Markowitsch Chardonnay 2022
Markowitsch Chardonnay 2022
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"93 point. Det er Chardonnay med dybde, men den er ledsaget af en friskhed og finesse, der løfter den til et flot niveau." - Flaskehalsen
"93 point. En meget åben, tilgængelig og vellavet vin." - WineWherever
"93 point. Jeg holder utrolig meget af Markowitschs vine, og det gælder faktisk hele hans portefølje, da han i min optik er den vinmager i Østrig, som laver den absolut bedste value for money vin. Denne Chardonnay har en skøn duft af citrus, stikkelsbær, flint, våde sten, men også frisk ananas og melon. ” - Mad & Monopolet
“The expectation of the wines is very high - we had perfect, ripe grape material. Be excited” – Gerhard Markowitsch om den nye årgang 2022
Når Østrigs bedste vinmager, Gerhard Markowitsch, lover høj kvalitet, så skal man lytte. Kongen af Carnuntum sidder tungt på tronen efter sidste års utrolige 100 point rating og hans Chardonnay er en af de mest populære fra hans hånd – umulig at holde på lager og du skal skynde dig, for denne årgang kan nemt gå hen og trumfe de 3 x 93 points som forgængeren indkasserede.
Chardonnay bliver ikke friskere, og elsker du smagen af mineralsk Chablis, eller frugtren Macon-Villages, så kan du roligt forkæle dine smagsløg med denne kundefavorit fra ”Østrigs bedste winemaker”. Et vanvittigt godt køb!
Smagenote
Markowitsch Chardonnay'en står krystalklar i glasset med et ungdommeligt grønt skær... Næsen vibrerer på miles afstand med nærmest Chablis-friske dufte af våd kalksten, nyskårne grønne æbler, pære, stikkelsbær, honningmelon og lidt eksotisk ananas... På tungen mærker man topårgangens smotthness og blød, forfriskende frugtsmag. Her er ganske enkelt alt, hvad du kan drømme om i en frugtren og harmonisk Chardonnay... og mere til! Lang, smukt nuanceret og særdeles læskende finish. Det her er østrigsk Chardonnay i topklasse – perfekt med og uden mad. Nyd den nu, eller gem den 3-4 år fra høståret.
Anmeldelser af Markowitsch Chardonnay 2022
93/100 Flaskehalsen
"De fleste forbinder nok Østrig med Riesling og Grüner Veltliner, når det gælder hvidvin. Men østrigerne kan altså også bedrive en smuk Chardonnay, og det viser Markowitsch (igen) med denne 2022’er. Det er Chardonnay med dybde, men den er ledsaget af en friskhed og finesse, der løfter den til et flot niveau. Det er både sprødt, friskt og finurligt – og dybt, frugtigt og lækkert. Normalpris kr. 149,95, Set til kr. 89,95 Supervin"
93/100 WineWherever, Rasmus Christensen
"Sjælden semi-aromatisk Chardonnay med masser af frugt i retning af fersken, røde æbler og liljer. Den har godt med frugtfylde i munden, og syren får en friskhed frem, der indbyder til mere end et glas. En meget åben, tilgængelig og vellavet vin.
93P"
93/100 Mad & Monopolet
"Jeg holder utrolig meget af Markowitschs vine, og det gælder faktisk hele hans portefølje, da han i min optik er den vinmager i Østrig, som laver den absolut bedste value for money vin. Denne Chardonnay har en skøn duft af citrus, stikkelsbær, flint, våde sten, men også frisk ananas og melon. I munden er den rund, læskende og har en fyldig eftersmag, som løfter den betydeligt. Flot vin og helt perfekt til blåmuslinger med fritter. Point: 93/100 | 1 stk 149,95/ BEDSTE PRIS v/ 6 fl. 89,95"
90/100 Houlberg
"Duftmæssigt er vinen en smule federe end 2021'eren, idet der er eksotisk frugt af melon, fersken og pærer, men skal også en smule stikkelsbær, grape og lemon, som giver lidt friskhed. Man får også noget dybere og intens aroma qua sur lie lagringen, hvilket giver en smule fedme og krop til vinen suppleret med lidt søde krydderier. Smagen har også denne dobbelthed ... både lidt fedme og en vis friskhed, som mest kommer fra biiter lemon, syrlig citroner samt en smule stikkelsbær og så lige et strejf af eksotisk frugt, men samlet set er det en ren, rank, frisk og syrlig Chardonnay ... bare lige med denne lille olierede fyldighed. 90 point. Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen er 89,95 kr. ved køb af 6 flasker."
......
Forrige årgang:
93/100 Mad & Monopolet (årg. 2021)
”Den østrigske vinmager Gerhard Markowitsch laver fantastisk vin - nogle vil sige, at det er dybt inspireret af Bourgogne, hvilket nok ikke er helt ved siden af - men det gør intet at gå efter toppen, det vidner nemlig om ambitioner. Denne er lavet på Chardonnay og smager himmelsk - duft af friske Granny Smith-æbler, citrus, hyldeblomst, fersken og melon. I munden er den let cremet, frugtig og med masser af fylde, som helt sikkert minder om Bourgogne - men blot til halvdelen af prisen.” (vurderet ved en tilbudspris på kr. 124,95)
93/100 Flaskehalsen (årg. 2021)
"Jeg har tidligere været meget glad for Markowitsch og husets Chardonnay, og det ændrer sig ikke med 2021-årgangen. En meget lys Chardonnay, der holder en helt lys og let farve, og som står enormt flot og stilmæssigt ren og frugtig i glasset. Det er rent, friskt og lækkert – og en virkelig dejlig Chardonnay. Tilbudsprisen gør den til et vanvittigt godt køb, for den kan snildt bære normalprisen, der nærmer sig det dobbelte."
93/100 WineWherever, Rasmus Christensen (årg. 2021)
"Markowitsch Chardonnay er så frugtstyret, med aromatiske noter af hvide blomster og fersken, at det får den til at minde om en Sauvignon Blanc. Dog har den noget tannisk og krydret i eftersmagen, som giver den lidt ekstra kant, og tilsammen virker det rigtig godt. Endnu en meget vellavet vin fra østrigske Gerhard."
En dejlig aperitif - og lækker til fisk og skaldyr, sushi, fjerkræ, lyst kød, grøntsager og friske oste. Server ved 10-12 °C.
Vinen er fremstillet på 100% Chardonnay fra den lille østrigske vinregion Carnuntum. Den er fremstillet i en frisk og druetypisk stil med kølig, frugtbevarende gæring og kortvarig modning på rustfrit stål. Teksturen tilføjes cremet fylde fra flere måneders kontakt med de finegærrester som i Bourgogne.
Om Markowitsch
Kongen af Carnuntum. Punktum. Gerhard Markowitsch er den geniale østrigske winemaker, der med sin serie af mirakuløse rødvine har sat den 900 hektar lille vinregion Carnuntum på verdenskortet.
Efter dannelsesrejser til Bordeaux og Toscana overtog den unge og ambitiøse Gerhard i 1990 sin fædregård med blandingskultur, for blot 9 år senere at kunne lade sig hædre som ”Østrigs bedste vinmager” i Falstaff Magazin.
Et gennembrud af episke dimensioner fulgte, da en østrigsk lilleput nedlagde en burgundisk kæmpe: en Pinot Noir Reserve fra Gerhard Markowitsch bankede Romanée-Conti La Tache i en blindsmagning! Begivenheden chokbølger igennem hele vinverdenen... en ny stjerne var født!
Fra selvsamme terroirs som nævnte Reserve-flagskib (nærmere bestemt fra de kølige og kalkholdige enkeltmarker Ried Kirchtal og Ried Scheibner ved landsbyen Höflein) laver Markowitsch en billigere Pinot Noir, der er så god og godt anmeldt, at man må skamme sig fælt ved at bruge betegnelsen basisvin!
Men for Østrigs bedste rødvinsproducent stopper festlighederne ikke ved Pinot Noir… Fra sit cutting edge-vineri i Göttlesbrunn lancerer Markowitsch den ene topanmeldte pragtrødvin efter den anden: fra Bordeaux- og Bolgheri-inspirerede kultcuvéer (M1, Rosenberg, Redmont) til østrigske specialiteter på St-Laurent, Blaufränkish og Zweigelt. Glemte vi de hvide Grüner Veltliner Alte Reben og Meursault-dræberen Chardonnay Schüttenberg? 90+ point over hele linjen…