rossignol-Cornu, har forvaltet en ”Outstanding” god 2014 årgang (ifølge Robert Parker) og lavet en fortryllende frugtsaftig og mineralsk Pinot med delikate fadkrydderier, der sender varmen helt ud i kroppen på alle Bourgogne-elskere.
Efter 7 år på fad og flaske er vinen så småt ved at nærme sig sit fulde potentiale. Produktionen er selvsagt lillebitte og når man smager kvaliteten i flasken, så kan det samme siges om prisen!
Smagenote
Granatrød farve, der viser, at vinen har en smule alder. Skøn parfumeret og burgundisk næse med vilde skovjordbær og hindbær, der blander sig med lette florale strejf. Dybere noter af våde blade og fadkrydderi finder også vej til den imponerende bouquet. I munden er vinen nærmest Volnaysk i sin elegance, der dog også rummer masser af powerfyldt bærfrugt og varme krydderier fra fadet. En utrolig mineralitet viser sig i den lange forfinede finish. Fremragende Bourgogne! Drik nu, eller gem 10-12 år fra høståret.
Rossignol-Cornu et Fils Pernand-Vergelesses er fremstillet på 100 % Pinot Noir. Druerne kommer udelukkende fra 0,5 hektar på marken Sous Frétille. Her nyder druerne godt af en optimal sydvendt placering, hvilket gør det muligt at modne dem optimalt. Vinstokkene på marken er 50 år gamle og giver få, men meget smagsintense, druer.
I vineriet afstilkes alle druerne, hvorefter de knuses og koldmacererer i 5-6 dage. Overpumpninger og ”punch downs” gør det muligt at udtrække de terroir-typiske egenskaber i form af farve, smag og aromaer. Den alkoholiske gæring finder sted i cementtanke, mens den malolaktiske gæring foregår i tønder.
Vinen lagrer i 12 måneder på franske egetræsfade, heraf 15 % nye. De resterende fade har været brugt en eller to gange før. Vinmageren ved Rossignol-Cornu lader vinen ligger med de fine gærrester under hele modningsperioden for at give vinen ekstra smagsdybde og rundhed i smagen. Efter de 12 måneder på fade bliver vinen omstukket til ståltank, hvor den modner i yderligere 6 måneder inden aftapning.
Om Domaine Rossignol-Cornu
”These are certainly good wines!” - Burgundy Report
En skjult perle! I berømte Volnay har vi lokaliseret det lille familiehus Rossignol-Cornu, hvis vine er som sendt fra himlen til bourgognekendere på jagt efter ekstrem value.
Domænet har rødder tilbage til 1840, hvor familien Rossignol fra Volnay og familien Cornu fra Pernand-Vergelesses slog pjalterne sammen. Siden 1989 er familiens vingård drevet af Didier Rossignol med hjælp fra sønnen Julien.
Fra mark til flaske emmer produktionen af kvalitet: Familiens 6 hektar topmarker kultiveres skånsomt ved pløjning, mens høstudbyttet holdes nede for at give ekstra intens smag til druer og vin. Alle druer høstes i hånden.
I vineriet fremelskes en frugtbevarende stil, der efterfølgende tilføjes komplekse krydderier fra modning på nyere samt helt nye egetræsfade. Langvarig modning på gærresterne runder vinene perfekt af med lækker cremet tekstur.
Resultatet er præcis, hvad alle bourgognefans drømmer om: fantastiske vine til lige så fantastiske priser!
Suberb sammen med flæstesteg, leverpostei, juleand, forloren hare, stegt medister med rødkål og kartofler.