Mustiguillo Mestizaje Blanco 2021
Mustiguillo Mestizaje Blanco 2021
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"93 point. Mustiguillo leverer altid høj kvalitet, og det gør de især her...Vinen har struktur, styrke og personlighed" - Winewherever
"92 point. Majestætisk vin til små penge? Det er i hvert fald tæt på..." - Mad & Monopolet
1cru Chablis på spansk? Fyldige noter af tropisk frugt og honningfylde. Vi er allerede godt på vej mod verdensklassen…
Det er intet under, at økolækre Mestizaje serveres på flere af Spaniens toprestauranter og får op til 96 point! For Mestizaje fortjener at blive nydt sammen med de bedste råvarer...
Den østspanske hvidvinsdrue Merseguera introduceres her med manér. Druerne høstes fra mere end 30 år gamle vinstokke, der plantes i et kuperet terræn. Det høje kalkindhold i den lille enkeltmark Finca Calvestra skaber sammen med køligheden 900 meter oppe i højderne et unikt udtryk af mineralsk finesse i den raffinerede gourmetvin.
Friskhed fra Merseguera. Fersken, honning og blomsteraromatik fra Viognier (kendt fra Rhône-dalens Condrieu). Melon fra Malvasia. Alt lægger op til en smuk hvidvinsoplevelse.
Winemaker Toni Sarrión har virkelig præsteret sit ypperste her – endnu engang!
Smagenote
Smuk lys strågul farve i glasset. Aromaer af pærer, ferskner og honningmelon fylder i det helstøbte udtryk, der ikke lader noget tilbage at ønske. Vinen praler frækt af sin flotte citrusmineralitet iblandet svævende kalkstøvsfornemmelser, der blødt bliver forbundet med blomster, honning og tørrede abrikoser i et fascinerende duft- og smagsunivers. Lang og nuanceret afslutning, hvor længslen efter et glas mere er stor. Hvis alle hvidvine smagte som Mestizaje, ville der ikke blive skålet i andet… Drik nu eller gem 5-8 år fra høståret.
Anmeldelser af Mustiguillo Mestizaje Blanco 2021
93/100 WineWherever, Rasmus Christensen
"Mustiguillo leverer altid høj kvalitet, og det gør de især her med deres blend af Malvasia,Viognier og Merseguera fra højtliggende vinmarker helt oppe i 900 meters højde. Ikke overraskende har det skabt en energisk vin, med høj levende syre og aromatik fra stikkelsbær og citroner. Vinen har struktur, styrke og personlighed og vil med alt sandsynlighed udvikle sig positivt over de næste mange år. 1 stk 169,95 – TILBUD V/ 6 FL. 79,95"
92/100 Mad & Monopolet
"Majestætisk vin til små penge? Det er i hvert fald tæt på med denne Mustiguillo Mestizaje Blanco 2021. Den kommer fra Spanien og er lavet på Malvasia, Merseguera og Viognier, som giver en skøn hvidvin. Duft af citrus, fersken, melon, abrikos og et hint af friske blomster. I munden har den en god syre, som giver en friskhed og liv til vinen, som træder frem, hvor sødmen er trukket lidt i baggrunden. Passer perfekt til sushi eller grillet jomfruhummer. 1 stk 169,95 – TILBUD V/ 6 FL. 79,95"
......
Tidligere årgange:
96/100 Verema (årg. 2017)
92/100 Guia Vinos ABC (årg. 2019)
92/100 Decanter (årg. 2016)
"Floral notes and hints of Lleida-pears (you ate those in three bites!). Tasty on the palate, an exquisite and pleasant volume at all times. A white wine to for you to savour, youthful."
92/100 Guia Peñin (årg. 2018)
Clean, fresh and pure, this is a fine example of new-wave white wines coming from less well-known areas, utilising some unusual varieties. Stone fruit, sun-kissed lemons and an earthy undertow.”
91+/100 Robert Parker (årg. 2020)
"The 2020 Mestizaje Blanco has a slightly different blend, as they introduced Xarello and lowered Viognier; it is 65% Merseguera, 14% Viognier and roughly equal parts Malvasía and Xarello. It fermented in stainless steel with indigenous yeasts and matured in concrete and stainless steel with fine lees for six months. It has 13.5% alcohol and good freshness (pH 3.31) and acidity. It has a different profile, less exuberant and floral (white flowers rather than pollen), but it's more serious and subtler. The palate is balanced and fresh, clean and precise, every bit as good as the 2019 but just different. 55,906 bottles produced. It was bottled in June 2021."
91/100 Guía Peñin (årg 2020)
"Colour: straw. Nose: white flowers, white fruit, balanced. Palate: fruity, easy to drink."
91/100 Guia Intervinos (årg. 2018)
”Colour: bright straw. Nose: white flowers, expressive, fine lees, neat, scrubland. Palate: flavourful, rich, long, ripe fruit.”
Nyd den som aperitif eller til delikate serveringer med fisk og skaldyr, sushi, lette asiatiske serveringer, tapas, fjerkræ, salater og milde oste. Server ved 10-12°C.
Vinen er fremstillet på 65% Merseguera, 24% Viognier og 11% Malvasia. Merseguera høstes fra mere end 30 år gamle vinstokke på Mustiguillos kalkholdige monopolmark Finca Calvestra. Her fandtes der oprindeligt kun meget gamle buskvine af rødvinsdruen Bobal, men da den kølige beliggenhed 900 meter over havet giver optimale betingelser for hvidvinsproduktion, har winemaker Antonio Sarrión valgt at pode Merseguera på en del af de eksisterende Bobal-planter.
De tre druesorter og de forskellige markafsnit høstes og vinificeres separat. De afstilkede druer koldmacererer ved 6°C i 4 til 8 timer afhængig af druesort. Vinen spontangærer herefter på ståltanke med frugtbevarende temperaturstyring mellem 10 og 16°C. Efter endt gæring modner vinen yderligere 8 måneder i kontakt med de fine gærrester, der afgiver ekstra fedme og kompleksitet til den færdige vin.
Om Mustiguillo
Hvis Noma lavede vin i Spanien…
René Redzepi fra Noma var pioner for michelinmad på glemte nordiske råvarer, og helt i samme ånd har Antonio Sarrión fra Bodega Mustiguillo gjort den skammeligt oversete østspanske Bobal-drue til en funklende verdensstjerne!
I 1990’erne vendte Antonio ”Toni” Sarrión ryggen til en karriere som forretningsmand for at hellige sig sin helt store passion: vin!
Hjemme på Valencia-egnen kastede Toni sig hovedkulds over studier i ønologi og vindyrkning, og snart efter huserede han i vinkældrene hos tophuse i Californien, Chile og Argentina (heriblandt verdensberømte Achaval Ferrer og 100 point-ikonet Zuccardi).
Toni var klar. Og tog særligt én observation med sig hjem til Østspanien: at mange af verdens største vine var lavet på lokale druesorter! Hans eget valg faldt på to regionale specialiteter, hvidvinsdruen Merseguera og rødvinsdruen Bobal.
Ingen af druene blev dengang regnet for noget, da de lokale Valencia-producenter med hjælp fra kunstvanding og hed dalvarme prioriterede størst mulige høstudbytter med henblik på produktion af billige og jævne konsumvine.Toni, derimod, dyrker druerne på fem unikke monopolmarker i 800 til 900 meters højde nær det øde landsted El Terrerazo, som hans familie overtog tilbage i 1972.
Økologisk dyrkede marker? Kuperede, kalkholdige skråninger i 800-900 meters højde? Ingen kunstvanding og derfor mystisk lave høstudbytter? Spontangæring? Osv. osv… Ingen af de lokale forstod dengang et hak af, hvad Toni havde gang i, så ”Rasmus Modsat" oppe i højderne måtte begynde helt fra bunden med at fremstille simpel spansk bordvin (Vino de Mesa).
Ikke uden uro i maven lancerede Toni i 2003 endelig sin første flaske Bobal Quincha Corral… men da indflydelsesrige Robert Parker kvitterede med 95 point, var alt som med et trylleslag forandret. Snart blev der skålet i Bobal og Merseguera på verdens bedste restaurant, El Bulli, og sidenhen på Celler de Can Roca, The Dorcester, Fat Duck og mange andre michelinrestauranter!
I 2010 var selv de lokale skeptikere overbevist, og Bodegas Mustiguillo fik tildelt sin helt egen appellation, Vino de Pago El Terrerazo. ”Food & Wine” har hyldet Mustiguillo som et af 20 bedste nye vinhuse, mens Antonio Sarrión af tyske ”Der Feinschmecker” er nomineret til titlen "Newcomer of the year". I 2012 var Mustiguillo at finde på Wine & Spirits Top 100 over “Wineries of the Year”.
I dag laver Bodegas Mustiguillo fortsat kun vine fra egne, økologisk certificerede marker, fremfor alt de to top-terroris Finca Terrerazo og Finca Calvestra. Sideløbende med prestigevinene fra Bodegas Mustiguillo, fremstiller Toni den populære, value-orienterede Atance-serie fra sit andet (og ligeledes økologisk certificerede) vinhus, Risky Grapes.