Masca del Tacco Primitivo di Manduria Riserva Piano Chiuso 2021
Masca del Tacco Primitivo di Manduria Riserva Piano Chiuso 2021
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
Italiens officielt bedste Primitvo gør det igen... Primitivo Riserva-perfektionen er bekræftet!
99/99 - Luca Maroni
5/5 – Bibenda
Piano Chiuso 2021 demonstrerer igen sin overlegne klasse med maksimumkarakteren 5 ud af 5 stjerner, da foreningen af italienske sommelierer, Bibenda, tester tusindvis af vine fra over 2200 italienske producenter. Præcis som udsolgte 2019.
For anden årgang i træk opnår Piano Chiuso samme topkarakter som eksklusive kultvine fra Gaja, Giacomo Conterno, Dal Forno, Masseto og Ornellaia… Det siger lidt om det gentagne topniveau blandt vinene øverst på listen.
En fuldfed understregning af Piano Chiusos urokkelige topstatus blandt støvlelandets bedste Primitivo-vine. Hemmeligheden bag verdensklassen, og den stærkt begrænsede produktion, er en unik muromkranset enkeltmark med 70 år gamle buskvine:
Som importør af Lu'Li, en af Danmarks mest kendte rødvine, har vi opnået eksklusiv særpis på et begræset parti af Piano Chiuso, Masca del Taccos absolutte topvin. Denne rabat sender vi nu videre til vores hurtigste kunder. Glæd dig!
Smagenote
Piano Chiuso 2021 troner fed og uigennemtrængelig mørklilla i glasset... I næsen fuldmoden og superkoncentrert med pragtfuld powerduft af solmodne brombær, syltede kirsebær, tørrede violer, svesker, engelsk lakrids, sort peber og ekslusiv sød vintage-balsamico, der hviler på en bund af mineralsk grafit, røg og krydret kakao... Vinen eksploderer fed og frugtlækker på tungen, hvor power og elegance kæmper om scenen, mens en frisk vibererende gør det umuligt at holde glasset fra munden. Den ultimative Primitivo-oplevelse kulminerer i en minutlang finish, hvor cedertræ, lakrids og bløde tanniner løfter helhedsindtrykket op indiskutabelt verdensklasse. En grandiøs, uforglemmelig Primitivo... Større end Piano Chiuso 2019? Drik nu, eller gem +10 år fra høståret.
Anmeldelser af Masca del Tacco Primitivo di Manduria Riserva Piano Chiuso 2021
99 ud af 99 mulige point - Luca Maroni
5 ud af 5 drueklaser – Bibenda
Gold Medal Winner - Mundus Vini
4,2 stjerner Vivino (4215 bedømmelser, set over alle årgange, 27-06-2024)
.....
Tidligere årgange:
99 ud af 99 mulige point - Luca Maroni
5 ud af 5 drueklaser – Bibenda
(ITALY TOP10 & ITALIENS BEDSTE PRIMITIVO)
95 point – Flaskehalsen
"Det er ret populært at drikke Primitivo, hvis man gerne vil have noget, der er nemt at gå til – og det er ret populært at hade Primitivo, hvis man har lidt fine fornemmelser. Det hænger sammen med druens brogede ry, der er kommet af de mange discount-varianter af typen, men det skal altså ikke holde os fra at rejse næverne i triumf, når vi smager et pragteksemplar. Dette er en meget tæt og intens rødvin, der er Primitivo med alt, hvad den kan trække. Det er powerfuldt – men samtidig elegant og kvalitetsmæssigt på højt, højt niveau. Normalprisen følger også efter, og derfor mangler den sidste stjerne – men det er virkelig en stor vin, der slår selv den mest garvede power-vinelsker omkuld." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 299,95)
94 point - WineWherever, Rasmus Christensen
"Fra de smukke solbagte marker klods op af Piano Chiuso palme omkranset residens kommer denne kraftfulde sag. Den har fyldige noter af læder, frisk tobak, sorte bær, violer og krydderier. Den har godt med frugtsødme men den er virkeligt godt opvejet af en spændstig syre og en struktur der får vine til at fremvise en seriøsitet, der er bemærkelsesværdig og indbydende. Hen mod eftersmagen har den en let bitterhed, som virkelig bidrager positivt til helhed udtrykket."
93 point - "50 Great Wines of the World" - Wine Pleasures
93 point - Mad & Monopolet
"Primitivodruen byder ofte på varme, kraftige og let sødmefulde rødvine - det er præcis, hvad du får fra Masca del Tacco. I næsen har den fyldige noter af blomme i lage, rosiner, nellike, lakrids og vanilje. I munden er den kraftig og har en god frugtsødme og en let syre - en italiensk sværvægter med masser af byde på." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 299,95)
92 point – Vinhulen
"Rubinrød. Duften indleder med blomme og store brune rosiner med yderligere noter af lakrids og et touch af vanilje og stearin. Varm og indbydende duft. Smagen er sødmefuld og fyldig med blomme, brune rosiner, vanilje, lakrids, stearin og god frugtsyre til at bryde det fede og sødmen. Intens vin med både masser af frugt og tannin, der er godt skruet sammen og harmonerer. Så absolut en italiensk crowdpleaser med vrinsk, som det er blevet så moderne fra det sydlige Italien. Kan snildt drikkes nu, men vinen kan også gemmes et par år."
3 røde glas ud af 3 mulige - Gambero Rosso
Gold Medal - Mundus Vini
Gold Medal – Berliner Wein Trophy
Nyd den ultimative Primitivo til steaks, BBQ, julemaden, vildtkød, kraftige pastaretter og modne oste. Eller som meditationsvin, når venner og familie for alvor skal imponeres! Servér ved 16-18°C
Vinen er fremstillet på 100% Primitivo fra 70 år gamle "buskvine" i Apuliens Manduria-distrikt, der er berømt for Primitivo med ekstra fylde og power. Druerne kommer fra en muromkranset enekltmark med unik mikroklima. Kun topmarkens fineste druer - fra parcel nr. 26, 27 og 63 - finder vej til Masca del Taccos flagskib, der forkæles med ekstra lang Riserva-modning på egetræ og flaske før frigivelse.
Om Masca del Tacco
Familiefirmaet Masca del Tacco er storleverandør af flere af danskernes favoritvine. Den ultrapopulære Lu’Li i blød og generøs Amarone-stil er en af dem, men huset laver både hvidvin og rødvin i det solkyssede Apulien i den lillebitte by Erchie med blot 9000 indbyggere, som er særligt kendt for deres vine på Primitivo-druen, der dyrkes i stor stil her og nærmest er blevet regionens kendemærke. Vinene fra Masca del Tacco rangerer næsten altid højt på den almindelige forbrugers ønskeliste.