Montalbera Ruché di Castagnole Monferrato DOCG Laccento 2020
Montalbera Ruché di Castagnole Monferrato DOCG Laccento 2020
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"Best 100 Wines of Italy" - Corriere della Sera
"98+ points." L. Gardini, World Champion Sommelier
"97 points" - Best Itaian Wines Annuario
Presenting Laccento 2020... Historiens bedste Ruché-rødvin og nu officielt blandt Italiens 100 bedste vine!
Vinhuset Montalbera imponerer på listen “Best 100 Winemakers of Italy”, mens rødvinen Laccento 2020 på "Best 100 Wines of Italy" gnubber skuldre med kostbare kultvine fra Brunello, Barolo og Bolgheri. Den her vin er for VILD!
Ruché di Castagnole Monferrato er i dag en - meget sjælden - topklassificeret DOCG. Druesorten Ruché var dog næsten udryddet, inden man i 1970’erne fik øje for det helt unikke kvalitetspotentiale. Med blot 100 ha i verden er vinen stadig en udsøgt specialitet! En af verdens mindst plantede druesorter.
Laccento håndhøstes fra topmarker i Monferrato, Piemonte. 80% af druerne høstes ved optimal modenhed, mens 20% får lov at skrumpe ind ved lufttørring på vinstokken. Det giver ekstra smagsdybde, 15% alkohol og Amarone-agtig power…
Smagenote
Allerede ved opskænkning lokker Laccento 2020 mørk kirsebærrød med purunge violette nuancer… Næsen er 100% to die for… med aromatisk superduft af rose, violer, skovjordbær, hindbær, fersken, rosiner og brombær, som går smukt i spænd med komplekse noter af mynte, peber, saltet mineralitet, kaffe, chokolade og søde krydderier…. I munden frugtfyldig, rig og samtidig elegant med koncentreret bærfrugt samt lidt rosinsødme fra de senhøstede druer. Vinen slutter perfekt læskende og behageligt krydret med venlige tanniner. Rasende lækker Ruché! Drik nu, eller gem 5-8 år fra høståret.
Anmeldelser af Montalbera Ruché Laccento DOCG 2020
98+ point - Luca Gardini, World’s Best Sommelier
97 point – Best Italian Wines Annuario
93 point - Rasmus Christensen, WineWherever
"Jeg har tidligere deltaget i Ruché-smagninger med alle konsortiets producenter, og der stod Montalbera Ruché Laccento ud både kvalitativt og udtryksfuldt. I deres 2020 årgang er der skruet endnu mere op for hele udtrykket. Parfumerede hybenroser, tørrede frugter, rosemarin, kaffe, og en behaglig let bitterhed i afslutningen. Syren står som et godt modstykke til den svagt sødlige frugt og fyldige krop. Og trods den meget transparente farve er der masser af struktur og tyngde i. En vin der muligvis vil dele vandene, men dens originale og særprægede udtryk har jeg svært ved ikke at blive fascineret af."
92 point - Mad & Monopolet
"Denne charmør fra Italien er lavet på “Ruché” (Castagnole Monferrato), som primært benyttes omkring Piemonte. 20 % af druerne til vinen får lov at tørre og skrumpe helt ind, inden de presses, en metode som også benyttes til Amarone-vin. Det giver en vin for den erfarne vinelsker, som gerne vil have en kompleks vin med masser af nuancer. I næsen har den både sødme og tørhed, hvilket klæder den utroligt godt. I næsen har den dybe noter af modne mørke bær, mørk chokolade og et hint af mynte og rosenblade. Smagen er sødmefuld, let syrlig og bitter med masser af fylde og struktur. Et flot glas, som bestemt vil imponere vinelskere"
91 point - Decanter
"Montalbera occupies 110 hectares of vines in Monferrato and the Langhe, including approximately 60% of the entire Ruchè di Castagnole Monferrato DOCG! This wine includes 20% of late-harvest fruit for added concentration, power, flavour and tannic structure. Opulent black cherry and aromatic hedgerow berries flavours are balanced by a really fresh, balsamic quality. Textured and full, it has a gentle tannic grip, black and white pepper notes, and a flowing finish of raspberry and red and black cherries."
3 ud af 3 røde glas – Gambero Rosso 2021
GOLD WINNER - Wine Hunter Award
Nyd den til saftige steaks, lyst kød, vildt, lam, charcuteri, risotto, pasta og pizza. Servér ved 16-18°C
Laccento 2020 er fremstillet på 100% Ruchè, som Montalbera håndhøster fra udvalgte marker i Piemonte-regionen Monferrato. 80% af druerne høstes ved optimal modenhed, mens 20% får lov at skrumpe ind ved lufttørring på vinstokken. Det giver ekstra smagskoncentration med Amarone-agtige strejf af rosinsødme i den færdige vin. Vinen lagrer kortvarigt på ståltank for en frugtren og autentisk gengivelse af Ruchè-druens særlige karakteristika.
Om Montalbera
Montalbera er en drøm gået i opfyldelse for Morando-familien, som i 1980’erne begyndte at opkøbe vinmarker tilstødende deres egne terroirs. De begyndte en omfattende genplantning af vinstokke, hvor fokus på netop druen Ruchè var essentiel.
Montalbera-vineriet ligger gemt mellem landsbyerne Grana, Castagnole Monferrato og Montemagno. I dag har de hele 110 hektar beplantet med vinstokke, som er op til 30 år gamle. Alle vinstokke bliver passet op med traditionelt håndarbejde.
Montalbera har deres vigtigste vinmarker i de to vindyrkende regioner Monferrato og Langhe.
Bakkerne i Monferrato bølger sig igennem det smukke piemontesiske landskab med vinstokkene, der vajer i vinden, og de verdenskendte hasselnøddetræer, der pryder bunden af dalene. Forskelle i vind-, vejr- og jordbundsforhold er med til at sikre vinenes unikke egenart. På disse marker plantes der 60% Ruchè, Barbera, Grignolino, Nebbiolo og Viognier.
I Langhe har familien 10 hektar beplantet med Moscato og Barbera, 408 meter over havets overflade. Herfra har familien rødder, og derfor har disse vinmarker fået en special plads i alles hjerter.
Familien har siden 1980’erne dedikeret sig til druen Ruchè. De har formået at genoplive druesorten, som fik sin egen DOC klassifikation i 1987, og senest en DOCG i 2010. Druesorten er nået helt op på 100 beplantede hektar i Piemonte, så helt glemt er den heldigvis ikke endnu.
Streng planlægning og fortolkning af terroir er filosofien hos Montalbera for at kunne producere deres fantastiske vine. Frugten skal være i centrum, og samtidig udvinder familien druernes potentiale til det yderste for at levere det bedste mulige udtryk af netop deres terroir.