Melting Pot Rioja "High Terroir" 2016
Melting Pot Rioja "High Terroir" 2016
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
Tre ønologer, ét Rioja-blend i verdensklasse. Den argentinske 100 point-winemaker, Marcelo Pelleriti, har sammen med sine venner José Luis Ruiz og Mikael Laizet fået adgang til eksklusive druer fra nogle af de højest beliggende, kalkholdige terroirs i Rioja.
Produktionen er minimal, og kvaliteten helt i top. En Rioja i moderne stil, hvor fadet er nedtonet til fordel for terroir-typisk mineralitet og frugt. Spandevis af frugt!
Vi har forhandlet os frem til en unik pris for den flot anmeldte vin, som må kandidere til titlen som årets bedste køb fra Rioja.
Smagenote
Mørk og tæt rubinrød farve med intens duft af hindbær, jordbær, kirsebær og brombær. Dybe strejf af tobak, svesker og engelsk lakrids. I munden slubrende lækker med saftig, blød frugtfylde, der får behageligt modspil af blide tanniner og en frisk undertone. Lang, nuanceret finish med diskrete strejf af bacon og tørret kød. Drik nu, eller gem 6-8 år fra høståret.
Anmeldelser af Melting Pot High Terroir 2016
92/100 James Suckling
“Very savory with a ton of earthy character, this is a rich and rather complex red Rioja that has impressive balance on the palate, in spite of having a stack of dry tannins. A blend of tempranillo, garnacha and graciano.”
91/100 Flaskehalsen
"Dette blend af Tempranillo, Garnacha og Graciano-druer er et spændende sammensurium, der viser ret fint, hvor Rioja-området er ved at bevæge sig henad. For det er ikke længere kun robuste og små-støvede vine med overdrevet fad, der kendetegner det nordøstlige spanske område. Her er der god friskhed og power i en vin, der bestemt ikke er støvet, selvom den smagsmæssigt er klassisk. Der er en vis modernitet i vinen, uden at det bliver kompliceret eller komplekst. Masser af røde frugter, krydderier og karakterstyrke rykker den sammen med friskheden i en meget fin retning." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 129,95)
90/100 Thomas Rydberg, Ekstra Bladet
"Kommer fra højtbeliggende marker i Rioja. Masser af intensitet i duften. Mocca, brombær, mørk chokolade i smagen. Flot fyldig vin med et mineralsk og ungt præg. Spændende anderledes Rioja."
Melting Pot Rioja High Terroir er fremstillet på 85% Tempranillo, 10% Garnacha og 5% Graciano fra nogle Riojas højest beliggende marker, hvor den kalkholdige jordbund samvirker med kølige nætter om at skabe Rioja med ekstraordinær finesse og elegance.
De hele drueklaser selekteres omhyggeligt ved håndkraft, så kun frugt i absolut topkvalitet finder vej til den færdige vin. Vinen tilføjes afstemt fadkrydderi og smagsdybde ved 9 mdrs. modning på franske egetræsfade.