Markowitsch Mardonna Rosé 2023 Magnum
Markowitsch Mardonna Rosé 2023 Magnum
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
“92 points. Juicy, powerful, integrated acid structure, mineral, sour cherry notes, raspberry touch on the finish, sticks well..” – Falstaff
” Uniquely elegant and spicy fresh, Mardonna stands for its distinctive aroma and presents itself with a completely new Rosé style in Austria.” – Gerhard Markowitsch om “Mardonna Rosé”.
Pas på Provence…Her kommer den dugfriske og topanmeldte årgang af Markowitschs storslåede roséflagskib! Her i luksuriøs magnum-udgave!
Østrig bedste vinmager, Gerhard Markowitsch, har netop frigivet denne luksus-cuvée af en rosé, som til fulde matcher topvinene fra Sydfrankrig. ”Mardonna” er lige så yndefuld og imponerende i smagen som flasken giver indtryk af.
I takt med at rosévin bliver mere hypet og efterspurgt, kommer der seriøse og spændende varianter på markedet, hvor producenterne vil vise sig frem. Derfor bruger Gerhard sin bedste druer til ”Mardonna”, som håndhøstes fra tudsegamle Blaufränkisch-stokke.
Den østrigske druespecialitet præsterer allerbedst i Carnuntum-regionen, hvor ekstreme temperaturudsving mellem nat og dag udmønter sig i den Provence-lignende stil med sublim aromatisk udvikling i druerne samtidig med at friskheden bevares i vinen. Modning med de fine gærrester føjer en silkeblød og cremet indpakning til den overdådige bærsmag.
Mardonna maner al tvivl til jorden – det her er den største østrigske rosé vi nogensinde har smagt. Elsker du Provence og de bedste tørre rosévine, så vil du blive vild med Mardonna!
Smagenote
Mardonna pryder glasset med en laksefarvet provence-farve. Det er ikke kun udseendet, der minder om Provence… I duften mødes du af de mest elegante og sprøde frugtnoter af hindbær, jordbær, doughnut-fersken og sommerroser, der sammenvæves med mineralske strejf af våde kalksten og et touch af middelhavs-urter. I munden lander roséflagskibet overbevisende smooth og elegant med sprød citrusfrugt og læskende mineralitet, der flankeres af orangeskal, melon og stenfrugter. Lang og let spicy finish med fine strejf af ristede mandler. Den nye og dugfriske årgang 2023 byder endnu engang de største provence-roséer op til dans! Drik nu, eller gem 4-5 år fra høståret.
Anmeldelser af Markowitsch Mardonna Rosé 2023
92/100 Falstaff
”Light rose gold, silver reflections. Delicate herbal notes, ripe cherry fruit, a hint of raspberries, pink grapefruit is underlined. Juicy, powerful, integrated acid structure, mineral, sour cherry notes, raspberry touch on the finish, sticks well..”
4,0 Vivino (107 bedømmelser – snit over alle årgang. Set d. 10/6-2024)
Nyd den som du ville nyde en ægte Provence-rosé… Enten som en læskende og appetitvækkende aperitif eller til sushi, fisk og skaldyr, lette asiatiske retter, tapas, fjerkræ og salade nicoise. Servér ved 8-12°C.
Det nye roséflagskib fra Markowitsch er fremstillet på den østrigske specialitet Blaufränkisch, der høstes fra Marwowitschs gamle vinmarker, hvor druematerialet er allerbedst. Ekstreme temperaturudsving mellem nat og dag giver den Provence-lignende stil med sublim aromatisk udvikling i druerne samtidig med at friskheden bevares i vinen. Så snart druerne opnår perfekt modenhed håndplukkes de og bringes til vineriet, hvor de nænsomt knuses. Herefter følger kølig og frugtbevarende gæring på ståltank ved 18–20°C. Vinen modner herefter på ståltank i kontakt med de fine gærrester.
Restsukkerindhold: 1.1g/l
Syre: 6.3g/l
Om Markowitsch
Kongen af Carnuntum. Punktum. Gerhard Markowitsch er den geniale østrigske winemaker, der med sin serie af mirakuløse rødvine har sat den 900 hektar lille vinregion Carnuntum på verdenskortet.
Efter dannelsesrejser til Bordeaux og Toscana overtog den unge og ambitiøse Gerhard i 1990 sin fædregård med blandingskultur, for blot 9 år senere at kunne lade sig hædre som ”Østrigs bedste vinmager” i Falstaff Magazin.
Et gennembrud af episke dimensioner fulgte, da en østrigsk lilleput nedlagde en burgundisk kæmpe: en Pinot Noir Reserve fra Gerhard Markowitsch bankede Romanée-Conti La Tache i en blindsmagning! Begivenheden chokbølger igennem hele vinverdenen... en ny stjerne var født!
Fra selvsamme terroirs som nævnte Reserve-flagskib (nærmere bestemt fra de kølige og kalkholdige enkeltmarker Ried Kirchtal og Ried Scheibner ved landsbyen Höflein) laver Markowitsch en billigere Pinot Noir, der er så god og godt anmeldt, at man må skamme sig fælt ved at bruge betegnelsen basisvin!
Men for Østrigs bedste rødvinsproducent stopper festlighederne ikke ved Pinot Noir… Fra sit cutting edge-vineri i Göttlesbrunn lancerer Markowitsch den ene topanmeldte pragtrødvin efter den anden: fra Bordeaux- og Bolgheri-inspirerede kultcuvéer (M1, Rosenberg, Redmont) til østrigske specialiteter på St-Laurent, Blaufränkish og Zweigelt. Glemte vi de hvide Grüner Veltliner Alte Reben og Meursault-dræberen Chardonnay Schüttenberg? 90+ point over hele linjen…