Patrice Moreux Pouilly-Fumé 2022
Patrice Moreux Pouilly-Fumé 2022
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"95 point. En regulær klasseoplevelse ud over alle grænser - og til en pris, der næsten virker urealistisk lav." – Flaskehalsen (årg. 2019)
"93 point. Det er bare flot vin den her! ... Den er et klasseeksempel på, at stor vin ikke behøver koste meget." - Mad & Monopolet
Topanmeldt fem år i træk og udsolgt i mange måneder.... VINDERVINEN fra Flaskehalsens Sauvignon Blanc-test er endelig tilbage i topform med den dugfriske årgang 2022 - officielt hyldet blandt historiens største…
"Fantastic quality - maybe the best in thirty years” - Vins du Centre-Loire
En decideret drømmevalue fra det familieejede og biodynamisk inspirerede tophus Patrice Moreux. Men pas på… Mængderne er forsvindende små og efterspørgslen eksploderet, siden Patrice Moreux er opdaget og hyldet med op til 93-94 point hos både Robert Parker, Decanter og Wine Spectator.
Pouilly-Fumé og naboen Sancerre kæmper en benhård kamp om førertrøjen for fransk Sauvignon Blanc. Sancerre er lettere at udtale og derfor lettere at sælge. Med disse odds imod sig er selv en top-producent som Patrice Moreux presset til at være ekstra omhyggelig med kvaliteten af sine Pouilly-Fumé-vine.
Beviset finder du i denne forrygende mineralske hvidvin, der giver maksimale Sauvignon Blanc-smæk for skillingen!
Smagenote
Ved ophældningen krystalklar og glimtende med et ungt citrusgrønt skær… Næsen er en mineralsk magtdemonstration med rygende flint, våd kalksten og saltet grapefrugt der stiger fra glasset i den herligste duftsymfoni med hyldeblomst, grønne æbler, asparges og knuste solbærblade… Fornem intensitet og vibrerende friskhed fra over 30 år gamle Sauvignon Blanc-stokke! I munden harmonisk med sitrende mineralitet under den fine, delikate Loire-frugt… Hele herligheden toppes i en rislende frisk finish, hvor madvenlig og mundrensende friskhed finder smukt sammen med røg, flintesten og salte nuancer… Sancerre, go home! Drik nu, eller gem 5-8 år fra høståret.
Anmeldelser af Patrice Moreux Pouilly-Fumé 2022
93/100 Mad & Monopolet
"Det er bare flot vin den her! Skønneste duft af saltet citron, friske pærer, hyldeblomst, melon, peber og et lille hint af røg og flint. I munden er den syrlig, frisk med masser af mineralitet og et fremragende frugtbid. Den er et klasseeksempel på, at stor vin ikke behøver koste meget. 1 stk 199,95 – v/ 6 fl. 129,95"
92/100 Houlberg
"Det er ikke en Sauvignon Blanc der er vildt grøn og særegen ... for druens klassiske duftnoter virker mere afdæmpet og kontrolleret, så der meest kommer disse kalkede mineraler, saltvand flintesten, lidt nytårskrudt og en frugt med stikkelsbær, kiwi, hyld, citroner samt tørre papkasser ... alt i god harmoni og ret tiltrækkende. Smagen er tør, syrlig frisk og grøn, men som i duften egentlig også med en lille lyddæmper på pistolen, så det bliver mere afdæmpet og kontrolleret. Vi er dog fortsat i den rene, stringent og ret mineralske univers, hvor syren er sprød og spændstig, har grønne æbler, lemon og citroner ... syrlig, slank, stram og frisk. 92 point. Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 199,95 kr., mens prisen er 129,95 kr. ved køb af 6 flasker."
.....
Tidligere årgange:
95/100 Flaskehalsen (årg. 2019)
"6 ud af 6 mulige stjerner. Sauvignon Blanc-druen er efterhånden så almindeligt udbredt over det ganske verdenskort, men selvom både Chile, Tyskland, Australien og New Zealand er kommet fremragende efter det, så er det i den franske Loire-dal, at druen traditionelt har sin stærkeste position. Nogle vil argumentere for, at det er i Sancerre - men tag ikke fejl af naboegnen Pouilly-Fumé, der måske ikke er helt så eftertragtet, en som har mange af de samme enormt lækre karaktertræk. Samtidig er Pouilly-Fumé gerne en anelse billigere, og det er jo altid værd at tage med. Her er der elegance og eminent lækkerhed med den karakteristiske friskhed, men samtidig med en elegant og spændstig bund, der giver masser af fyldige smagsnuancer, uden at de overstråler friskheden. Det gør denne vin til en regulær klasseoplevelse ud over alle grænser - og til en pris, der næsten virker urealistisk lav." - vurderet ved en tilbudspris på 149,95
93/100 – Flaskehalsen (årg. 2021)
"Jeg har en forkærlighed for god Pouilly-Fume, der ofte er lidt slankere end Sancerre, men som har frugten og friskheden til alligevel at minde om den mere berømte nabokommune. Her får du en lækker bund og dybde, der er toppet med lyse og saftige frugter, der bidrager med en vidunderlig friskhed. Normalpris kr. 199,95 – Set til kr. 129,95"
93/100 WineWherever, Rasmus Christensen (årg. 2019)
"Meget aromatisk duft af fersken, syltet citron og hyldebærblomster og deres grønne grene. I munden er en fyldig krop med sødmefuld frugt godt opvejet af en spillevende og saftig syre. Og så har den lige et lille bittert tanninsk bid hen mod slutningen, hvilket klæder den utroligt godt. Kraftfuld og frugt drevet."
90-93/100 Houlberg (årg. 2020)
"5 Thumbs Up. Duftmæssigt er det bestemt ikke en ultragrøn Sauvignon Blanc Pouilly-Fumé vin, for næsen er nærmest lidt forsigtig med et fint tilbagetrukket, kalket udtryk, en frugt med hyld, melon og fersken, svagt grøn peber og solbærblade ... slet ikke så stenet, som man måske ville forvente, men pænt omgængelig. I munden er vinen faktisk langt grønnere, mere syrlig og skarp ... her kommer de knuste flintesten, granit og andre mineraler frem, hvilket sker sammen med grønne æbler, lemon og citroner ... endda med et lille skvis grape. Dermed bliver det virkelig en frisk og tør hvidvin, selvom der også detekteres en lille kæk sødme." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 149,95)
90/100 Robert Parker (årg. 2018)
”Moreux's 2018 Pouilly-Fumé is pure and elegant on the deep and subtle nose with its smoky/gravelly notes. Full-bodied and intense on the palate, this is a rich yet also firm and slightly salty Pouilly with a long, intense and quite powerful finish. The acidity is ripe and fresh yet perfectly integrated, whereas the tight and tensioned rhythm of this wine comes from the soil.”
Nyd den til friske serveringer med fisk og skaldyr, salater, asparges, frisk tomat og cremede oste. Servér ved 10-12°C
Pouilly-Fumé 2022 er fremstillet på 100% Sauvignon Blanc fra udvalgte terroirs omkring voksestederne Les Loges og Saint-Andelain, nær byen Pouilly-sur-Loire. Jordbundens kalk, flint og ler samvirker med det kølige, kontinentale klima om at frembringe Sauvignon Blanc med ekstra finesse og unik mineralitet! Druerne høstes fra 30 år gamle vinstokke og presses skånsomt i ”pneumatisk” blærepresse. Mosten spontangærer temperaturstyret på ståltank, og vinen aftappes efter flere måneders bærmekontakt.
Om Patrice Moreux
Leverandør af Sauvignon Blanc-value i verdensklasse!
Patrice Moreux har i hele 12 generationer været velsignet med nogle af verdens bedste terroirs, beliggende i Pouilly og Sancerre, og kvaliteten kan absolut genfindes i husets mineralske og biodynamisk inspirerede hvidvine på Sauvignon Blanc-druen.
Domainet har rødder helt tilbage til 1677, hvor familien Corty begyndte at dyrke vin i Pouilly. Lige ovre på den anden side af Loire-floden, i berømte Sancerre, startede Moreux-familien op kort tid efter.
Skæbnen (og kærligheden!) førte i 1955 de to tradtionsrige vinfamilier sammen, da Jeannine Corty og Raymond Moreux lod sig gifte og blev skænket monopolmarken ”La Loge aux Moines” i bryllupsgave.
Det var samme Raymond Moreux, der tog den nu afdøde og legendariske Didier Dagueneau i lære... Da Didier efter et par år sagde farvel for at starte sit eget domæne, solgte Raymond ham det flintholdige stykke jord, der siden skulle skænke verden den berømte Cuvée Silex! Domænet er (siden 1979) opkaldt efter sønnen Patrice Moreux, som senest har givet tøjlerne videre til sine tvillingesønner Arnuad og Julien.
Brødrene dyrker 36 hektar i Sancerre og Pouilly med inspiration i biodynamikken. Og ved at lade druemosten gære med markens og kælderens naturligt forekommende gærstammer (spontangæring) fremmer vinhuset sin terroirtypiske vinstil.