0Kurv

Trapiche

Trapiche vine

Fore at se på Trapiches historie skal vi helt tilbage til 1883, hvor italienske immigranter kom til Mendoza og slog sig ned for at vie deres liv til produktionen af top-kvalitetsvine. Trapiche blev grundlagt i 1883 og har således i mere end 100 år været værdsat af den vindrikkende befolkning i Argentina og ordet "Trapiche" betyder gammel vinpresse. I 1970´erne foretog Pulenta-familien store investeringer på vingården samtidig med, at de købte flere vingårde i nogle udvalgte områder i Mendoza-provinsen. Formålet med dette var også at kunne fremstille nye kvalitetsvine til den øvrige del af verden. Nye planter blev importeret fra bl.a. Californien og Bordeaux, udvælgelse af cloner, nye dyrknings-metoder herunder plantning, kontrol m.v. var nogle af de væsentligste faktorer, som man koncentrerede sig om for at lave de store og velkendte Trapiche-vine. I dag er Trapiche ejet af Peñaflor-gruppen, som er ejet af Donaldson, Lufkin & Jenrette. 

 

Trapiche rødvine

Skaberne bag dette vinmærke er overbevist om, at store vine har deres oprindelse ude i vinmarken, og man har derfor i mange år eksperimenteret på forsøgsgården "Mascota", som ligger i Maipu-området. Trapiche ejer i dag 1.500 hektar vinmarker, som alle ligger i Mendoxa-provinsen, hvor 95% af Argentinas bedre vine kommer fra. Der dyrkes Cabernet Asuvignon, Malbec, Pinot Noir, Merlot, Syrah, Chardonnay, Sauvignon Blanc og Chenin Blanc druer på disse vingårde. Høsten hos Trapiche begynder som regel i begyndelsen af februar og slutter engang midt i april. Alle druer plukkes manuelt og transporteres i små 20 kg plastik-kasser. Gennem hele vinifikationsperioden og frem til at vinen bliver solgt, gennemgår vinen en utrolig omhyggelig kontrol, som sjældent er set tilsvarende.
 

Prisvindende vin fra Trapische

Blandt Trapiches prestige vin kan vi blandt andet nævne Trapiche Medalla, som første gang blev produceret i 1983 i anledningen af 100-året for Trapiches oprindelse. Trapiche vandt både 2004 og 2006 titlen som "Årets argentinske vinproducent" ved den prestigefyldte vinkonkurrence The International Wine and Spireit Competition i England. Dette er uden tvivl med til at bekræfte Trapiches ledende rolle i den argentinske vinindustri.