Le Plantier de Château Méric (Tête de Cuvée) Médoc 2016
Le Plantier de Château Méric (Tête de Cuvée) Médoc 2016
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"95 points. A pretty special experience... Young but impressive" - Decanter
"93 point. Fornem médoc, cabernet-præget næse med klassiske dyder" - R. Langdahl
I enhver henseende enestående. Med svimlende 95 point er Le Plantier de Château Méric - med gigantisk afstand - årets bedst anmeldte AOP Médoc hos Decanter.
Det her er flagskibet på bordeauxslottet Méric, der allerede i 1868 var anerkendt som den fineste og dyreste Cru Bourgeois i Jau-Dignac-et-Loirac. Méric ligger yderst på Médoc-halvøen, flankeret af Atlanterhavet og Girondes enorme, tempererende vandmasser. Helt derude hvor mågerne vender - og kun Merlot modner regelmæssigt!
Men "Le Plantier" skiller sig ud. Druerne kommer fra et helt exceptionelt terroir og mikroklima – med dybe varmeabsorberende grusbanker, der er i stand til at modne Cabernet Sauvignon og Petit Verdot. Kun berømte Cru Classé-slotte fra St-Estèphe og Pauillac leverer rødvin i tilsvarende stil og kvalitet.
Mikroproduktion: kun 4.384 flasker!
Smagenote
Tæt dybrød med lilla skær. Vidunderlig parfumeret duft af viol, mynte, hindbær, kirsebæressens, blåbær og solbær. Perfekt integreret lakrids, cedertræ, mokka og vanilje fra fadet. I munden flot koncentreret med stor finesse og eksotisk krydret bærfrugt. Årgangens unikke friskhed og silketanniner. Eftersmagen er ekstraordinær lang og nuanceret. Fantastisk Médoc! Drik nu, eller gem +15 år fra høståret.
Anmeldelser af Le Plantier de Château Méric Médoc 2016
95/100 Decanter
“A pretty special experience, with tarry smoke, rich blackcurrants and exotic Indian spices. Young but impressive, with inescapable fruit density on the palate, brushed-cotton tannins and uplifting freshness on the finish.”
93/100 René Langdahl, GASTRO
"En specialcuvée fra Château Méric i Jau Dignac et Loirac helt ude på det yderste Médoc. Parcellen står på en grusbanke, og vinen ligger på 400-liters tonneaux. Fornem médoc, cabernet-præget næse med klassiske dyder som cedertræsspåner og våd zinkbalje, kirsebær-solbær-saft og burgerbøfrester på grillristen. I betragtning af specialcuvée-status så er den harmonisk, middelfyldig, balanceret og frisk. Her er intet forceret eller ekstraheret. Det her minder mig om min farfars julevin - han insisterede på at servere bordeaux til juleanden, og sidenhen lærte jeg, at det slet ikke passer til, men hrer forenes det klassiske stedlige med moderne spiealcuvée-ambitioner." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 199,95)
90-93/100 Houlberg
"5 Thumbs Up. Klassisk Bordeaux næse med solbær, kirsebær, blåbær, fantastisk stor dybde og mange af de klassiske dyder, muldjord, cigarkasser, tør jord, violer, masser af lakridspoletter, tydelig fadpræg med vanilje, kanel, tobak, mørk chokolade samt en lille grøn kant med mynte. I munden er der en syrlig, stringent, rank og stoisk Bordeaux, hvor dybden måske ikke er stor, men i stedet afløst af en syre, masser af frisk frugt, hindbær, kirsebær, pænt med syrlige tanniner, cedertræ, lakridsrod, røg, en vis bitterhed … og så oveni en pæn lang, frisk og frugtsyreagtig eftersmag." - vurderet ved en tilbudspris på kr. 199,95
91/100 Vinhulen
"Rubinrød. Duften indleder med vanilje, træ, røg og let fadet præg – helt naturligt for en vin fra 2016. Efterfølgende kommer der tæt solbærfrugt, parfumerede noter, træ og let mejeri. Meget intens og kraftfuld duft, der vidner om ung vin der fortjener lagring. Smagen indleder med træ, røg og fadets præg i blød og fed stil med solbærfrugt efterfølgende sammen med kvas/krat, vanilje, cedertræ og tobak. Endnu meget ung og fast i stilen. Den skal bruge tid til at modne og folde sig ud. Flot og intens Bordeaux."
Nyd den til oksesteg, lam, fuglevildt, andeconfit, rosastegt kalv og karakterfulde oste. Servér ved 16-18°C
Le Plantier de Méric Médoc 2016 er fremstillet på 52% Cabernet Sauvignon, 34% Merlot og 15% Petit Verdot fra Chateau Mérics fineste parcel. Markens varmeabsorberende, veldrænede grus og den sydvendte orientering giver et helt særligt mikroklima, som avler Cabernet Sauvignon og Petit Verdot med høj koncentration og klasse.
Gæringen sker på ståltank med frugtbevarende temperaturregulering. 3-4 ugers udblødning af drueskallerne giver denne specialcuvée et særligt udtræk af farve, smag og tannin. Vinen tilføjes ekstra kompleksitet, struktur og krydderi gennem 18 mdrs. modning på 400 liters franske egetræsfade.
Chateau Méric ligger yderst på Médoc-halvøen. 80 km fra Bordeaux. Med Atlanterhavet mod vest og med Gironde-udmundingen mod nord og øst er den maritime indflydelse ekstrem, idet de store vandmasser modererer temperaturen og forlænger modningsprocessen. Det giver – særligt i topår som 2016 - druer og vin med en helt unik friskhed og aromatisk finesse.
Chateau Méric var allerede i 1868 anerkendt som den fineste og dyreste Cru Bourgeois i kommunen Jau-Dignac-et-Loirac. Siden 1999 har slottets 18 hektar været drevet af den farverige og passionerede Marius Chala, der har en fortid i det elektroniske rockband Pills. Samme ”rock’n roll”- ånd karakteriserer Marius’ virke som vinbonde, hvor han i samarbejde med ønologen Marie Bordy skaber kunstneriske rødvine - der er fremragende i kvalitet og alt andet end stereotype i stil.