Lopez Cristobal Albillo D.O. Ribera del Duero Blanco 2019
Lopez Cristobal Albillo D.O. Ribera del Duero Blanco 2019
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
Verdenspremiere på hvid D.O. Ribera del Duero!
Efter års venten kan spanske vinfans nu endelig opleve den forrygende Albillo-drue fra eksklusive Ribera del Duero-terroirs under sit retmæssige navn. Og hvilken kompleks hvidvinsoplevelse, der her er i vente…
Galo Lopez, manden bag Spaniens bedste røde Crianza og flagskibet Bagús, har med garanti fundet inspiration i Puligny-Montrachet & omegn, for denne fadgærede Albillo nærmest oser af hvid bourgogne!
Eksklusiv mikroproduktion: 5250 nummererede flasker!
Smagenote
Lys gylden med friske grønne nuancer. Næsen emmer af friskhed og elegance… med indsmigrende duft af hvide blomster, saltet grapefrugt og lidt eksotisk ananas, der følges af komplekse ristede nøddenuancer fra tiden på franske egetræsfade. I munden lækker blød med delikate frugtnoter, der i den elegante eftersmag klinger af med fine fadkrydderier og en blid, mineralsk friskhed. Allerede nu en overraskende stor spansk hvidvinsoplevelse! Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Anmeldelser af Lopez Cristobal Albillo Ribera del Duero Blanco 2019
94/100 Guía de Vinos y Aceites
90-93/100 Houlberg
"5 Thumbs Up: "Duftmæssigt fed, saftig fersken, ananas, pærer, modne æbler, grillede citroner, ristede elementer, toast og ristede hasselnødder, brunet smør, fedme, småsøde krydderier, træ, svag vanilje og let parfumeret. Aromatisk, fed og lækkerfed. I munden er der også fedme ... igen både almindelig sure og grillede citroner, lemon, tykke og fede mineraler, krydderier og en fyldig, fed syre, som sammen med mineralerne passer godt sammen. Vinen har en krydret og småbuttet saftighed uden at miste en eller anden god form for friskhed. Lidt bitter grape dukker op med luft i munden, hvor eftersmagen også er pæn, lang og tiltrækkende."
Nyd den til fisk og skaldyr, lette tapas, grillede middelhavsgrøntsager og cremede oste. Servér ved 10-12°C.
Ribera del Duero-hvidvinen er fremstillet på 100% Albillo fra 30 år gamle vinstokke på den kalkholdige enkeltmarke Finca La Linde i 770 meters højde. De håndplukkede druer sorteres først i marken og siden ved sorteringsbordet i vineriet, hvortil druerne fragtes skånsomt i små kasser.
Vinen er fremstillet efter burgundisk forbillede med gæring samt 3 måneders modning på helt nye egetræsfade, hvori vinen holdes i kontakt med de fine gærrester for at optage ekstra fedme og kompleksitet. 6 måneders flaskemodning inden frigivelse til salg.
Den passionerede vinentusiast Santiago Lopez, som var uddannet inden for landbrug, købte til at begynde med vinstokke i Ribera del Duero. Til at starte med solgte han udelukkende sine druer til andre vinerier, men drømmen var hele tiden at kunne lave vin selv. Hans kone, Lola Cristobal, var ud af en familie, der dyrkede druer, så hun kunne bistå ham i forfølgelsen af drømmen. Det førte i 1994 til grundlæggelsen af vineriet Lopez Cristobal, der er en sammentrækning af parrets efternavne. Der blev foretaget store investeringer og lagt hårdt arbejde i udviklingen af vineriet. Og snart var de klar til at producere vin selv. En drøm var nu opfyldt. I dag får de hjælp af sønnen Galo, der indgår i det kompetente og dedikerede team af winemakere. Lopez Cristobal råder over 50 hektar vinmarker, fordelt på 9 terroir-specifikke parceller omkring Roa de Douro. Fra hoveddruen Tempranillo, samt 5 hektarer med Merlot, Cabernet Sauvignon og Albillo, frembringer Lopez Cristobal en komplet portefølje af topanmeldte Ribera del Duero-vine, der både er elegante, powerfulde og velafbalancerede. Kort sagt: Vine med klasse. Cristobals vine udgør en smuk forening mellem moderne og traditionel Ribera-vin og placerer sig et sted midtimellem.