Macallan Edition No. 6
Macallan Edition No. 6
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
Macallan Edition No. 6 er den whisky i “The Edition Series” som udforsker Macallans tilgang til at lave whisky og detaljerne som viser deres whiskymageres unikke færdigheder.
Edition No. 6 er lavet i samarbejde med Hardy, som er en highend fiskeriudstyrsproducent. Den er skabt i samarbejde med dem pga. af de mange lystfiskergæster destilleriet har hvert år. De glade lystfiskere nyder godt af den unikke og fredede bestand af vilde atlantiske laks, ”The King of Fish”, som svømmer op ad floden Spey lige forbi destilleriet. Så en perfekt dram til at nyde efter en lang med fluefiskeri er oplagt at få ved destilleriet eller hvorend i verden man befinder sig.
Whisky Maker Steven Bremner har nøje udvalgt netop de fade som skal bruges til denne limited edition Macallan Single Malt Whisky. Han har udvalgt 5 forskellige slags fade til whiskyen, heriblandt first fill butts og hogsheads i både amerikansk og europæisk eg fra forskellige bødkerværksteder som er fordelt 26% hogshead og 74% butt.
Smagenote
Dyb messing i farven med en fed olieret krop. Intense friske frugter, chokolade, toffee, vanilje, muskatnød og kanel som alt sammen smelter sammen til én idyllisk duft af fusioneret eg. I smagen frigiver den fede olierede krop tørrede blommer, sød appelsin, kanel, muskatnød, lækkert fadpræg, krydderier og en lækker maltsødme. Den lange komplekse eftersmag med de friske frugter går over i mælkechokolade og ristet malt. Klassisk Macallan, uden sidestykke.
Om Macallan
I området Speyside i det skotske højland, et stenkast fra floden Spey, finder man the Macallan Estate, som er omgivet af 485 tønder land og et af verdens mest kendte destillerier; The Macallan. Destilleriet blev stiftet i 1824 af bygbonden og skolelæreren Alexander Reid, og destilleriet er på det tidspunkt et af de få destillerier i Skotland som har en kongelig licens til at destillere. Navnet Macallan stammer fra ”Maghellan” som er en sammensætningen af gammel gælisk for frugtbar og navnet på munken Ellan som var tilknyttet den lokale kirke som stod på ejendommens grund i sin tid.
Destilleriet er kendt verden rundt som det mest luksuriøse og eksklusive destilleri i branchen, men de er ikke kommet sovende til deres ry. Macallan trækker traditionelt inspiration fra Nordamerika, Spanien, og Skotland og deres respektive råmaterialer. USA for deres Quercus Alba, den nordamerikanske hvideg, som bruges til at lave bourbonfade. Spanien for deres sherry lavet på europæiske egetræsfade (Quercus Robur). Og Skotland for deres fremragende lokalt producerede byg. Treenigheden af influenser fra hele verden giver Macallan deres succes og deres verdenskendte topkvalitets whisky.
Macallan har dog specielt fokus på træet og deres fade. Det er ikke uden grund at de er kendt for at have de bedste fade i hele industrien. Hos Macallan har de ansat The Macallan Whisky Master of Wood som overser hver proces sammen med skovarbejdere i Galicien, Nordspanien, stort set fra agern til fad. Det siges at op til 80% af smagen i det færdige whiskyprodukt kommer fra egetræsfadet, derfor er kontrollen af denne proces så vigtig ifølge Macallan. De bedste fade i industrien og topkvalitets ”new make”, som blendes til perfektion af deres Master Whiskyblender uden tilsætning af farve for at levere en dyb, mørk farve med fantastisk smag, hver gang.
I 2014 bryder det første spadestik jorden til hvad der i dag er et £140 millioner nyt destilleri som står færdigt i sommeren 2018. Brandejeren Edrington, har med en total investering på £500 millioner, investeret i ikke kun et nyt destilleri, men også udvidet lagerkapaciteten og sourcet kvalitetstræ til deres fade over de næste 12 år. For at fejre at en æra er ovre, og en ny begynder aftapper Macallan i 2018 The Macallan 72 års i Lalique – The Genisis Decanter. Det er deres hidtil ældste aftappede whisky nogensinde, og den er først for nyligt i 2020, blevet overgået af deres 78 år gamle whisky fra den eksklusive ”The Red Collection”.