Mas Peyre Rivesaltes Tuilé 2011
Mas Peyre Rivesaltes Tuilé 2011
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"Tuilé" er Rivesaltes svar på Tawny Port. Hedvinen er baseret på den røde Grenache-drue - og modner oxidativt i 4 år på franske egetræsfade.
92/100 Barego'mad - mad & vinblog
"Vi skal til Sydfrankrig, hvor vi finder denne vellavede dessertvin fremstillet på 100% Grenache Noir. Er du til den fadlagrede portvinstype Tawny Port, vil Rivesaltes Tuilé 2011 fra Mas Peyre være et godt udgangspunkt for at udforske Frankrigs svar på fadlagret portvin. I glasset er den dyb teglstensrød, og lokker med indbydende aromaer af tørrede frugter, dadler, kirsebær, svesker, brændte mandler, honningkage og lidt sødlig pibetobak. Smagen er af samme støbning, og fremstår meget harmonisk med sit friske syrespil, som får lige så meget albuerum som den afdæmpede rosinsødme. Den er dejlig blød og fyldig i munden med fløjlsbløde tanniner, og byder på forholdsvis stor dybde og kompleksitet. Eftersmagen er lang og elegant uden sprittet bagkant. Rivesaltes Tuilé 2011 Mas Peyre er som skabt til indendørs vinterlig hygge på vore breddegrader – som en lille dessert i sig selv, eller som ledsager til det store ostebord, chokolade- og nøddedesserter og ikke mindst ris a la mande, hvor denne Tuilé er i sit es. ★★★★★" - vurderet ved en tilbudpris på 149,95 kr.
Fin ledsager til dessserter og kaffe. Helt uovertruffen til stærke blåskimmeloste.